Jægerkorpset er hærens Special Operations Styrke. Korpset er uddannet til at udføre opklarings- og kamp-opgaver bag fjendens linier - både til lands, til vands og i luften. Opgaverne skal kunne løses under ekstreme vilkår og i farlige situationer. Træningen er derfor også ekstrem, og aspiranterne skal være af en ganske særlig kaliber. DR-Dokumentar har som det første TV-hold nogensinde fået lov til at følge den meget krævende optagelsesprøve til forsvarets elitekorps, Det Danske Jægerkorps.
Prisbelønnet dokumentar der omhandler livet på et bosted for udviklingshæmmede i Rødovre.
Kontroversiel dokumentar der viser myndighedernes håndtering af nogle bestemte sager, der omhandler skilsmisse og beskyldninger af misbrug af børn.
I forsøget er en voksen person samlet i et lokale med en række førskolebørn. Den voksne fortæller om menneskekroppen og har forskellige genstande med. På intettidspunkt har den voksne fysisk kontakt med børnene. Fjorten dage efter udspørges børnene om, hvad der egentlig skete i lokalet med den voksne. Interviewet gentages i ugerne efter. Hvad børnene fortæller om begivenhederne i lokalet - og hvad børnene mener, den voksne har foretaget sig med dem - kan ses i ”Farlige Forklaringer”. Mere end halvdelen af børnene beretter om episoder, som aldrig har fundet sted.
Steen, Tina og Claus i ly for en ond og farlig verden. Steen skal flytte, Claus skal til køreprøve, Olaf vil have en hanekam, Tina vil have et nyt værelse, Steffens fugle skal have unger - og én skal have buksevand. Men ikke alt går som forventet! DR-Dokumentar følger livet på et pensionat for psykisk udviklingshæmmede. Beboerne fortæller om at leve i grænselandet mellem det "normale" og "unormale", om deres ønsker og forventninger til livet, og om den onde og farlige verden uden for, hvor folk ikke har tid - men alligevel bruger tid på at glo på dem, der er anderledes.
Som treårig var han besat af benzinmærker. Som femårig vidste han alt om broer, og da han var otte, var hans værelse fyldt med Valosæbepakker. I dag er han 46 år gammel og samler stadig. Han har en hjerne som en computer, en enorm omgangskreds og en svaghed for smukke lyshårede piger. Kalendere, togplaner eller telefonbøger bruger han aldrig. Han har det hele i hovedet. Åndssvag lød eksperternes dom dengang i 1960. I dag ved vi at Martin er autist. DR-Dokumentar fortæller hans forunderlige historie.
Dokumentarfilmen følger kollektivet Fabrikken på Christiania gennem de seks måneder, hvor regeringens beslutning om at fjerne hashmarkedet og begynde en normalisering af området bliver sat i gang. Vi følger både de politifolk, der får opgaven og et kollektiv på Christiania, der pludselig står over for truslen om at blive smidt ud af deres hjem. Filmen er et nært portræt af to meget forskellige miljøer - Politiet og Christiania - i en periode hvor situationen er meget spændt.
- om skuespillere i virkeligheden. Skuespillere er vidunderlige, legende, levende mennesker, der er lidt tossede i hovedet, siger skuespilleren Erik Wedersøe. Mød nogle af dem i Per Wennicks portrætserie om livet og skæbnerne i Skuespillerforeningens Hus på Bispebjerg i København. Med humor, selvironi og megen alvor fortæller de om livet på scenen og det virkelige liv udenfor med glæder, sorger, frygt, sygdom og ensomhed.
- om skuespillere i virkeligheden. "I det virkelige liv fik jeg en dramatisk rolle, da min mand blev ramt af sygdom", fortæller skuespilleren Lene Maimu. I 2.del af Per Wennicks portrætserie om livet og skæbnerne i Skuespillerforeningens Hus fortæller de medvirkende med humor, selvironi og stor alvor om livet i og uden for rampelyset. Erik Wedersøe flytter ind, Gerda Gilboe mindes Eliza og fortæller om ensomhed, Ole Hedegaard gør sig klar til at synge fra "graven" og Lene Maimu besøger sin mand Hans Chr. Ægidius på plejehjemmet. Birthe Backhausen, som døde for kort tid siden, fortæller om sin tro og sit møde med Paven.
20 år efter mordet på den svenske statsminister Olof Palme ligger en ukendt gangster alene og døende på et hospital i Sverige. Dengang var han vidne til noget på mordstedet, som han aldrig har snakket over sig om. Inden han dør, vil han fortælle, hvad han så. Det begyndte som et opgør i Stockholms underverden, men endte med noget der gik helt galt. Dokumentaristen Mikael Hylin er gået sammen med filminstruktøren Lasse Spang Olsen for at lave dokumentarprogrammet i Danmark. Mordet på Palme er stadig så stort et traume i Sverige, at han ønskede at få danske øjne med til at fortælle historien om, at selv de mest utroværdige kriminelle kan bære på en troværdighed, og at selv løgne kan lede frem til noget sandt.
En incestdømt far fra Nordjylland begår selvmord i fængslet. Inden sin død skriver han flere bitre og opgivende breve, hvor han prøver at overbevise folk uden for fængslet om, at han er udsat for et justitsmord. Lige til sin død fastholder han, at han er uskyldig dømt. Faderen er dømt på sine børns forklaringer om utallige seksuelle overgreb, men han er ikke i tvivl om, at børnene blev presset til at vidne mod ham. Var der tale om et justitsmord? Fem år efter faderens selvmord træder børnene nu frem og fortæller en helt ny og overrumplende historie om de forklaringer, der sendte faderen i fængsel. DR1 Dokumentaren forsøger at afdække, hvad der skete, da børnenes vidneudsagn fældede faderen. Udover faderen blev to andre personer også dømt for seksuelle overgreb mod børnene.
Prisbelønnet dansk dokumentarfilm om en ildsjæls uortodokse resultater blandt rødderne i Københavns Nordvest kvarter. En kærlig og anderledes film om integration. Filmen følger livet på en bemandet legeplads, hvor børnene er overvejende af anden etnisk baggrund end dansk og med et selvværd helt i bund. Men hos ildsjælen Niels Bay kaster de sig ivrigt ud i konkurrencer om at opføre sig fornuftigt og i paratviden om Kierkegaard og Holberg. Parallelt fortæller de "gamle drenge" om at vokse op i et kvarter præget af alkohol, arbejdsløshed og analfabetisme. Og om Niels store betydning for deres liv.
Cyberspace, netcafé og netdating. Alle sammen begreber, der dukkede op i 90'erne. Det var årtiet hvor det var trendy at arbejde med multimedia, hvor IT-aktierne steg med himmelfart og hvor man pludselig kunne finde den eneste ene i cyberspace. Det var også årtiet hvor danskerne for alvor fik computere i hjemmet og mulighed for at arbejde hjemme. og så lærte vi at sms'e. Velkommen til den digitale tidsalder.
DR-dokumentaren ’Helvedes forgård’, omhandler børn i voldsramte familier. I udsendelsen beskriver Kirsten Larsen indgående sit tidligere, voldelige samliv med Frank - herunder hvordan volden eskalerer. Efter flere års samliv og forskellige forsøg på at komme ud af forholdet, kulminerer det hele i 1991, hvor hendes 18-årige søn myrder Frank i nødværge.
Den danske indsats i internationale brændpunkter er ifølge statsministeren kommet for at blive og udsendelse til krisezoner verden over er fremtiden for det danske forsvar. DR1 Dokumentaren stiller skarpt på medaljens og den fredsskabende indsats’ bagside og peger på det ansvar, som følger med: Ansvaret for de skadede soldater og deres pårørendes videre liv. Under produktionen af Dokumentaren ’Bagsiden af Medaljen’ blev de første danske styrker sat ind i den urolige Helmand-provins i Afghanistan. I løbet af de første 5 uger var dedanske soldater i kamp med Taleban-militsen 59 gange. Bagsiden af medaljen er tilrettelagt af Mette Aaby og Cecilie Warnich.
Er de unge selvcentrerede og egoistiske? Mangler de en fornemmelse for solidaritet, eller er det bare noget, de ældre generationer altid har sagt op igennem historien? Programmet tager temperaturen på unges engagement.
Danskere, som må forlade deres fødeland og bo i udlandet med deres udenlandske ægtefæller. Det er i mange tilfælde resultatet af den danske udlændingelov. DR1 Dokumentaren går bag om de politiske intentioner og tæt på de menneskelige konsekvenser.
DR2's Tyge Pedersen Udefra kigger i dette afsnit på talibanerne fra Afghanistan
Kejserinde Dagmar var en dansk prinsesse, der giftede sig ind i den magtfulde russiske Zar-familie. Under revolutionen flygtede Dagmar hjem til Danmark, hvor hun døde i 1928. Se med når Dronning Margrethe fra Fredensborg Slot fortæller om sin grand-grand tante Kejserinde Dagmars dramatiske og tragiske liv.
Portræt af Lise Nørgaard. Der er ikke det, hun ikke kan debattere - eller har en mening om: lige fra politik over pop til pottetræning. Hun synes, at danskerne generelt brokker sig for meget, og hun hader klynkeri. I første del af Per Wennicks miniserie fortæller den snart 90årige Lise Nørgaard om sit liv før TV-serien Matador: opvæksten og ungdommen i Roskilde, uddannelsen, arbejdet som journalist, ægteskaberne og en skilsmisse, som gik hårdt ud over de 4 små børn. Udsendelsen følger også Lise Nørgaard privat, med gode venner og med hunden Viffer, som en veninde spøgefuldt kalder for "Svinet". Desuden medvirker 2 døtre, tvillingerne Anne og Bente.
