Huset på Christianshavn får det unge par Tue og Rikke som deres nye beboere på kvisten. Flyttemand Olsen (Poul Reichhardt) hjælper dem med at bære deres kuffert op på kvisten, Flyttemand Olsen bliver dog forundret da han får af vide at den kun indeholder bøger og ingen øl. På kvisten har Tue og Rikke svært ved at være sammen alene, fordi at de hele tiden får uventet besøg.
Tue får et aldeles overraskende arvestykke, hvis modtagelse skaber problemer i opgangen.
Det gamle hus spiller selv en rolle, og situationen er lige ved at blive alvorlig.
Under tilberedningen af en leverpostej får fru Clausen noget i øjet. Clausen må følge sin kone på skadestuen - men hvem skal passe dyreforretningen imens? Tue på kvisten må være den rette til jobbet - tror Clausen...
Det gamle hus bliver rammen om et af livets mest romantiske arrangementer.
En i bund og grund umoralsk og ganske forfærdelig historie.
Idyllen på kvisten i "Huset på Christianshavn" truer med at lide skibbrud. Sammenholdet genoprettes dog - ikke mindst takket være den ukuelige Emma - indehaver af "Rottehullet".
Fru Olsen skal have kørekort. Det er flyttemand Olsen ikke meget for - specielt ikke da han opdager, at fru Olsen allerede er dumpet tre gange - og at kørelæreren i øvrigt er flot. Da fru Olsen skal op til sin fjerde køreprøve, sidder hele opgangen i Rottehullet, parat til at feste...
Da alarmerende avisoverskrifter skræmmer beboerne i huset, tager Olsen initiativet til oprettelsen af et internt vagtværn.
Dyrehandler Clausen skal holde foredrag om gnavere i en 7. klasse, og præges af lampefeber i en sådan grad, at han bringer sine omgivelser nær sammenbruddets rand. Han kaster sig hvileløst frem og tilbage i sengen om natten - og efter dages plageri kommer vennerne ham endelig til hjælp.
Olsen har en stille drøm om "en men´skelig jul uden ballade og nerver, og med fem slags småkager" - men den er lige ved ikke at gå i opfyldelse.
Flyttemand Olsens nytårsaften er af forskellige årsager ved at blive spoleret - alt ender dog på hyggeligste danske manér: med nytårstorsk og champagne.
En vandafbrydelse skaber forstyrrelser for beboerne på Christianshavn, men kommunen har en nødplan klar.
Da Olsen finder ud af, at det gamle hus på Christianshavn trænger til mere end en kærlig hånd fra solide håndværkere, bliver han enig med familien om at flytte på landet.
Clausen siger aldrig nej til at overtage et dyr – uanset af hvilken art. Han finder det derfor helt i orden at købe en vaskebjørn, som han selv skal hente – i en lejlighed på Vesterbro. Til formålet låner han flyttemand Olsens bil. Vaskebjørnen er måske god nok, men dens herkomst er ret tvivlsom...
Egon og Karla er kommet i løbetid – kondiløb, vel at mærke. Motionsfeberen er ved at vælte deres ægteskab.
Søndagsidyllen på Christianshavn er i fare, da en ung idealist dukker op og får kvinderne til at gøre oprør.
Larsen bliver en offentligt kendt person og derved i fare for at miste sin identitet.
"Rottehullet" får pludselig mange flere kunder end blot stam-gæsterne - men hvorfor?
Fru Olsen bliver interesseret i astrologi og alternativ helbredelse - men kan hun få flyttemand Olsen overbevist om, at frugt og salatblade er bedre end frikadeller?
Da nr. 17 ryddes, får lejlighederne ikke lov at stå tomme længe. Slumstormerne rykker ind. Dem er vores venner ikke meget for at have som naboer - "man hører jo så meget". Men Larsen har en helt anden mening - han har måske endda en finger med i spillet.
