Kærlighed og parforhold er i fokus i dette afsnit af 'Undskyld vi er her også!' - reportageserien, der følger seks udviklingshæmmede venner som forsøger at få det bedste ud af livet. Kærlighed og parforhold er noget de fleste kender til og gerne vil have. Eller er det? Maria er stadig single og foretrækker at have gode venner frem for en kæreste, og det hun elsker allermest er "mit arbejde, min laptop og min sofa". Jesper og Sandra derimod, har et stormfuldt parforhold og skal hele tiden øve sig i at blive bedre kærester. Forholdet kommer for alvor på prøve, da parret for første gang skal på date sammen uden pædagoger til at hjælpe, hvis de bliver uvenner. Adam og Louise holder romantisk aften hjemme hos Louise med blomster, brun sovs og bamsebørn.