Der er ikke dét, hun ikke kan debattere eller har en mening om: lige fra politik over pop til pottetræning. Hun synes, at danskerne generelt brokker sig for meget, og hun hader klynkeri. I anden del af Per Wennicks miniserie fortæller den snart 90årige Lise Nørgaard om sit liv med TV-serien Matador (som hun ind i mellem glemmer at hun selv er ophavskvinde til), og for første gang præsenteres hun for ouverturen til den ny musical Matador. Døtrene Anne og Bente fortæller om en særdeles energisk, viljestærk og bestemmende mor, som udadtil har svært ved at vise sine følelser. Desuden medvirker børne- og oldebørn, instruktøren Peter Langdal, komponisten Bent Fabricius-Bjerre, stylisten Dennis Knudsen, bulldog´en Viffer - og Dronning Margrethe.
Dansk filmhold har som de eneste fået adgang til den koranskole, hvor en stor del af Taleban-ledelsen er blevet uddannet. Produktionen af jihad-krigere fortsætter.
I den lille nordsjællandske by findes miraklerne. Den kristne bevægelse Evangelist tror på, at Gud er i stand til alt. Den syge kan blive rask og den fattige rig. Ekstreme kristne opgiver alt for at følge den danske bevægelse Evangelist, og de skal være parate til at vende familien ryggen, i håbet om at blive rige, raske og frelste. Mød de der blev frelst. Mød Kira der kæmper for at få sin søn tilbage og mød prædikanten og stifteren Christian Hedegaard.
Den ene skreg, den anden græd, den tredje blev dybt overrasket. Tre danskere med efternavnene Jensen, Jepsen og Sørensen blev pludseligt og uventet rige. Første del af Rig ved et Tilfælde fortæller om pokerspiller Peter Jepsen, lottovinder Henrik Sørensen og pensionisten Poul Frederik Jensens første møde med millionerne.
Lottovinder Henrik Sørensen, pokerspiller Peter Jepsen og pensionerede skovfoged Poul Jensen er alle tre begunstigede af det held, de fleste af os går og drømmer om. De er pludseligt og uventet blevet rige. Det giver en masse fordele. Men rigdommen har også en bagside, janteloven hersker både i København, Sønderjylland og Hirtshals.
Uventede millioner på bankkontoen har fået livet til at tage en helt anden drejning for lottovinder Henrik Sørensen og pokerspiller Peter Jepsen. Her er både hurtige biler og fantastiske rejser. Hos pensionerede skovfoged Poul Frederik Jensen går livet sin vante gang efter han og hustruen Lis arvede, næsten da. Poul Frederik har fået een af sine store drømme opfyldt.
DR1 Dokumentaren: CIA’s danske forbindelse: USA's efterretningstjeneste CIA har igennem flere år hemmeligt benyttet dansk luftrum og Grønland som mellemlandingsplads for deres fly, afslører DR1 Dokumentaren. Flyene er mistænkt for at være en del af et hemmeligt fangeprogram, hvor terrormistænkte ulovligt bliver bortført af CIA fra europæisk territorium.
Frank Ørum fra Hjallerup i Nordjylland er familiefar med kone og tre børn. Hans liv bliver totalt forandret, da han bliver ramt af en sygdom, der vender op og ned på tilværelsen for ham og hans familie.
Læger kan i årevis fortsætte med at behandle patienter, selv om de begår fejl efter fejl. Trods en lang liste af alvorlige klagesager bliver autorisationen ikke fjernet fra en læge, og hvis lægerne får problemer med klager eller retssager i Danmark, så kan de uden besvær krydse landegrænser og finde nye patienter i et andet land. DR Dokumentar følger i "Læger på Flugt" to tandlæger, som har Danmarks måske længste klagelister. Tandlægernes kolleger advarer sundhedsstyrelsen og beder styrelsen om at stoppe de to tandlægers "malpraksis" - altså dårlig lægegerning. Det er sundhedsstyrelsen, der kan tage autorisationen fra sundhedspersoner, hvis styrelsen finder, at lægerne er til fare for patienterne. Men kollegernes advarsel til styrelsen får ingen virkning - de to tandlæger får lov at fortsætte i årevis. Da patienterne forsvinder fra klinikken i Danmark, rejser en af tandlægerne til Spanien, hvor han fortsætter som tandlæge. Det samme gør klagesagerne - patienter i Spanien bliver skadede i stort omfang. Forsikringsselskaberne blacklister tandlægen, men sundhedsmyndighederne griber ikke ind. Når myndighederne ikke stopper lægerne, er patienternes sikkerhed i fare, for patienterne får sjældent oplysninger om lægens fortid, før de går ind i konsultationen og har derfor sjældent mulighed for at søge anden læge. DR Dokumentar opsøger med skjult kamera en af de belastede læger for at vise, hvad han oplyser om sin fortid. I en anden sag kan en læge være ansvarlig for en patients død, men får alligevel lov at fortsætte sin lægegerning i et andet land, hvor patienterne intetanende går ind til ham. Vi følger i lµgens spor og opsøger det udenlandske sygehus, der ansatte ham. Sygehusets ledelse er vrede over, at de ikke blev advaret af danske myndigheder. Sundhedsstyrelsen skal varetage patienternes sikkerhed, men styrelsen skal også tage hensyn til lægernes retssikkerhed. "Læger på Flugt" afprøver, om denne
I 1991 lånte Frank Rasmussen 25.000 af sin mor og købte et amerikansk IT blad for at få nogle gode idéer. 7 år senere fløj World Onlines direktør til København og overtalte ham til at sælge firmaet for estimeret 100 millioner. Men Frank Rasmussen er nok mest kendt for at være manden bag teleselskabet Telmore, som på rekordtid samlede 400.000 glade kunder og gav TDC grå hår i hovedet.
DR har siden sommeren 2007 infiltreret prostitutionsbranchen i København og afdækker med skjult kamera, hvordan kvinder bliver behandlet og brugt til sex - og hvordan bagmaendene får hjælp af pæne borgere som revisorer og advokater.
Højtstående politimand i Københavns Politi brugte måneder på at lokke mindreårig til erotisk møde. Kåre Quist stiller skarpe spørgsmål vedrørende sagen i programmet 'Ærligt Talt'.
I 2008 deltog den skandale-ramte læge Jørn Ege i DR-programmet Ærlig Talt. Se det 25 minutter lange interbiew med ham.
Vores stenaldersind forklarer samfundsforskerne, hvorfor vi kræver strengere straffe, lige ind til vi selv sidder over for forbryderen, og synes det er synd for ham. Vi tror vi er rationelle mennesker med en retfærdighedssans, der stiller alle lige for loven. Men vores stenalderhjerne er indrettet til at bedømme enkelte individer og ikke principper. I virkeligheden vurderer vi ikke forbrydelsen, men forbryderen, når vores hjerne bedømmer hans værdi for samfundet.
Enan Galaly kom til Danmark uden hverken penge eller uddannelse. Han måtte sove i en telefonboks og spise mad af skraldespanden - og endte med at vaske op for et måltid mad. I dag er han en af Danmarks rigeste mænd. Han har skabt sit eget hotelimperium, har værdier for over en milliard og er personlig ven af kongehuset. Men vejen dertil har ikke været nem...
Tragedier rammer i flæng, men drengen Benjamin blev særlig hårdt ramt. Da han var 11 år, fik hans far konstateret uhelbredelig kræft, og et år senere døde hans mor pludseligt af en hjerneblødning. Moderen havde været familiens glade midtpunkt, og efter hendes død ændrede familiens liv sig totalt. Benjamin og hans et år ældre bror levede med deres dødssyge far i seks år, oplevede massivt svigt og sorg, og da faderen døde, var det nær gået galt for Benjamin. Men på trods af en traumatiseret barndom og ungdom med sorg og svigt, er Benjamin nu kommet ud på den anden side. Han blev reddet på stregen og fik hjælp i sidste øjeblik.
DR1 Dokumentaren: Fra Thailand til Thy: Antallet af ægteskaber mellem thailandske kvinder og danske mænd er eksploderet over det sidste par årtier. DR1 Dokumentaren har fulgt fire thailandske kvinder og deres danske mænd, som har giftet sig trods svære kulturelle og sproglige barrierer.
Dansk dokumentar fra 2008. En varm, menneskelig og rammende dokumentar om livet i kolonihaven, hvor danskere og udlændinge mødes. Om dansk kolonihaveidyl, hallalbøffer og kunsten at leve sammen på trods af forskelle. Formanden for kolonihaveforeningen bryder sig ikke om "halenegermusik" og råbende udlændinge, der slæber på fødderne. Alligevel har hun kastet sig ud i at lave en grillfest for at få danskere og udlændinge i haveforeningen til at mødes. Det er aldrig før lykkedes at holde fest sammen, og der er udfordringer nok for formanden. For hvad spiser "sådan nogle" til grillmad, og hvordan opretholder man viljen til fest, når hærværksmænd og gøende hunde gør deres for at spolere lysten til at mødes med "de fremmede".
DR1 Dokumentaren: Kvinden med aberne: Gensyn med den fascinerende dokumentar om danske Lone Drøscher Nielsen, der har viet sit liv til kampen for at redde Borneos orangutanger og en fascinerende ny BBC-serie på fem programmer om livet på Lones rehabiliteringscenter.