Olsen får en tolver og endnu engang bekræftes det, at forventningens glæde er den største...
Tue vender hjem fra sensitivitetskursus, og nu skal hele huset have glæde af hans erfaringer.
I Huset på Christianshavn er det mændene, der bestemmer, hvor ferien skal gå hen – og som regel tager de beslutningen uden at have talt med deres koner. Flyttemand Olsen vil til Odsherred, Egon til Mallorca – mens Clausen har en overraskelse til sin kone.
Der er dyrtid – og beboerne i Huset på Christianshavn synes nok, bajerne i ”Rottehullet” er steget voldsomt. De beslutter sig for at blive håndbryggere...
Influenzaepidemien raser. Husets damer, der er ramt, forsøger tappert at holde sig på benene for at sørge for mændene, der dog også må bukke under, ”da det trods alt er lettere at gå i seng end at hjælpe kone og børn”.
Damerne i huset laver en fælles indkøbstur til Sverige og lover højtideligt at være hjemme til spisetid, men på vej hjem med færgen møder de en galant herre med penge på lommen.
Clausen har haft et interessant besøg i sin butik og er blevet hypnotiseret, så han tror, han er en abe. Imens prøver Tue et hasheksperiment på Husets øvrige beboere.
Olsen bliver ufrivilligt blandet ind i en tyveriaffære, da han efter fyraften fusker med firmaets flyttevogn. Men Larsens næse siger ham snart, hvor de rette forbrydere skal findes.
Tue skal op til den afgørende og afsluttende eksamen. Husets beboere har fået strenge ordrer om at holde sig i ro, så Tue kan få ro til at læse. Fru Clausen vil holde en fest for beboerne den dag, Tue har bestået. Dagen oprinder. Fru Clausen har fået det hele parat, men hvordan er det gået Tue?
Om hvorledes Larsen får et hæderligt arbejde.
Husets beboere danner en lejerforening med Olsen som formand.
Fru Olsen har fået tre afbestillingsbilletter til Mallorca og vil have de øvrige damer i huset med; men hvad siger mændene til det?
Medens husets fruer er sydpå spår Emma mændene efter tur – og se om hun ikke rammer plet, både med en trup af blonde damer og en gevinst til Meyer.
Efter pigernes hjemkomst fra Mallorca beslutter de at sætte deres mænd på tulipankur.
Der er forår i luften, og Meyer får øjnene op for Emma.
En ny lejer kommer til huset. Det er fotografen Bo, der forstår at sætte andre i sving. Således får han hele huset til at ordne indflytningen, mens han selv tager den med ro.
Livets sandheder kan man lære at kende på mange måder – Karla har gået på et aftenkursus i grafologi – og nu får alle husets beboere læst og påskrevet – efter skriften. Især får Egon, Olsen og Meyer noget at vide om sig selv.
Olsen har påtaget sig at digte en sang til sin bror og dennes kones sølvbryllup.
Det er lørdag og vaskedag. Olsen og Clausen drager afsted til møntvaskeriet med hver deres vask og pakke vaskepulver. I vaskepulveret er der en kupon, som ved indsendelse giver mulighed for at deltage i en lodtrækning om en udlandsrejse. Olsen og Clausen bliver ofre for reklamens magt.
Meyer skal se efter Karla’s søn, Bimmer. Meyer bliver kaldt bort et øjeblik, og Bimmer forsvinder sporløst. Husets beboere deltager i jagten på ham.
Clausen er blevet overfølsom over for sine dyr (tror han), hvorfor dyrene udstationeres hos husets beboere.
Olsen, Larsen og Emma bliver overvældet af harme mod det offentlige, da de modtager deres trækprocenter. De forsøger at få én af Larsens tidligere bekendte, en revisor, til at se på deres regnskaber. Denne taber dog hurtigt interessen for sagen. Men så får Olsen en lys idé...
