"At få den anden Michelinstjerne var som at være på svampe" - Rasmus Kofoed. De drømmer om den hele livet - Michelinstjernen - og når de får den, går jagten ind på den anden og den tredje. Stjernekokkene stræber efter anerkendelsen fra den verdenskendte røde guide og jagter den bedste smag og de bedste råvarer. Kom med i køkkenet, bag facaden hos nogle af verdens bedste kokke og opdag hvordan Michelinguiden arbejder. Claus Meyer bringer os bag om Noma og hvorfor Rene Redcepi blev køkkenchef. Og hvad er det egentlig der er det unikke ved det nye nordiske køkken?
"Det er som at score det afgørende mål i VM finalen" - Søren Selin, A.O.C. Stjernekokkene stræber efter anerkendelse og går målrettet efter den bedste smag og stærke visuelle indtryk. Kom med i køkkenet, bag facaden hos nogle af verdens bedste kokke i den gastronomiske perle San Sebastian, mangfoldige New York og hos danske Esben Holmboe Bang i Oslo. Vær med helt tæt på når den nye, nordiske Michelinguide udkommer, hvor københavnske Søren Selin får sin anden stjerne og Wassim Hallal fra Århus kan blive den første i Danmark der får en Michelinstjerne uden for København.
Hvad sker der efter Michelinstjernerne er uddelt? Når stjernekokkene endelig har opnået den ultimative anerkendelse med en eller flere stjerner i Michelinguiden, hvad er så de næste mål. Hvordan føles det at miste de samme stjerner igen, og kan det overhovedet betale sig at drive en restaurant på det niveau. Kom med bag facaden på en af verdens absolut bedste restauranter i New York, hør om den danske invasion i samme by og find ud af hvad det næste skridt er for Noma og Rene Redcepi i København.