Rundt om i fængsler i udlandet sidder godt 100 danskere bag tremmer. Halvdelen for forsøg på narkosmugling. Nogle af dem oplever en hverdag i fængslet præget af vold, afpresning, stofmisbrug og mord. I et af Sydamerikas mest berygtede fængsler er Michael Hammer buret inde på tredje år. Han blev stoppet i Limas lufthavn med fire kilo kokain i kufferten, som han prøvede at få med fra Peru til Danmark. Michael Hammer tog en chance, begik sit livs fejltagelse og vekslede løftet om 40.000 kroner til en fængselsdom på syv år
I dokumentaren har læger på Rigshospitalet i flere år fortiet over for døende kræftpatienter, at der findes en godkendt behandling til dem.
Rundt om i fængsler i udlandet sidder godt 100 danskere bag tremmer. Halvdelen for forsøg på narkosmugling. Nogle af dem oplever en hverdag i fængslet præget af vold, afpresning, stofmisbrug og mord. I et af Sydamerikas mest berygtede fængsler er Michael Hammer buret inde på tredje år. Han blev stoppet i Limas lufthavn med fire kilo kokain i kufferten, som han prøvede at få med fra Peru til Danmark. Michael Hammer tog en chance, begik sit livs fejltagelse og vekslede løftet om 40.000 kroner til en fængselsdom på syv år.
Bjarne Landsfeldt er udnævnt til konge af Danmark inden for bevægelsen Transcendental Meditation. Han har en plan. Han vil fjerne vold, ondskab og alle negative vibrationer i landet inden for et halvt år. Men undervejs kommer hans store plan i fare. Flere uventede dødsfald udfordrer hans mission medens han kæmper for at finde 250 velegnede personer. De skal ved hjælp af meditations-flyvning skabe fred og harmoni. Dokumentaren om Raja Bjarne giver et unikt indblik i en ellers ukendt og lukket verden. Et tv hold har fulgt den danske Raja og hans families hverdag på landejendommen til 56 millioner kroner i Nordsjælland. De er også med når Bjarne bliver hasteindkaldt til et vigtigt møde i Holland hos bevægelsens leder, guru Maharishi Mahesh Yogi. Den samme guru som i 60'erne lærte The Beatles at meditere. Instrueret af Stine van der Sterren Enevoldsen
Den 21. maj 2007 kører en 40-årig familiefar på motorvejen ved Lillebæltsbroen - i den forkerte retning. 18 kilometer senere hamrer den spirituspåvirkede terapeut ind i en modkørende bil og dræber to unge par - og en ufødt baby.Spøgelsesbilisten overlever. Nu fortæller spøgelsesbilisten og de efterladte om det fatale splitsekund, der ændrede deres liv for altid. En historie om skyld, hævn og tilgivelse - under retssagen følger DR1 Dokumentar et forældrepar, der mistede deres søn, svigerdatter og et ufødt barnebarn. Spøgelsesbilisten sigtes for 4-dobbelt, uagtsomt manddrab, han kan intet huske fra ulykken. Men hvad er en passende straf? Hvert år registrerer politiet ca. 160 spøgelsesbilister på de danske motorveje. I virkeligheden er der langt flere.
Dorthe og Henrik Gaarsdal har fem børn. Tre af dem lider af samme livsfarlige sygdom, MLD. DR1 Dokumentar følger 9-årige Luca på vej mod den knoglemarvstransplantation, der kan redde ham fra at dø. Det er historien om en statistisk usandsynlighed og en géndefekt, der kaster en stærk storfamilie ud i en opslidende kamp på liv og død. En kamp, der startede for tre år siden, da parrets ældste søn pludselig fik konstateret den arvelige sygdom. De andre fire børn blev testet. Og parrets værste frygt bekræftet.
Private firmaer, der uddanner folk fra gaden til sikkerhedsopgaver eller halvmilitære opgaver, skyder op over hele verden. Også i Danmark. Men hvem har styr på de civile, der pludselig står med våben i hænderne? Programmet følger et hold danske vagter.
Center for Ludomani, DR, Børns Vilkår og kommunikationsfirmaet Semandus, har sammen lavet kampagnen GAMBLER. Kampagnen består blandt andet af 2 dokumentarfilm, som DR har produceret. De viser, hvor alvorlige konsekvenser det kan have for unge at havne i spilafhængighed. Del 1: Det vilde sus. "Når jeg spiller, er det som at få orgasme. "Det er rush, det er hurtige penge, og det er frihed til at gøre nøjagtig, som man har lyst til. Men det er også vilde historier om pludselig at sidde til bords med Gus Hansen, om kæmpe gevinster og ubærlige tab og om hemmelige pokerklubber, ubehagelige lånehajer - og bøllebank. Flere og flere unge mænd gambler om penge, men nogle gange ender drømmen i et mareridt.
Noma i København er kåret til den 10. bedste restaurant i verden. Men jagten på Michelinstjerner koster, og tonen i det anerkendte køkken kan være ekstremt rå og ubarmhjertig. DR1 Dokumentaren tegner et unikt portræt af den danske chefkok René Redzepi.
Center for Ludomani, DR, Børns Vilkår og kommunikationsfirmaet Semandus, har sammen lavet kampagnen GAMBLER. Kampagnen består blandt andet af 2 dokumentarfilm, som DR har produceret. De viser, hvor alvorlige konsekvenser det kan have for unge at havne i spilafhængighed. Del 2: Farligt spil. Daniel på 21 år spiller poker, odds-spil og roulette på casino. Det er spændingen, suset og udsigten til den store gevinst, der driver ham. På et tidspunkt spiller han så meget, at han stjæler fra venner og bekendte for at få råd til sit spil. Han går under jorden og forsøger nu at starte et nyt liv i en anden landsdel. Men det er ikke let - hverken at få genoprettet vennernes og familiens tillid eller at holde spilletrangen fra døren.
’Den bitre smag af te’ fortæller historien om globaliseringens bagside, og om hvordan fattige arbejdere i Sri Lanka, Indien og Kenya betaler en høj pris for at levere billig te til ellers velrenommerede vestlige virksomheder og organisationer. Samtidig ser den også på forholdene i de Fairtrade-godkendte plantager. "Både herhjemme og internationalt er der stor interesse for programmer om globaliseringen for øjeblikket. Og når der har været stor interesse for denne udsendelse, tror jeg, det skyldes, at det er et internationalt emne med fokus på menneskerettigheder og arbejdsvilkår. Samtidig er der jo masser af tedrikkere verden over, som den vedrører," siger Helene Aurø. At Tom Heinemann er tidligere Prix Italia-vinder og har vundet en lang række internationale priser, gør formentlig heller ikke interessen mindre, vurderer chefen for DR Internationalt Salg.
Hver femte dansker har oplevet en nabokonflikt, og 150.000 vælger at indblande en offentlig myndighed for at få løst striden med naboen. DR1 dokumentar har fulgt tre konflikter, der er gået i hårdknude og endt med anklager om vold og trusler. Når skældsordene fyger hen over hækken, og forholdet til naboen er ved at udvikle sig til en regulær krig, er det ofte for sent for parterne selv at skabe en konstruktiv dialog. I stedet indblandes kommune, politi og domstol. I DR1 Dokumentaren ’Nabokrig’ følger vi tre hold naboer, hvis konflikter har varet i årevis og ikke længere lader sig løse uden indblanding fra det offentlige.
Gensyn med "Pensionatet". 13 år efter sit første besøg vender DR´s Per Wennick tilbage til et bosted for udviklingshæmmede i Rødovre. Til et liv med glæder og sorger, ny - og forsmået kærlighed - ensomhed og mobning. Kenneth søger job - men vil nogen ansætte ham? Dorthe ser mere til de "kendte" i ugebladene end til sin egen familie. Klaus er blevet far, men ikke alt er gået som beregnet. Steen sutter stadig på finger, men det generer ikke hans elskede. Et varmt og rørende portræt af en gruppe udviklingshæmmede, der kæmper hver deres kamp - men hvor der også er plads til latter, sang og fest.
Hvad gør vi med kriminelle, der er uegnede til straf, men for farlige til frihed? DR1 Dokumentaren har som de første fået tv-adgang til institutionen Kofoedsminde. Her sidder udviklingshæmmede anbragt på ubestemt tid for de værst tænkelige forbrydelser.
I Eva Arnvigs nye, danske dokumentar møder vi de svageste ofre forkrigen i Afghanistan. Børnene har set og oplevet rædsler, ingenbørn bør udsættes for, og deres frygt for nye flyangreb og for atmiste flere familiemedlemmer er hele tiden til stede. Alligevellever de videre og fortæller os her deres historie.
Filmen viser hvordan fem børn hver især lever og har det som søskende til et handicappet barn og giver indsigt i, hvad disse børn tænker og føler og måske savner
Dokumentarprogram om koralrevet, og den påvirkning mennesket har på det.
7 danskere er nu dømt for at planlægge terroraktioner i Danmark eller udlandet, og flere har været sigtet. For første gang får seerne mulighed for at se de unge muslimer i øjnene, da DR får adgang til de dømte og kredsen omkring dem. Det viser sig, at de sjældent kommer fra nogen særlig religiøs baggrund. I stedet er de blevet radikaliseret som unge her i Danmark.
DR Dokumentar afdækker i dette program bankmetoder, som ikke tidligere er set i Danmark. Roskilde Bank-kollapset afslører en bank, der gik langt for at redde sig selv. Så langt, at den pressede kunder ud i økonomisk ruin.
