Morten skal have taget nye pressebilleder, men spørgsmålet er, om han kan finde et outfit, der er vildt nok til at imponere det koreanske marked. Irina skal til Danish Beauty Award og gruer for de spørgsmål, der venter hende på den røde løber. Hjemme i studiet får Morten besøg af ItaloBrothers, så de kan få lagt sidste hånd på et nyt nummer, og Irina og Victoria er inviteret til et eksklusivt event med Ole Henriksen.