Alle kender følelsen af at ville være god til noget - på sit arbejde eller til den sportsgren man dyrker. Men er det også tilfældet når man har et udviklingshandicap? Det kan du få svar på i tredje afsnit af reportageserien 'Undskyld vi er her også!' om seks udviklingshæmmede venner, der forsøger at få det bedste ud af livet. Maria er blevet et kendt ansigt i offentligheden og talskvinde for udviklingshæmmede, så hun er på vej til Odense for at blive interviewet. Men det blive genkendt på gaden kan være svært at takle, når man har særlige behov. Alexander vil gerne være den bedste til al slags sport og han giver den gas til spinning. Sandra er lige startet på Vinklens fodboldhold, hvor kæresten Jesper er nøglespiller. "Tab og vind med samme sind" er Jespers motto. Men er det nu også tilfældet, når man er bagud 0-5 i pausen til bostedet Hulegården ved det årlige fodboldbrag? Jesper ender med at overaske alle med sine fodboldfærdigheder - inklusive ham selv.