Skræmmende dokumentar der omhandler NSF ofrene fra Herlev Hospital der fik tredobbelte doser af kontrastmidlet Omniscan i forhold til producentens anbefaling. Nogle af dem blev invalide og kan ikke strække fingre eller fødder ud. 60 nyrepatienter er skadet for livet, mindst 6 er døde. Altsammen på grund af en kontrastvæske, Omniscan, der skulle skaffe lægerne bedre scanningsbilleder, men som endte med at koste en lang række patienter førligheden eller livet. DR1 Dokumentaren graver i skandalen, som ingen vil tage ansvar for.
Et specialprogram før premieren på dokumentarfilmen om Blekingegadebanden.
Han var bodybuilder og rejseguide. Så blev han direktør og levede et liv i luksus, med yacht og dyre biler. DR Dokumentar går bag om Stein Bagger og årtiets danske erhvervsskandale.
I det nordøstlige Thailand ligger en landsby med to slags familier. De, der har en datter gift i Thy, og de, der ikke har. De første bor i store fine parcelhuse – de andre bor i små skure. Hele historien bliver fortalt i programmet ’Fra Thy til Thailand’, som DR1 sendte i januar 2009, og nu får blandt andre thaierne selv mulighed for at se Janus Metz Pedersens dokumentar.
Hver dag - verden over - stimler millioner af kunder sammen i Ikea. Fordi deres liv tager en drejning: Måske skal de giftes, måske skal de skilles - måske skal de flytte efter nyt job. DR Dokumentar rykker ind i verdens største møbelkæde en tilfældig mandag i Århus, Milano og Moskva. For at fortælle skæbnehistorier fra en lang kø i Ikea. I Århus møder vi Ulla og Søren Kronvang, der er tvunget til at sælge deres drømmehus, fordi deres hverdag pludselig punkterer.
Flere hundrede kvinder i Danmark er på flugt fra tvangsægteskab eller trusler om æresdrab. Vi møder fire kvinder med udenlandske rødder, der fortæller om at vokse op i en kultur fuldstændig isoleret fra resten af samfundet - midt i Danmark. Og for første gang får seerne mulighed for at komme indenfor på Danmarks bedst beskyttede krisecenter for kvinder på flugt.
Med fokus på Stein Bagger, undersøger DR2 hvad det er, der driver tilsyneladende dygtige forretningsfolk ud i grænseløs grådighed i jagten på magt og penge.
Med Anders Fogh Rasmussen tilbage til barndommens hårde slid.For Anders Fogh Rasmussen er værdikampen det vigtigste i den politiske indsats. Han har aldrig lagt skjul på, at han er mønsterbryder. Landmandssønnen, der blev familiens første akademiker, statsminister og nu NATO generalsekretær. Kimen til værdikampen blev lagt i gymnasietiden i Viborg, hvor Anders Fogh Rasmussen oplevede forskellen på de mnasietiden i Viborg, hvor Anders Fogh Rasmussen oplevede forskellen på de privilligerede overklassesønner for hvem gymnasiet var en ubekymret legeplads - og så bondesønnerne, som måtte slide for hvert trin på karakterskalaen. Vi tager med NATO-generalsekretæren tilbage til klasseværelset i Viborg, hvor mønstret blev brudt. Anders Fogh Rasmussen krydser sine spor.
Forbrydelsen er kun et museklik borte. Forbryderne kan snige sig ind overalt og narre næsten et hvilket som helst barn. De lurer i hver en afkrog af verdens største legeplads - internettet. De udveksler billeder af deres ofre og forsøger hele tiden at finde nye. Ingen kan med sikkerhed sige, hvor mange billeder af misbrugte børn, der verserer på nettet, men politiet anslår, at der findes hen ved 20 millioner hjemmesider med forfærdelige fotografier og videoer med titusindvis af børn. Hvert eneste billede fortæller en historie om et misbrugt barn, som er blevet reduceret til pixel og museklik på ulovlige hjemmesider. Og i modsætning til, hvad man skulle tro, nedsætter de mange tilgængelige billeder ikke de fysiske krænkelser. Over hele verden forsøger politiet at bekæmpe denne nye verdensomspændende kriminalitet. Hele tiden i kapløb med tiden for at redde de børn, der bliver udnyttet og lagt på nettet til offentlig beskuelse. Dette canadiske dokumentarprogram fra 2008 løfter lidt af sløret for den omsiggribende forbryderiske adfærd, som nettet giver mulighed for.
De Unge År. Blekingegadebanden er den autentiske beretning om en gruppe unge danske idealister, der mistede grebet om deres egen moral. De risikerede deres egen frihed, og andres liv og førlighed, for at skaffe penge til en sag, der var større end dem selv. For første gang nogensinde fortæller et af gruppens medlemmer, Bo Weymann, om sine aktiviteter i Blekingegadebanden. Blandt andet om kidnapningsplanerne mod den svenske milliardærsøn, Jørn Rausing. Og den berygtede terrorist "Carlos" fortæller for første gang om den danske bande, der sendte penge til palæstinensiske terrorister.
Et gidseldrama på nærmeste hold: Direktøren for et af Danmarks største rederier står overfor sit livs udfordring. Somaliske pirater har kapret et af hans skibe. Nu skal han forhandle med piraterne om de 13 søfolks liv i et højdramatisk spil om millioner af kroner. For første gang nogensinde har et tv-hold fulgt en piratforhandling - time for time.
De Store Røverier. Blekingegadebanden er den autentiske beretning om en gruppe unge danske idealister, der mistede grebet om deres egen moral. De risikerede deres egen frihed, og andres liv og førlighed, for at skaffe penge til en sag, der var større end dem selv. Det tidligere bandemedlem Bo Weymann fortæller for første gang om planlægningen af kup mod Posthuset i Herlev og Daells Varehus. Og om hans beslutning om at træde ud kort før det fatale røveri mod Købmagergades Postkontor, der endte med drabet på en ung betjent og afsløringen af bandes dæklejlighed i Blekingegade.
Henning Møller får hjertestop i sit hjem og har brug for akut hjælp. Men ambulancen farer vild og når ikke frem i tide. DR Dokumentar undersøger den fatale udrykning. Marcella Michelsen ringede efter ambulancen, da hendes ven blev ramt af et hjertetilfælde. Ambulancen blev stærkt forsinket og nåede ikke frem i tide.
Johanne Axelsen fik 15 års fængsel for at sende hovedpinepiller ud af Cambodja og Tom Dalby fik 13 års fængsel i Filippinerne, fordi han ikke kunne betale en gæld på 7500 kr. Nu er det lykkedes DR1 Dokumentaren at komme ind og filme hos de to danskere.
”Manden der ville dø” er en åbenhjertig og unik historie om en helt almindelig danskers møde med døden. Et møde, der ender med at sætte spørgsmålstegn ved et af vor tids største, etiske dilemmaer: Må vi hjælpe andre til at dø?
Det er ikke altid let at være ung, men gennem de sidste 30 år har ungdommen haft én fast skulder at græde ud ved. I DR's radioprogram Tværs har telefonerne været åbne for tre årtiers ungdomsgenerationer, hvor Tine Bryld har lyttet, vejledt, hjulpet og rusket op i unge med små og store problemer. 'Tine på Tværs' følger det allersidste Tværs program i efteråret 2008. Her hører vi nogle af de samtaler, Tine Bryld har haft siden Tværs blev sendt for første gang i 1972, og vi møder nogle af de mennesker, som Tine Bryld har hjulpet. Vi bliver også lukket ind i Tine Brylds eget liv - både privat og professionelt, og hører om de overvejelser, hun gør sig i sit arbejde med at bringe troen tilbage på, at man kan lykkes.
Villy Søvndal har stor folkelig succes og ambitioner om at gøre SF til regeringsparti. Der sættes i filmen spørgsmålstegn ved, om man både kan indgå i det strategiske, politiske spil om magten og samtidig bevare sig selv, sine visioner og sin integritet. En personlig, dokumentarisk beretning, der følger Villy Søvndal i en periode med store forandringer.
Efter fem års tysk besættelse kræver politikere og befolkning retfærdighed for de danske landsforrædere. De idømmes den hårdeste straf, dødsstraf. Politiet bliver beordret til at gøre det beskidte job. I årene 1946 til 1950 henretter politiet 46 danskere for landsforræderi. For den enkelte politimand bliver det en oplevelse, der mærker ham for livet.
Fra slutningen af 1960erne frem til i dag finder en militarisering af politiet sted. Det starter med Vietnamdemonstrationen i '68, hvor demonstranter og betjente ender i et overraskende hadefuldt og politisk ladet masseslagsmål. I voldens kølvand følger Verdensbankdemonstrationen i 1970 og BZ bevægelsens utallige sammenstød med politiet frem til valgnatten 18. maj 1993, hvor politiets forældede taktik definitivt spiller fallit. Konsekvensen bliver en total omlægning af politiets udstyr og taktikker frem til de tungt bevæbnede betjente i kampuniform, der rydder Ungdomshuset i 2007, og senest politiets nye magtmiddel, den til klimatopmødet indkøbte vandkanon.
DR1-Dokumentaren undersøger en syv-årig drengs mystiske selvmord for snart 16 år siden. På trods af stor medieomtale indstillede politiet efterforskningen med begrundelsen selvmord eller ulykke. Men blev drengen i virkeligheden myrdet? DR1-Dokumentaren afdækker nye oplysninger i sagen.