Den hyggelige atmosfære på Christianshavn får et knæk, da Karla en aften mener at have overrasket en vindueskigger. Frygten smitter af på alle damerne i opgangen – men Olsen har en plan...
Flyttemand Olsen får en flytning udover det sædvanlige.
Det drejer sig om varanens tarv, når der sker revolution i dyrehandler-hjemmet.
Huset bliver ”vækket” i mere end én forstand, da en præst fra den meget private ”Herrens lille Flok” pludseligt dukker op en ganske almindelig morgen.
Beboerne i huset begynder at anskaffe sig malerier til at pryde væggene ud fra den teori, at i dag ukendte kunstnere om nogle år vil være steget ganske voldsomt i pris – hvilket især tiltaler Olsen.
Vicevært Meyer er efter mange års tjeneste i Amagergade blevet træt og vil nyde sit otium i ”Konsulinde Kramers Stiftelse for enlige, uberygtede og ældre mænd af funktionærstanden”. Meddelelsen om hans planer modtages med blandede følelser af husets beboere.
Karla og Egon skal have Egons direktør til middag. Hvis chefen ved denne lejlighed får et godt indtryk af Egon og hans kone, bliver Egon måske udnævnt til overassistent i 28. lønklasse. Derfor synes Egon, at Karla skal lægge sin stil lidt om.
Der er begået indbrud hos en urmager på hjørnet af Vesterbrogade og Dannebrogsgade. Larsen anklages for at have begået indbruddet, selv om han vitterligt har søndagsmotioneret på Volden på det givne tidspunkt. Han må bevise, at han ikke har begået indbruddet.
Flyttemand Olsens søn har forelsket sig i en pige. Begivenheden skaber røre i den Olsenske familie.
Til huset ankommer en dag en person ved navn Harald Jensen. Han slår sig ned hos ”sin gamle ven Larsen” – imidlertid er hans venskab med Larsen så som så.
Alt er blevet dyrt – og det er svært at få pengene til at slå til. Samtidig er fru Olsen lidt træt af at være hjemmegående. Hvorfor ikke slå to fluer med ét smæk – løse de økonomiske problemer og blive buschauffør. Men hvad siger mon Olsen?
I Rottehullet optræder Meyer som parringslysten Urhane. Det fører til en større diskussion mellem husets beboere om fuglestemmer, og Clausen foreslår en fugletur. Olsen melder sig som formand og arrangør. Meyer som samarit, Egon som indkøber af våde varer. Turen skal starte midt om natten, men den moderne teknologi spiller beboerne et puds.
Egon går til franskundervisning og forelsker sig i lærerinden, der har kultur og dyre vaner. Da han forlader Karla, træder husets beboere i aktion...
Dyrehandler Clausen modtager en ærefuld opfordring til at vikariere for tropsføreren i den lokale spejderbevægelse, og Olsen vinder et to-personers skovmandstelt med vandtæt bund.
En dag møder Meyer Minna Holmberg, en dame af fin gammel kultur. Han tilbeder hende og inviterer hende på gallamiddag i Rottehullet.
Karla og Egon tænker på at bygge hus; blandt husets beboere modtages meddelelsen med blandede følelser.
En landsomfattende undersøgelse blandt skolebørn viser, at flyttemand Olsens søn William er Danmarks bedst begavede dreng! Men som vicevært Meyer siger: Der bor ikke genier i Amagergade...!
Huset på Christianshavn skifter ejer.
Kakkelakker invaderer huset.
Efter en hidsig aften - og nat -i byen møder flyttemand Olsen op på hjemadressen - fuldt til døren af fremmede damer. Hele opgangen er forarget over Olsens sidespring, men fru Olsen tager det roligt. Spørgsmålet er, om Olsen gør det samme, når fru Olsen tager i byen med en gammel klassekammerat - der er mand og netop er kommet hjem fra Australien?
