Hotellet står næsten klar til sommersæsonen, men Anders mangler stadig at opfinde et vandingsanlæg til alle blomsterkasserne, og Lene begynder at få stress på. Der bliver dog tid til et prøvedyp i Achensee-søen, for at se om de kan anbefale stedet til deres gæster.
Efter tabet af familiens hund, Bruce Wayne, er Lene blevet hundeskruk, og hun nusser efterhånden med alle de dyr, hun møder. Nu er spørgsmålet, om Lene og Anders er klar til at få en ny hund? For at lindre savnet giver naboerne Lene en helt særlig fødselsdagsgave - geden Mogens!
Gæsterne strømmer til hotellet, og det giver uventede udfordringer for Lene og Anders. En gæst falder om, og Lene må tage med på hospitalet. Da hun vender retur, er der krise - de er nemlig ved at løbe tør for øl! Samtidig står solen ind i restauranten, og Anders må derfor opfinde en solafskærmning i en fart.