I 1849 går Danmark fra enevælde til folkestyre. De samme politifolk der den ene dag er kongens håndlangere, skal den næste dag være dem der sikrer befolkningen dens grundlovssikrede rettigheder. Det er dømt til at gå galt, for politiet opfører sig som hidtil. Det resulterer i den første politireform i 1863, hvor samtlige politifolk i Danmark bliver fyret, og hvor kun 25 % bliver genansat. Det nye politi kommer ud og patruljerer i gaderne, og skal nu lære den svære balancegang at opretholde loven og samtidig beskytte og tjene folket.
B&O er i dag kendt over hele verden for sit eksklusive design og sin avancerede teknik. Men der var engang, hvor fabrikken lavede radioer, der var så grimme, at de blev sammenlignet med en lokumsdør. "B&O - Verdens pæneste lyd" fortæller historien.
’Forbandede gener’ er historien om en stærk storfamilie, derkastes ud i en opslidende kamp på liv og død. Mod al statistisksandsynlighed rammes tre ud af fem børn af den yderst sjældne oglivsfarlige sygdom MLD. Dokumentaren følger 9-årige Luca og hansfamilie i tiden, hvor han skal gennem et hårdt behandlingsforløb,der kan ende fatalt.
Når danskerne skal arve, ender det ofte i voldsomme konflikter. DR dokumentaren følger to familier, hvor arvestridigheder har ført til dyb splittelse. Den kendte familien Pitzner er endt i en krig mellem velhaveren Axel Pitzners biologiske børn og hans hustru Carina. Krigen rummer beskyldninger om dokumentfalsk og grådighed. Og i en anden familie fra Kolding har arven ført til trusler og vold mellem søskende.
100 transvestitter fra Danmark og resten Norden mødes hvert år i den lille svenske by Båstad. Langt de fleste af dem lever et dobbeltliv med ensomhed og hemmeligheder, men i Båstad kan de stå ved, hvad de er og vise sig på gaden i dametøj med rank ryg. DR har som det første tv-hold nogensinde fået adgang til træffet i Båstad, hvor vi følger de to danske transvestitter Leo og Ole. Når Leo klæder om og "skifter stil", kalder han sig Lea, men kun få i Leos nærmeste omgangskreds kender til Lea. Nu har Leo taget en beslutning. Han vil med til Båstadstræffet for første gang, og bagefter skal både hans naboer og familie kende den hemmelighed, han har båret rundt på i over 40 år.
Dansk dokumantar fra 2010. Mens vestens børn kan nyde den søde smag af chokolade i alverdens chokoladeprodukter, er virkeligheden en hel anden for Afrikas børn. I Elfenbenskysten, hvor 40 procent af hele verdens chokolade produceres arbejder børn helt ned i 8-års alderen ulovligt i plantagerne. Nogle af dem har været udsat for trafficking fra nabolandende som Mali og Burkino Faso. De er blevet lokket væk fra deres hjem og arbejder uden løn eller beskyttelse for at producere til nogle af verdens største og mest anerkendte brands. Firmaer som Nestlé og Mars får størstedelen af deres kakao fra Elfenbenskysten. Det samme gælder danske firmaer som Toms og Cocio. Chokoladens mørke side afslører de groteske forhold i chokoladeindustrien og forsøger at stille de multinationale milliardselskaber til ansvar for chokoladens meget mørke bagside. I filmen afslører instruktør Miki Mistrakis de groteske forhold i chokoladeindustrien, hvor børn bliver handlet og brugt i produktionen. 40 procent af al chokolade bliver produceret i Elfenbenskysten, og her arbejder børn helt ned til otte år ulovligt i plantagerne.
Mads og Mettes forældre har kæmpet om deres to børn siden skilsmissen. Først kæmpede de om Mads. Nu kæmper de om Mette. Om få dage skal de mødes i retten for at få afgjort, hvor Mette skal bo. DR ser på konsekvenserne af den nye forældreansvarslov.
Den tidligere ejendomsmægler Erik Skaarup er truet af en milliongæld, og familiens mondæne villa i Gentofte er på vej på tvang. I det seneste år er tusindvis af danskere blevet tvunget fra hus og hjem - DR1 Dokumentar følger en families dramatiske kamp for overlevelse. En kamp som slider på både helbred og familieliv.
De fem superskrumpere fra By på Skrump får den ultimative udfordring af deres coach Chris MacDonald. De skal bestige Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg på knap 6000 meter. Og det bliver en virkelig intens kamp mod voldsom regn, højdesyge, angst samt fysisk og psykisk udmattelse, der møder de fem tapre ebeltoftere.
DR1 Dokumentar afdækker den utrolige historie om grundlaget for krigen og om en enkelt mands løgne. En irakisk ingeniør og afhopper, der søgte asyl i Tyskland, og som fik kodenavnet Curveball. Denne mands tilsyneladende detaljerede viden om Saddam Husseins våben spillede en markant rolle i debatten op til krigen - blandt andet da USAs tidligere udenrigsminister Colin Powells holdt den tale i FN i 5. februar 2003, som af mange anses for at være det reelle startskud til krigen. Men Curveballs detaljerede viden viste sig ikke at holde stik. DR1 Dokumentaren er gået på jagt efter manden med kodenavnet Curveball - for hvad er hans forklaring på de løgne, der var med til at føre en verden i krig?
»Du har mellem få uger og ti måneder at leve i«. Sådan lød dommen, da Chris MacDonalds far i januar 2009 fik konstateret kræft i spiserøret. Det ville hverken Chris MacDonald eller hans far, Cal MacDonald acceptere. Derfor besluttede de sig for at tage kampen op mod canceren. I dag er Cal MacDonald mod alle odds stadig i live. Hans læger kalder det et mirakel, men det er Chris MacDonald ikke enig i. »Jeg er overbevist om, at han bare er et ordinært menneske, der har gjort en ekstraordinær indsats for at leve så længe som muligt«, siger Chris MacDonald. Sygdom vinder til sidst. Den ekstraordinære indsats har blandt andet bestået af motion, sund kost og mentaltræning. Undervejs har Chris MacDonald filmet sin far for at have billeder af ham, når han en dag alligevel må opgive dysten mod den uhelbredelige sygdom. Det er der kommet en fjernsynsudsendelse med titlen ’Fuck cancer’ ud af, der handler om far og søns kamp for at forlænge livet.
Den 29. april 2010 runder Bjarne Reuter 60 år, og i den anledning samler DR1 trådene i hans liv og evigt overraskende forfatterskab i programmet "Løgnhalsen fra Brønshøj", produceret og tilrettelagt af Helle Retbøll Carl, som går tæt på forfatteren bag bøger som Zappa, Busters Verden og bestselleren Løgnhalsen fra Umbrien.
DR1 Dokumentaren går bag om et bestialsk overfald, men blotlægger samtidig den aktuelle historie om et udkantsdanmark i dyb krise. En nat i september 2007 bliver en 35-årig kvinde efterladt, bevidstløs og nøgen, på en øde grusvej. Hun er blevet groft mishandlet. Syv personer fra limfjordsøen Mors bliver efterfølgende fundet skyldige i ét af de mest opsigtsvækkede voldsager i Danmark i mange år.
Stein Bagger sidder i dag i fængsel, og Reimer Bo Christensen møder ham til et interview om emner som: Hvor har du gemt pengene? Hvordan kunne du leve et dobbeltliv i flere år uden at din kone og dine medarbejdere opdagede noget? Fortryder du? Stein Bagger fortæller åbent om sin egen forbrydelse og alle birollerne i svindelsagen og den hæsblæsende flugt. Se her det første interview nogensinde med Stein Bagger, efter han fik 7 års fængsel for et af danmarkshistoriens største svindelnumre.
Der er en vis grad af superhelt over den danske finansmand Per Wimmer. I hvert fald når det kommer til den skjulte identitet. I hverdagen går han i jakkesæt og jagter nye kunder til hans succesfulde investeringsbank i London, men i fritiden skifter han om til sit alter ego, adrenalin-junkien, der jagter nye eventyr. I ’Wimmer over Everest’, instrueret af Kenneth Andreasen og Michael Dinesen fra Staalfilm, følger man Per Wimmer på hans eventyrer i sit forsøg på at blive den første nogensinde til at springe tandemfaldskærm over Mount Everest i Nepal.
Peter Ingemann viser og fortæller om Sydafrika.
Vivi Nielsen kunne vælge og vrage mellem gode skoler at arbejde på. Men i stedet valgte hun at arbejde på Amager Fælled Skole i et af de fattigste og socialt ramte områder i København. Hendes 4. klasse består af 70 % tosprogede elever. Mange af dem kommer fra socialt belastede hjem. Da Vivi overtog klassen for 2 år siden kunne mange af børnene hverken læse eller regne, og de fik aldrig lov til at komme på tur med skolen, fordi de var for vilde. I dag ser tingene lysere ud.
Den Lille Havfrue kommer til at være væk fra sin plads på Langelinie i otte måneder. Mens hun er væk, skal hun sidde i havfruestilling i et bassin i midten af den danske pavillon, som er Danmarks bidrag til verdensudstillingen i Shanghai, Expo 2010. Det er arkitektfirmaet BIG (Bjarke Ingels Group), der står for at opføre den danske pavillon. Deres plan er, at det kvindelige nationalklenodie skal sidde på en sten, nøjagtig som hun gør på Langelinie. Følg turen med DR.
