I februar 1893 findes 15-årige Volmer Sjögren død i en seng på børnehjemmet Kana i København. Den tilkaldte læge skriver blodprop på dødsattesten, men snart kommer det frem, at børnehjemmets plejemoder Vilhelmine Møller har haft et forhold til den unge dreng. Og det er ikke den eneste mørke hemmelighed, som børnehjemmet og Vilhelmine gemmer på...
Mere end 90 år efter mordet fandt sted er det stadig uopklaret. Hun var en af de mange prostituerede som ved århundredeskiftet trak i Nyhavn i København. Smukke Carola, som hun blev kaldt, fik skåret halsen over og politiet var overbevist om, at det var hendes kæreste, der også var hendes alfons, som stod bag drabet. Men meget tyder på, at den skyldige var en helt anden.
En bidende kold novembermorgen i 1882 er op imod 3000 mennesker samlet for at overvære henrettelsen af rovmorderen Anders Sjællænder. Skarpretteren løfter sin økse. Første hug rammer forkert og hugger skulderen af den dødsdømte. Skriget skærer igennem luften. Skarpretteren løfter igen sin økse. Folk er forfærdede, da det andet hug også rammer ved siden af. Først i tredje hug lykkes det bødlen at skille Anders Sjællænders hoved fra kroppen. Hvem var denne Anders Sjællænder? Hvordan kunne henrettelsen gå galt? Og hvilken betydning fik denne henrettelse for eftertidens straffelovgivning i Danmark?
I oktober 1908 bryder Bulotti og hans berygtede bande ind på en gård i nærheden af Holte. Dræber gårdejeren og bagbinder hans kone for øjnene af deres børn. Derefter stjæler de alt, hvad de kan finde af værdigenstande på gården og stikker af. Politiet indleder datidens største forbryderjagt. Folk er rædselsslagne for, om Bulotti og hans bande vil slå til igen...
Dagmar Overby står som den værste danske massemorder nogensinde. I 1921 bliver hun dømt for at have slået 8 spædbørn ihjel, men der var tale om mange, mange flere - formentlig op imod 25. Hun kvalte børnene og ligene brændte hun i sin kakkelovn. Hvad var det, der drev hende, og hvordan kunne disse grusomme handlinger gå ubemærket hen i fire år uden myndighederne opdagede det.
Den 20. maj 1980 bliver den 15-årige skolepige Anette fundet død i klitterne på Fanø. Jagten på hendes morder går ind, men det lykkes ikke at opklare forbrydelsen. Syv år tidligere omkom 35 mennesker i flammerne, da Hotel Hafnia i København brændte. Heller ikke her lykkes det politiet at finde gerningsmanden. Men i 1985 sker der noget, der får politiet til at kæde mordet på skolepigen sammen med danmarkshistoriens værste mordbrand.
En kold oktober-morgen i 1976 graver politiet en mand op på en sommerhusgrund nord for Viborg. Det viser sig at være skelettet efter en mand, som forsvandt 12 år tidligere. Skelettet har to store huller i kraniet, mens ellers er der meget få spor at gå efter. Hvordan skal politiet opklare en 12 år gammel drabssag, hvor de står nærmest på bar bund?
I oktober 1944 bliver et kvindelig i flere dele fundet i København. Nogle kropsdele ligger i en kuffert, andre i kasser og i Christianshavns Kanal dukker hendes hoved op. Danmark er besat af tyskerne og det danske politi er opløst, så der er ingen til at opklarer sagen. Eller forhindre at morderen slår til igen. Spørgsmål er, om besættelsesmagten overhovedet er interesseret i at opklare den grusomme sag og om det danske politi kan genåbne sagen efter besættelsen?
I juni 1991 bliver en ung kvinde fundet brutalt myrdet i sin lejlighed i Hvidovre. Hun er det sjette kvindelige drabsoffer på kun 18 måneder. Alle sagerne er uopklarede, politiet er presset og befolkningen bange. Er der flere gerningsmænd eller er det tale om en seriemorder? De fleste spor ender blindt, men i lejligheden i Hvidovre finder politiet endelig noget. Kan et fingeraftryk i blod lede til en gerningsmand?
I marts 1951 begår en mand et bankrøveri i København. Han dræber to bankansatte og flygter på cykel gennem Nørrebros gader. Da politiet pågriber ham, begynder han at tale om en skytsånd, som giver ham beskeder. Efterhånden opstår der en enestående teori hos politiet: Kan det være rigtigt, at gerningsmanden var under hypnose, da han begik forbrydelsen?