Karla får tilbud om at blive prøvefotograferet hos en modefotograf. Hun ser en glor-værdig fremtid for sit indre blik og udlever sine modeldrømme. Fru Olsen og fru Clausen støtter op om drømmen, medens Egon går helt fra koncepterne. Da Karla imidlertid bliver kasseret ændres tingene tilbage til det normale. Karla er tilbage ved kødgryderne med begge ben på jorden.
Dyrehandler Clausen får besøg af sin unge niece, hende må der passes på.
Larsen arver efter en gammel fængselskammerat. Arven består primært af nogle gamle møbler - og ideen til et kup! Indbruddet er ikke bare sikkert, det er på kanten til at være "legalt" - og Clausen og Olsen melder sig som medhjælpere.
Flyttemand Olsen bliver pludselig indblandet i et større malerityveri.
Beboerne i Huset på Christianshavn beslutter at blive afholdsfolk - hårdt angrebne af tømmermænd. Meyer skal have besøg af sin fætter Georg Emil, der tror at alle i huset er afholdsmænd/kvinder. Til held for alle vennerne drikkes der til sidst på jysk en rigtig god kaffepunch.
Bo på kvisten forelsker sig vildt og inderligt og lægger sin livsstil om.
Egon og Emma i Rottehullet bliver udsat for skrækkelige rygter - en lille fjer bli'r til fem høns.
Dyrehandler Clausen bliver indblandet i en faderskabssag
Den gamle frue er død, og i hendes testamente tilbydes husets beboere at købe ejendommen. Debatten er livlig i Rottehullet. På grund af Olsen kan der ikke opnås enighed, så nogle bolighajer tager over. Til sidst reddes alt og alle ved et fund i kælderen, så Nationalmuseet freder huset i klasse A, og intet må derfor ændres.
Bo på kvisten bliver gift og flytter fra den med ubetalte pilsnere og andre regninger. Der er delte opfattelser blandt beboerne om kvistens videre anvendelse.
Kvisten i huset har fået ny lejer, enkefru Hammerstedt.
Olsen fylder 50, og der holdes fest i Rottehullet med alle husets beboere.
Der kan være mere mellem himmel og jord - det må Meyer, Olsen m.fl. sande. Flasker tømmes på mærkværdig vis, og ting svæver. Hvem eller hvad er det der spøger?
Nogle af beboerne er begyndt at dyrke kammermusik på enkefru Hammerstedts hybel.
Det er skønt at rejse til sydens sol og stemning - men hvor er det dog fattigt sammenlignet med en tur med de kære naboer i den dejlige danske natur.
Enkefru Hammerstedt modtager et meget ubehageligt brev. Det er rart med gode naboer. Det kommer enkefru Hammerstedt til at opleve, da Larsen og Meyer tager affære.
Egon køber en Citroèn 1939 - og så er fanden løs i huset. Ved fælles hjælp og især ved enkefru Hammerstedts indgriben ordnes alt dog til sidst til en happy ending.
Enkefru Hammerstedt tipper ved at dreje på sin afdøde mands billede. Da hun senere på ugen mangler penge, deler hun kuponen med Karla, der er overbevist om, at de nok skal vinde den helt store gevinst. Men enkefru Hammerstedt retter sig ikke helt efter billedet. Så det gamle ord, om ikke at flå skindet af en bjørn før den er skudt, får ny betydning for husets beboere.
Tue skal lave en sociologisk rapport. Sprogforbistringen tager til og løses først, da Tue selv smager "sprogmedicinen". Bo skal fotografere huset og beboerne for at fastholde "Det smukke gamle miljø".
Hvor der gøres alle mulige anstalter til den endelige udflytning af huset på Christianshavn.
Olsen vil være selvstændig. Han får eget fima. Og fru Olsen tager sin tørn ved radiosenderen, så Olsen kan blive dirigeret rundt til kunderne i byen. Desværre er politiet med på frekvensen.