I 1724 er den femtenårige skibsdreng Hark Olufs på sin fars skib Håbet på vej fra Nantes i Frankrig hjemad mod Hamborg, da det bliver opbragt af kapere. Besætningen bliver taget og ført som fanger til Algier. Hark Olufs liv som slave i Nordafrika er exceptionel, først og fremmest fordi han overlever - men i særdeleshed fordi den lille skibsdreng fra Vadehavsøen ikke bliver en helt almindelig slave. Hark Olufs er en ud af den million europæere, der fra år 1500 til ca.1830 var slaver i Nordafrika. Det var sømænd, passager på skibe og landsbybeboere i fjerne kystområder, der blev kapret af muslimske pirater både i Middelhavet og Atlanterhavet.
I midten af juli måned 1627 overfalder fire nordafrikanske kaperbåde Island. Mange bliver dræbt, og flere hundrede islændinge og et ukendt antal danskere bliver taget til fange og tvunget med ombord på kaperskibene. Med som fanger er den 29årige kvinde Gudridur sammen med sin lille søn. Det er barske forhold, der venter Gudridur og hendes lille søn. Heden er skrækkelig. Indenfor den første måned dør mange islændinge af sygdom. Gudridur er en ud af den million europæere, der fra år 1500 til ca.1830 var slaver i Nordafrika. Det var sømænd, passager på skibe og landsbybeboere i fjerne kystområder, der blev kapret af muslimske pirater både i Middelhavet og Atlanterhavet.
Den 26. september 1575 er skibet Sol på vej fra byen Napoli mod Spanien, da det bliver angrebet af nordafrikanske kaperbåde udenfor den catalanske kyst. Ombord er den spanske soldat Miguel, en ung mand på 28 år, der senere skal blive en af verdens største og mest læste forfattere. Cervantes og de andre om bord på båden bliver taget til fange og ført til Algier, hvor de bliver solgt som slaver på slavemarkedet. Cervantes er en ud af den million europæere, der fra år 1500 til ca.1830 var slaver i Nordafrika. Det var sømænd, passager på skibe og landsbybeboere i fjerne kystområder, der blev kapret af muslimske pirater både i Middelhavet og Atlanterhavet.
I november træder Mark på en sprængladning i Afghanistan og får sprængt begge ben af. I juni rammer Martin en landmine, og får sprængt begge ben af og hans hænder er voldsomt såret. Tilbage i Danmark starter de to soldater en sej kamp for at genvinde deres førlighed og finde sig en ny identitet. En kamp der viser sig at blive deres livs sværeste.
Det ringer på døren, og udenfor står den officer, som ingen vil møde. De, som åbnede døren - kærester, fædre og mødre, brødre og søstre fortæller om livet efter den dag, de aldrig vil glemme. I Irak og Afghanistan har unge danske soldater mistet livet, og her tegner vi et portræt af nogle af dem - fortalt af de mennesker, som stod de faldne tættest.
Dybt inde i Stevns Klint ligger et underjordisk fort som indtil den kolde krigs afslutning var en af forsvarets bedst bevarede hemmeligheder. Opgaven var at holde blikket stift rettet mod faren fra Øst. Danskerne har altid haft brug for beskyttelse. Rundt omkring i det danske landskab ligger volde, borge, kanaler og anlæg som har haft til formål at beskytte mod en ydre fjende. Placeringen er aldrig tilfældig og rummer altid en spændende historie.
I to programmer tegner Liv Thomsen den historiske baggrund for den værdikamp, som har været øverst på dagsordenen siden det såkaldte systemskifte 2001. På den ene side er regeringen og Dansk Folkeparti, som ifølge dem selv kæmper for danskheden og mod årtiers kulturelt overherredømme. På den anden side er 'de kulturradikale' - en gruppe af skribenter og kritikere som især ytrer sig i dagbladet Politikens spalter og som har diametralt modsatte holdninger til indvandring, retspolitik, kulturpolitik etc. Med udgangspunkt i en række nedslag i nyere Danmarkshistorie og interview med blandt andre Søren Krarup, Jesper Langballe, Klaus Rifbjerg, Hans Hertel blotter vi uenighederne og viser hvor forskelligt man kan tolke historiens gang.
I to programmer tegner Liv Thomsen den historiske baggrund for den værdikamp, som har været øverst på dagsordenen siden det såkaldte systemskifte 2001. På den ene side er regeringen og Dansk Folkeparti, som ifølge dem selv kæmper for danskheden og mod årtiers kulturelt overherredømme. På den anden side er 'de kulturradikale' - en gruppe af skribenter og kritikere som især ytrer sig i dagbladet Politikens spalter og som har diametralt modsatte holdninger til indvandring, retspolitik, kulturpolitik etc. Med udgangspunkt i en række nedslag i nyere Danmarkshistorie og interview med blandt andre Søren Krarup, Jesper Langballe, Klaus Rifbjerg, Hans Hertel blotter vi uenighederne og viser vi hvor forskelligt man kan tolke historiens gang.
Mere end 5000 kvinder sælger sex i Danmark. DR1 Dokumentaren følger en række danske prostituerede og deres kunder. Vi får et sjældent indblik i forhold, som mange tager anstød af, og som nogle vil have forbudt. I Sverige er det blevet forbudt at købe sex, vi er med svensk politi på jagt efter mænd, som køber sex af prostituerede.
Om sexskandalerne i den danske katolske kirke. To danske præster, der er blevet anklaget for seksuelle krænkelser, står frem og fortæller deres historie. DR Dokumentar opsøger ofrene - og søger at finde frem til sandheden om den katolske skandale.
Haven i Holstenshuus er anlagt i 1700 tallet som en fin barokhave. Men sporene fra 250 års havehistorie er blevet svære at få øje på. Det skal der gøres noget ved nu.
Knuthenborg Park er en romantisk have anlagt efter alle kunstens regler. Men med tiden er dele af den gamle fine have forsvundet i grantræer. Det skal der gøres noget ved nu.
Det anslås, at der i 2010 er ca. 2.500 udenlandske prostituerede i Danmark. En del af dem er ofre for international kvindehandel; trafficking, og Københavns Politi indsatte i 2008 en specialenhed til at bekæmpe det. Filmen følger enhedens efterforskning i den danske sexindustri og er med der, hvor kun politiet, de prostituerede, håndlangerne og bagmændene færdes. Gennem telefonaflytninger og overvågning, gadeaktioner og detektivarbejde er politiet konstant på jagt efter vidner og beviser, der kan fælde bagmændene. Det er en meget vanskelig opgave, og filmen afdækker udfordringerne i mødet mellem specialenhedens intentioner og de juridiske rammer, den arbejder under, og en globaliseret og kompleks verden af illegal migration, fattigdom og voodoo på den anden side. For kvinderne er livet som prostitueret i Danmark en indtjeningsmulighed, de ikke havde dér, hvor de kommer fra.
Kasper er skilsmissebarn, og selv om forældrene hver for sig er kærlige, bor de i hver sin ende af landet og har ikke kommunikeret i årevis. Kasper er en stille og høflig dreng, men begynder at ryge hash som 12-årig. Kort efter starter en kriminel løbebane, og Kasper sendes på institution. Efter flere alvorlige sager ender han som 18-årig igen foran en dommer i byretten med risiko for at ryge i fængsel. Hele Kaspers slæng af hashrygende kammerater er mødt op, og det samme er hans grædende mor. Kasper får 50 dages betinget fængsel, og som altid glider han af ved at smile høfligt, charmerende og undskyldende. Kasper accepterer, at han selv bærer en del af ansvaret for sin situation, men han skyder størstedelen af skylden på sin sagsbehandler. Hans mor mener, at han selv bærer ansvaret, for han er intelligent og har fået mange chancer. Flere eksperter kommenterer sagsforløbet .
Fortællingen om Fredericia Forsvarsværk handler om en af de mest blodige og dramatiske epoker i dansk krigshistorie. Fra Treårskrigen i 1848 -1850 til det knusende nederlag mod stormagten Tyskland i 1864. Det er en fortælling om storhed og fald. Om national kådhed og et politisk overmod der forvandler Danmark fra stormagt til miniput nation - tæt på undergang.
Et gribende portræt af den ukronede konge af Dansk Melodi Grand Prix, som i en alder af bare 53 år faldt om og døde af et hjerteslag. Tommy Seebach endte med at blive hovedperson i sin egen private tragedie. En hudløs ærlig dokumentar om manden, der fik det hele og mistede alt. Gennem interviews med familie og venner samt Tommys egne smalfilmsoptagelser kommer filmen helt ind under huden på det følelsesfulde og dybt musikalske menneske.
Forsvarsværket Dannevirke har siden Jernalderen spærret for åben adgang til Danmark fra syd. Som militær forpost har den lange vold kun været i brug ganske få gange. Men som nationalt symbol har Dannevirke en særstilling.
DR sender Michael Plejdrup's dokumentar, der dækker Jørgen Leth's hjemvenden til Haiti, efter jordskælvet der raserede Haiti i 2010.
Mange helt almindelige unge danskere tager kokain, amfetamin og ecstacy. DR1 Dokumentaren samler 4 unge på et slot for at finde årsagen til deres misbrug. Hvad de unge ikke ved er, at de kommer til at deltage i et eksperiment, hvor de over de næste 100 dage skal holde sig stoffri, men ikke alt går som forventet.