I februar 1978 opdager en medarbejder på Amager-forbrændingen en forkullet menneskekrop. Alle spor peger mod Christiania, og gerningsmændene bliver ret hurtigt pågrebet. De erkender hurtigt at stå bag det bestialske mord, men kan – eller vil – ikke fortælle, hvem det er, de har slået ihjel. Liget er så ilde tilredt, at det er umuligt at identificerer personen. Spørgsmålet er, om retsmedicineren og politiet kan løse gåden?
En nat i maj 1984 bliver to unge mænd myrdet på Femøren ved Amager strand. De havde en fredelig aften med bål og hygge, da en fremmed mand pludselig dukker op. Han ender med at skyde de to, mens en tredje slipper væk. Drabene virker fuldkommen meningsløse og uforståelige. Mistanken rettes mod en jugoslavisk taxachauffør. Den uhyggelige sag handler både om fjendtlighed mod indvandrere i 80érnes Danmark, pressens rolle i kriminalsager og domstolenes upåvirkelighed
Den 18. september 1965 vågner Danmark op til et chok. Fire betjente er i løbet af natten blevet skudt på Amager. Politiet indleder nu en omfattende menneskejagt, grænserne bliver lukket og betjente med maskinpistoler bevogter broerne i København. Alt sættes ind på at finde morderen. Drabene er et traume for dansk politi og får store konsekvenser for politiets bevæbning og arbejdsmetoder
I november 1947 bliver otteårige Anne fundet myrdet ved Utterslev mose. Hun har været udsat for et seksuelt overgreb. Politiet er på bar bund, og befolkningen i området er forfærdede. Efterforskningen varer flere år og afslører en lang række skjulte seksuelle overgreb på børn i københavnsområdet. Afsløringerne starter en udvikling mod mere åbenhed om seksuelle overgreb og børns trivsel generelt
En vintermorgen i 1944 bliver liget af digteren og præsten Kaj Munk fundet i en grøftekant. Mordet udløser enorm vrede i det besatte Danmark, og Kaj Munk bliver et symbol på modstandskampen. Men hvem myrdede egentlig Kaj Munk? Og hvordan efterforsker man et mord, når de skyldige kontrollerer politiet? Efterforskningslederen må gå under jorden, og først efter krigen kan han genoptage sagen, som har tråde til både de øverste ledere i Nazityskland og USA's efterretningstjeneste
Den 7. januar 1890 forsvinder Johan Meyer i København og politiet frygter der ligger en forbrydelse bag. En overbetjent fra det nyoprettede kriminalpoliti mistænker en sæbefabrikant fra byens fineste kredse for at stå bag. Fabrikanten flygter, men det lykkes overbetjenten at finde ham og sagen udvikler sig til en af Danmarks mest kringlede og bizarre mordgåder. Liget dukker op i en tønde i New York og motivet skal måske findes i tidens litterære og nihilistiske strømninger
Hvordan efterforskede og opklarede politiet tre af de mest markante danske mordsager gennem tiden? Og hvilken betydning fik de i samfundet? De store drabssager prægede ikke alene deres tid, men har sat varige spor i samfundet og politiets arbejdsmetoder.
I september 2005 bliver et ungt, nygift par skudt ved højlys dag foran Slagelse Banegård. Det er kvindens bror, der skyder - men hurtigt står det klart for politiet, at der ikke er tale om en bror, der har dræbt sin søster af egen fri vilje. Tværtimod tyder alt på, at der er tale om et æresdrab, beordret af pigens egen far og udført ved hjælp af hele familien. I Danmark er man ikke vant til æresrelaterede forbrydelser, og politiet må tage nye metoder i brug for at opklare sagen - og få dømt alle involverede.
Den 16. maj 1931 bliver der gjort et makabert fund i Sydhavnen. I vandet ved den store Belvederekloaks udløb finder man to afsavede underben fra et menneske. Politiet undrer sig, for ingen er meldt savnet. Undersøgelser af ligdelene viser, at der formentlig er tale om en yngre kvinde, men hvem er hun? Ved hjælp af banebrydende kriminaltekniske og retsmedicinske metoder lykkes det at fastslå kvindens identitet - og det viser sig, at hun har været forsvundet fra hjemmet i et stykke tid. Men hvem har slået hende ihjel og hvorfor er hun blevet parteret? Sagen er et af Danmarks-historiens første eksempler på, hvordan kriminaltekniske og retsmedicinske metoder bruges af politiet for at finde frem til ofret og gerningsmanden.
