All Seasons

Season 1

  • S01E01 Casper Christensen

    • October 2, 2024
    • DR1

    Casper Christensen har som succesfuld standupkomiker, entertainer og skuespiller levet af at spille roller de seneste 21 år. Nu ønsker Casper at finde ud af hvem han står på skuldrene af og hvad han er formet af i sin egen slægt. Én slog sig op som fotograf, én stod i en desperat og ulykkelig situation, som fik betydning for resten af hendes liv og én var en del af militæret under 1864 krigen. Historierne bringer - til hans egen overraskelse - en stor stolthed frem hos Casper. Programmet indeholder AI-genererede billeder.

  • S01E02 Rosa Kildahl

    • October 9, 2024
    • DR1

    Rosa blev med sit mørke hår født ind i en ellers lyshåret børnefamilie i Himmerland og fandt først i en meget sen alder ud af, at hendes far ikke er hendes biologiske far. Det var derimod en grønlandsk mand. Nu ønsker Rosa at udforske sine grønlandske rødder. I Fortidens hemmeligheder bliver hun præsenteret for dramatiske fortællinger, der spænder fra fangernes kamp for overlevelse i Grønland i 1700-tallet til en soldat, der kæmpede for Danmark i 1864. Hun hører også om slægtninge, der endte i fængsel for at følge deres lyster. For Rosa bliver det en dybt følelsesladet rejse, der fremkalder både tårer og latter. Programmet indeholder AI-genererede billeder.

  • S01E03 Mia Wagner

    • October 16, 2024
    • DR1

    Iværksætter og tidligere minister Mia Wagner undrer sig over, hvor hendes trang til at påvirke Danmark stammer fra. I Fortidens hemmeligheder finder hun måske svar. Mia er nemlig ikke den første i slægten, der har sat sit præg på både Danmark og verden. Mia overraskes med tre fascinerende fortællinger om, hvordan hendes forfædre har været i ledtog med nogle af de helt store skikkelser i historien - fra grundlæggelsen af den første højskole, til at bringe luthersk kristendom til Danmark mens en sidste forfader spillede en rolle i opdagelsen af elektromagnetismen, en opdagelse der ændrede verdenshistorien. I slægten ligger en imponerende arv, der flere gange giver både Mia gåsehud og stolthedsfølelse, men også en glæde ved at kunne spejle sig selv. Programmet indeholder AI-genererede billeder.

  • S01E04 Malte Ebert

    • October 23, 2024
    • DR1

    Malte Ebert er den første i sin familie til at leve af sin musik og har altid undret sig over, hvor hans kreative og musikalske side kommer fra. En rejse med Fortidens Hemmeligheder tilbage i slægten til 1536 kan måske give den populære sanger og sangskriver svaret? I Fortidens hemmeligheder møder han talentfulde glaskunstnere i slægten, der blev smuglet ud af Tyskland for at komme til Danmark og en norsk forfader, der som bare 15-årig drog ud i verden for at forfølge sin drøm. Svaret på hvor Maltes musikalitet kommer fra, skal måske findes i mødet med hans 12 gange tipoldefar, som var en rigtig multikunstner og salmedigter, der som Malte skrev med en ironisk pen. Programmet indeholder AI-genererede billeder.

  • S01E05 Tobias Dybvad

    • November 6, 2024
    • DR1

    Standupkomikeren og tv-værten Tobias Dybvad er gået med til at dykke ned i sin families historie med forventninger om at finde lidt mere end blot bonderødder - og han får sit ønske opfyldt! Tobias' slægtshistorie er nemlig fyldt med dramatiske skæbner og stærke personligheder. I Fortidens hemmeligheder møder Tobias både én magtfuld præst fra 1800-tallets top, en fattiggårdsbestyrer fra Fyn og en desperat mand, der lod sin familie og sin lille datter i stikken. Tobias står over for en personlig rejse, der ændrer hans syn på sin slægt for altid. Programmet indeholder AI-genererede billeder.

  • S01E06 Ditte Hansen

    • November 6, 2024
    • DR1

    Som den ældste i familien søger skuespiller Ditte Hansen svar på sine forfædres historie. I Fortidens hemmeligheder afsløres det hvilke kampe hendes tiptipoldemødre stod over for som kvinder i 1800-tallets Danmark. Én stjal penge til mad og røg i fængsel, én levede som bondekone og overlevede to ægtemænd og én sidste tog alternative midler i brug, da hun pludselig blev forladt af sin mand. Rejsen i slægten overrasker skuespillerinden og er med til at besvare, hvorfor hun er blevet dén hun er.

  • S01E07 Nikolaj Jacobsen

    • November 13, 2024
    • DR1

    Håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen stiller kun sjældent op til tv-programmer, der ikke omhandler håndbold. Han mistede sine forældre inden han selv blev rigtig voksen og er nu blevet nysgerrig på, hvad han og hans brødre egentlig kommer fra. Turen tilbage til Fortidens hemmeligheder bringer den populære landstræner forbi 1800-tallets Herning, hvor en forfader var så central en skikkelse i byen, at han senere fik en vej opkaldt efter sig, men han hører også om sin kriminelle oldefar, der røg bag tremmer og et barn, der som spæd kom i pleje. Nikolaj går fra studiet med ny viden om sine forfædres barske skæbner, som får landstræneren til at tænke over, at værdsætte det liv han har. Programmet indeholder AI-genererede billeder.