Mange helt almindelige unge danskere tager kokain, amfetamin og ecstacy. DR1 Dokumentaren samler 4 unge på et slot for at finde årsagen til deres misbrug. Hvad de unge ikke ved er, at de kommer til at deltage i et eksperiment, hvor de over de næste 100 dage skal holde sig stoffri., men ikke alt går som forventet.
- Jeg bestræber mig på at dumpe balletbørnene så tidligt som muligt, siger balletmesteren. Og nerverne er på højkant hos eleverne, som skal gennem nåleøjet. Per Wennick har fulgt passion, håb, sejre og nederlag på Den kgl. Balletskole. Følg med til optagelsesprøven, i det daglige liv på skolen, til den nerve-pirrende balleteksamen og voteringen, hvor 16årige Magnus og Johanne´s fremtid afgøres, og hvor ikke alt går som forventet!
Der er nerver, vægttab, selvoptagethed, jalousi - og måske tegnestifter i balletskoene. Men også en indædt kamp for kunsten, for synligheden og for flere solgte billetter. Per Wennick har fulgt livet i Den kgl. Ballet på godt og ondt. Ballettens nye stjerne skal danse sit første hovedparti (og er "ved at skide i bukserne"), en 40årig ballerina danser på pension - og oven over det hele regerer den fandenivoldske balletmester, Nikolaj Hübbe.
Balladen om fedmeoperationer. Maria og Serina er bange for at dø af deres overvægt. Derfor vil de gerne have en fedmeoperation, så de kan få en ny start på livet. DR Dokumentar følger de to kvinder og går bag om den ophedede debat om fedmeoperationer.
For første gang i Danmarkshistorien har det danske retsvæsen givet lov til at en hel retssag bliver filmet. »Med døden til følge« tager os om bag de sensationelle overskrifter og inddrager os i de komplekse overvejelser om beviser og straf, som dommere dagligt håndterer på danskernes vegne. Den konkrete sag handler om en mand, der slog sin bedste ven ihjel med et samurai sværd - var det et uheld eller var det en bevidst handling, da manden førte sværdet? Sagen er drabelig og følelsesladet. Der står meget på spil for den tiltalte, som både skal genopleve den tragiske nat hvor hans ven døde og samtidig forsøge at klare sig gennem en retssag, hvor han står til flere års fængsel.
Ny dansk dokumentar om en ekspedition til Afrikas bjerg, Kilimanjaro, for at møde verdens farligste dyr, malariamyggen. Søren Brix fra Læger uden Grænser opsøger troldmænd, videnskabsmænd og nyfødte børn på blot 700 gram i jagten på malariaens gåde. Og danske forskere er tæt på som de første i verden at udvikle en vaccine, der kan redde millioner af børns liv.
DR afdækker, hvordan danske politikere modtager penge fra virksomheder og organisationer uden at offentligheden kan se, hvem der står bag. DR1 Dokumentaren går på jagt efter de økonomiske interesser bag vores politikere. Vil politikerne fortælle, hvem der støtter dem? Kan penge købe politisk indflydelse?
Vi følger 4 unge på Roskilde Festivalen og en partyferie i Bulgarien og undersøger konsekvenserne af deres druk.
DR1 Dokumentaren går bag om en af de mest uhyggelige sager om omsorgssvigt af børn i Danmark. Brønderslevsagen. For første gang fortæller den ældste datter om sine oplevelser. Hun udløste sagen, da hun flygtede fra familien. Sammen med den ældste bror følger DR hende tilbage til de steder, hvor familien har boet for at finde svar på, hvordan det kunne gå så galt, og hvorfor ingen myndigheder greb ind.
En morgen i 1981 melder den 20-årige Brian Hansen fra Ballerup, sig på Fremmedlegionens hvervekontor i Paris. Forud ligger en rodløs ungdom med druk og stoffer.
Vi følger Lone Frank - en slank, ambitiøs, moderne, selvstændig forfatter - med fuld fart på karrieren. Trods de tilsyneladende perfekte ydre rammer, er hun på lykkepiller. Da Lone skal deltage i et videnskabeligt eksperiment i forbindelse med sin nyeste bog, vælger hun at stoppe med pillerne. Nu åbner der sig pludselig en mulighed for at undersøge, om der findes en anden vej til lykken end den kemiske. Men rejsen tager Lone i en helt anden retning, end hun troede. En rejse ind i sig selv i jagten på svaret om, hvorfor vi har så svært ved at blive lykkelige.
Elektrochok har ødelagt rigtig meget for mig, siger Susanne Jørgensen. Hun mener, hukommelsen er ødelagt, fordi lægerne har behandlet hende med elektrochok. Hun er én af mange danskere, der hvert år får elektrochok imod svære depressioner, og antallet af behandlinger stiger år for år. Ifølge lægerne er elektrochok en effektiv og skånsom behandling. Men mange patienter fortæller, at de oplever store bivirkninger.
Den Sorte Skole tager danskerne tilbage på skolebænken og opfrisker de vigtigste begivenheder i Danmarkshistorien, fra Kristendommens indførelse til Genforeningen. I dagens lektion får vi svaret på hvordan vi mistede Skånelandene.
En skæv roadmovie om den tidligere blomsterhandler Birger Bergmann Jeppesen. Skønt lam fra top til tå erklærer han, at han i dag er en lykkeligere mand, end før han blev ramt af den uhelbredelige sygdom ALS. Det er en film om kærligheden til livet og til hustruen Jutta. Og om at insistere på at være noget og gøre noget for andre, også selvom det eneste han kan, er at blinke. Birger vil redde menneskeliv. Hvis han boede i Sverige, var han formentlig død for flere år siden. Men i Danmark er han som ALS-ramt blevet tilbudt den respirator, der nu har holdt ham kunstigt i live i mere end 10 år. Den svenske familiefar Johan på 43 år har med sin ALS-sygdom kun ganske få måneder tilbage at leve i, hvis ikke han får en respirator. Vil det lykkes Birger at hjælpe ham?
66 år efter befrielsen er mineryddere i færd med at fjerne et farligt stykke Danmarkshistorie - det sidste tyske minefelt i Danmark. Med topmoderne teknologi søger man efter de tusindvis af sprængfarlige miner, der stadig ligger skjult under sandet ved Skallingen på den jyske vestkyst. Men allerede i befrielsesmånederne i 1945 fjernede tyske soldater 1,5 mio. landminer i løbet af ganske få måneder. Et livsfarligt arbejde, der ofte havde dødelig udgang.
Her får hunde, katte, rotter og undulater deres eget gravsted - med urner, jordpåkastelse og mindesten. Men hvem vælger at bisætte sit kæledyr, som var det et barn? I Per Wennicks dokumentar kommer vi tæt på mennesker, der har et helt særligt forhold til dyr. Det er gribende historier om kærlighed, trofasthed - og om sorg, svigt og ensomhed.
På et splitsekund ændrede livet sig for 10 unge, deres forældre, søskende, og kærester. Nogle mistede livet og andre må tilbringe resten af det i en kørestol. Hvert år dør op mod 90 børn og unge i trafikken og næsten 9000 kommer alvorligt til skade. Når de unge bliver teenagere er de på vej ind i deres farligste år i trafikken.
Hvad sker der, når staten med loven i hånd tvinger mennesker fra hus og hjem? DR Dokumentar følger en række borgeres desperate kamp for at redde deres hjem - eller sikre sig en ordentlig erstatning. Deres bolig ligger lige dér, hvor en ny motorvej skal gå.
DR afslører, hvordan en velrenommeret dansk koncern har ladet arbejderne gå under livsfarlige forhold. Flere minearbejdere er døde - og antallet af døde stiger fortsat.
Dokumentar om fester, frække tilbud og kunsten at huske hvem man er. Firmaet CULT har ansat en hær af smukke, unge piger til at sælge deres produkter. Den metode er blevet en kæmpe succes. Når Cultpigerne kommer til diskoteker og events i sexet tøj, er de festens centrum. De får masser opmærksomhed - især fra mændene. Mange piger synes, det er et fedt alternativ til en kedelig hverdag. Men for nogle piger er det vejen til et sammenbrud.
Det franske verdensberømte smykkehus, Cartier, og de nye stjerner på smykkehimlen, danske Shamballa, har hver deres egen historie og stil, men deler en fælles passion for det ypperste indenfor smykkekunst. Mens Cartier er kongen indenfor storladen og dekadent smykkekunst, er Shamballa inspireret af buddhismens åndelige værdier og blander diamanter og guld med mere simple materialer som nylonsnor og træ. "Giganten og det nye stjerneskud" er et portræt af de to brands og chefdesignerne bag og deres inspiration. En inspiration, der finder næring i det pittoreske Paris, cool Københavns og Himalayas bjergtoppe. Vi får adgang til selve hjertet i de to brands, værkstederne, hvor deres signatur smykker bliver skabt. Smykkekunst, som har forført nogle af de verdens største royale og kulturelle berømtheder.
Diamanter har altid været det ultimative symbol på skønhed, rigdom, mod og evig kærlighed. "Diamanternes Forførende Verden" tager seerne med på en rejse ind i diamanternes fascinerende verden og de utrolige håndværk, der ligger bag at forvandle den rå sten til en skinnende juvel. Filmen følger den danske diamanthandler Ulrik Hartmann til den belgiske havneby, Antwerpen, som er den traditionsrige diamanthovedstad i verden. Her kommer vi eksklusivt ind bag murerne i en ellers lukket og diskret verden. I Antwerpen har de handlet og forarbejdet diamanter i århundreder i overensstemmelse med fire strikse parametre, også kendt som de 4 C'er; carat, cut, color og clarity.
