Home / Series / Team Pedersen / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Afsnit 1

    • February 9, 2023
    • Kanal 5 (DK)

    Den 45-årige speedwaykører Nicki har taget kæresten Natascha med på træningsferie til Dubai før starten på den sæson, der meget vel kan blive Nickis sidste. Hjemme på den familieejede bodega i Nivå mødes Natascha med sin bramfrie mor, mormor og datteren Liva for at varme op til deres nært forestående rejse til Polen, hvor de skal se Nicki køre sæsonens første hjemmebaneløb.

  • S01E02 Afsnit 2

    • February 10, 2023
    • Kanal 5 (DK)

    Med svigerfamilien på slæb er Nicki rejst til Polen for at køre sæsonens første hjemmebaneløb. Før det hele går løs, er der dog tid til sightseeing for hele familien, og Nicki må kæmpe for at holde fokus, mens de fire generationer af kvinder sætter gang i gaderne i Gdansk. Efterfølgende står den på en afgørende test af en ny motor før morgendagens vigtige løb.

  • S01E03 Afsnit 3

    • February 16, 2023
    • Kanal 5 (DK)

    Nicki skal køre sæsonens første hjemmebaneløb mod ligaens bedste hold. Forventningerne er tårnhøje - ikke mindst fra ”Olde”, der på trods af sine mange år som speedwayfan aldrig før har set et løb fra lægterne. Til Nataschas store fortrydelse får teenageren Liva sit store ønske opfyldt om en shoppingtur, inden Nicki trykker speederen i bund. Sæsonstarten går dog langt fra, som Nicki havde håbet.

  • S01E04 Afsnit 4

    • February 23, 2023
    • Kanal 5 (DK)

    Efter to styrt i træk i Danmark går det pludselig helt galt for Nicki under løbet i Polen. Et alvorligt bækkenbrud risikerer at sætte en endegyldig stopper for karrieren, og Nicki ser frem til en lang periode med stærke smerter og hård genoptræning. Sammen med Natascha må han sidde på sidelinjen og se Danmarksmesterskabet i speedway i Holsted, inden turen går til ferieboligen i Spanien for at finde ro.

  • S01E05 Afsnit 5

    • February 23, 2023
    • Kanal 5 (DK)

    Hele den sammenbragte familie er taget på ferie i Nicki og Nataschas nye sommerlejlighed i Spanien. Nicki er stadig påvirket af voldsomme smerter, og hans korte lunte sætte familiens tålmodighed på prøve. Efter en hård start på ferien beslutter familien sig for at tage en idyllisk tur til en badesø, men en hyggelig cykelbådstur tager en dramatisk drejning.

  • S01E06 Afsnit 6

    • March 2, 2023
    • Kanal 5 (DK)

    Nataschas datter, Liva, skal døbes. Og den lille familie er samlet til den store dag, der for den 13-årige teenager dog er mere pinlig end mindeværdig. Senere afsøger Nicki alternative behandlingsformer for at slippe af med sine voldsomme nervesmerter. Imens kører Natascha og Liva afsted med Olde på pigetur til Sverige.

  • S01E07 Afsnit 7

    • March 9, 2023
    • Kanal 5 (DK)

    Nickis 9-årige søn Mikkel skal køre DM i speedway, og drømmen om en podieplads lægger pres på, mens Nicki kæmper for at balancere den delte rolle som benhård træner og støttende far. Imens er Natascha og Liva rejst med Olde til barndomsbyen i Sverige, hvor nye, overraskende historier kommer frem i lyset.

  • S01E08 Afsnit 8

    • March 16, 2023
    • Kanal 5 (DK)

    Nicki håber på at blive Danmarks nye speedway-landstræner, men føler sig på udebane, når han for første gang i sit liv skal til en ’rigtig’ jobsamtale. Derhjemme forsøger Natascha og børnene at bevare julefreden, mens juletræet pyntes på trods af Nickis OCD-lignede forbi for glimmer på gulvet. Døtrene Liva og Mikkeline giver den gas på TikTok og går viralt hen over natten.

  • S01E09 Afsnit 9

    • March 23, 2023
    • Kanal 5 (DK)

    Natascha og Nicki plejer forfængeligheden med et rutinebesøg hos botox-klinikken. Efterfølgende får Liva overtalt Nicki til en sjælden papfar-datter-shoppingtur, hvor de skal på jagt efter verdens bedste julegave til Natascha. Endelig slår Natascha dørene op til fødselsdagsfest på bodegaen sammen med sin mor og mormor. Men det er en dag med blandede følelser, da det lille værtshus samtidig er lukningstruet.

  • S01E10 Afsnit 10

    • March 30, 2023
    • Kanal 5 (DK)

    Nicki får endelig afklaring på stillingen som landstræner, hvilket resulterer i den helt store tur i mediemøllen. Det er desuden tid til at gøre status på kroppen forud for den nært forestående sæson. Vil det lykkes Nicki at komme tilbage på motorcyklen igen? Endelig runder hele familien et hektisk år af med en begivenhedsrig tur i Tivoli.