Hvert år forsøger 10.000 danskere at tage deres eget liv. I programmet fortæller 4 danskere hvorfor. Hvad er det, der gør, at nogle af os mister livslysten og ser døden som den eneste udvej? Og hvad er det for øjeblikke som alligevel gør livet værd at leve for en, der ellers er fast besluttet på at dø? "Den sidste udvej " fortæller fire livshistorier, vi kan lære af. Så det kan mærkes. På en gang nøgternt og poetisk. Så vi forstår noget, de færreste ikke helt kan begribe og forholde sig til og som tilmed er dybt tabuiseret. Eva, Pernille My, Leo og Pernille - er overlevere. De har et eller flere selvmordsforsøg bag sig. Men har valgt livet. De fortæller i en ærlig og afklaret tone om den vej, der har bragt dem til der, hvor de er i dag.
En historie om to karismatiske mænd og deres indbyrdes kamp om at være den fuglekigger i Danmark, som har set flest forskellige fuglearter på dansk jord. Rolf og Munken hævder begge at være nr. 1 - men hvem har ret? Christian Sønderby Jepsens film giver et indblik i et fascinerende miljø, hvor passion er drivkraften og aktørerne er parate til at ofre job og familie for at kunne høste den anerkendelse og prestige, som det giver at have spottet en sjælden fugl.
DR1 Dokumentar fortæller den fantastiske historie om pigen Carina, der snyder lægernes forudsigelser og pludselig vågner i hospitalssengen, efter at familien har sagt ja til organdonation. DR følger forløbet time for time og har siden fulgt Carinas kamp for at komme tilbage til livet og genvinde sin førlighed. Igen kommer Carina til at overraske. Det er en opsigtsvækkende dokumentar om lægers skøn og behandling og en families svære valg midt i deres livs krise. Men først og fremmest er det den fantastiske historie om en pige, der trodsede alle forudsigelser og overlevede.
I 1957 vandt Jørn Utzon, skønt ganske ukendt internationalt, konkurrencen om at bygge et nyt operahus i Sydney. Utzons muslingeskaller af et tag satte byen på verdenskortet, og operahuset blev et nationalt symbol for Australien. Ikke desto mindre var byggeriet voldsomt følelsesmæssigt belastet, og den danske arkitekt endte med at forlade Australien, inden operaen stod færdig. For aldrig siden at vende tilbage.
Simon på 23 år står overfor et vendepunkt i sit liv - han skal være far efter et 'one night stand'. Først er Simon meget i tvivl, men ender med at få stærke følelser allerede ved det første møde med barnet. Men efter kort tid tager historien en uventet drejning.
Forfatter Knud Romer tager os på en historisk og filosofisk rejse ned i historien om fæces - og fra toilet - gennem Københavns kloakker til rensningsanlægget. Mere end hver tredje dansker har problemer med at udskille deres afføring og meget handler om den rigtige siddestilling på toilettet og den kost vi indtager. Vi møder 24-årige Susan der i årevis har lidt af svære mave - og afføringsproblemer.
Chokoladeindustrien er blevet afsløret i at benytte sig af børneslaver i Elfenbenskysten, og siden har industrien - hårdt presset af forbrugerne - været på den anden ende for at forklare hvad den gør for at komme trafficking og farligt børnearbejde til livs. Men passer det, at industrien gør så meget som den siger? I denne undersøgende film forsøger instruktør, Miki Mistrati at finde ud af, om chokoladeindustrien - som er en af verdens største brancher - taler sandt, når den siger, at den sørger for skolegang, hospitaler etc for børnene i blandt andet Elfenbenskysten. Men projektet bliver svært allerede fra starten, da Elfenbenskystens ambassade ikke vil lade Miki rejse ind med mindre han har en invitation fra - chokoladeindustrien.
Danmark kæmper for at bevare sin historiske førerposition på verdensmarkedet for vindmøller. Det handler om fremtidens klima og fremtidens arbejdspladser. En ny kæmpemølle og et nyt testcenter i Thy skal holde Danmark i front, men vil det lykkes? Vi følger byggeriet af verdens vildeste vindmølle og præsenterer hidtil usete optagelser fra teknikkens grænseland. Tilrettelæggelse: Kim Næser og Helge Røjle
Findes der videnskabelige tricks til at afsløre en løgner? Virker en løgnedetektor? Kan spøgelser få os til at lyve mindre? De fleste mennesker lyver hver dag. Med skjult kamera undersøger vi, hvornår det sker, og udsætter tre personer for et forhør med moderne forhørsmetoder. Kan du gætte hvem som lyver?
Filmen undersøger, hvordan en mor holder sig selv og sin familie kørende, selvom alt omkring hende er et næsten ubærligt kaos - på grund at et meget sygt barn. Hun ser bort fra de brutale realiteter og ønsker brændende et helt normalt liv. Hendes største frygt er, at hvis hun bryder sammen og begynder at græde, vil alt omkring hende kollapse.
DR1 Dokumentar har i 2012 fulgt det danske anti-islam miljø. Dokumentaren 'Et ekstremt netværk' undersøger hvilken rolle danske anti-islam foreninger spiller i dannelsen af et internationalt anti-islam netværk. Den norske Anders Breiviks verdensbillede var angiveligt stærkt inspireret af anti-islam gruppernes retorik og Politiets Efterretningstjeneste følger udviklingen tæt. En af de centrale frontfigurer i det danske anti-islammiljø er Anders Gravers fra organisationen SIOE (Stop islamiseringen af Europa). Anders Gravers kommer fra Nordjylland, og har de senere år fået en mere og mere fremtrædende rolle i det internationale anti-islam miljø. Anders Gravers organisation arbejder blandt andet tæt sammen med den engelske anti-islambevægelse 'English Defense League', der i England er berygtet for demonstrationer i byområder med mange muslimer og etniske minoriteter. I dokumentaren 'Et ekstremt netværk' viser DR, hvordan der i forbindelse med fælles demonstrationer både i Århus og Stockholm knyttes tætte bånd mellem de to organisationer. I Stockholm modtager de europæiske anti-islamgrupper ledende medlemmer fra amerikanske søsterorganisationer, der kommer for at bakke op. I Stockholm dannes organisationen 'Stop Islamization of Nations', forkortet SION, som nu dækker de vestlige lande. Anders Graver spiller en central rolle i dannelsen af netværket. Anti-islam som inspirationskilde Udviklingen følges tæt af Politiets Efterretningstjeneste i Danmark. Efter Anders Breiviks massakre i sommeren 2011 har dansk politi haft særligt fokus på de danske anti-islam miljøer. Organisationerne tager officielt afstand fra vold og lægger afstand til Anders Breiviks handlinger. Men politiet frygter, at retorikken og propagandaen, der udspringer fra disse miljøer, kan påvirke grupper eller enkeltpersoner til voldelige aktioner. I retssagen mod Anders Breivik i sommeren 2012 afdækkede de norske myndigheder, hvordan Anders Breivik var stærkt inspireret
Over 500 danskere står på venteliste til en organtransplantation. En gang om ugen året rundt dør en patient på ventelisten. De nåede ikke at få det organ, der kunne redde deres liv. Danmark er et af de lande i Europa med færrest organdonationer. I dokumentaren ”En Hjertesag” følger DR den 60-årige hjertepatient Christian Lange. Han har i snart to år ventet på et nyt hjerte og er efterhånden så svækket, at han er i overhængende livsfare. Den medicin, lægerne har til rådighed, virker stadig dårligere. Kun et donorhjerte kan redde Christian.
Danskerne spiser rigtigt mange piller, som er helt unødvendige at spise. Doreen Hansen spiste omkring 160 kodimagnyler om måneden igennem 30 år. Hun spiste så mange hovedpinepiller, at hun fik ondt i hovedet af pillerne. Det samme sker for op til 100.000 danskere hvert år. De lider af en såkaldt medicinfremkaldt hovedpine "Jeg har hjertebanken, kan ikke sove, har ondt i maven og koldsveder om natten", fortæller Anne Pedersen på 18 år. Hun er en af de mere end 400.000 danskere, der i dag spiser lykkepiller mod depression. Anne Pedersen lever dagligt med voldsomme bivirkninger af medicinen. Men er så mange danskere virkelig ulykkelige, og er medicin overhovedet en god løsning?"
ADHD-diagnoserne ruller ind over Danmark. I dag er knap 35.000 børn og voksne i Danmark i behandling for ADHD. En meget brugt medicin mod ADHD er Ritalin, der er en slags amfetamin. Men hvad betyder det for hjernen hos for eksempel børn, at de får den slags medicin - og hvad er langtidsvirkningerne?
Også kendt som "Kommunens Helte og Den Forsvundne Bro". Vi følger de spidsfindige og passionerede kommunalarbejdere Tony og Simon fra Horsens Kommune. I deres kamp for at genoprette Gudenåens natur støder de på et usædvanligt fund begravet under den jyske muld, og deres projekt tager en helt ny drejning. Med tør humor og faglig stolthed tager de på en ambitiøs mission for at redde både naturen og en national kulturskat. Følg med når de med vanlig optimisme og gåpåmod åbner en tidslomme uden at vide hvad den gemmer på. Må det bære eller briste.
Der er gået et år, siden DR1 Dokumentar sidst fulgte Carina Melchior. Den 19-årige pige kørte galt, men snød lægernes forudsigelser og vågnede på hospitalet, efter familien havde sagt ja til organdonation. Gennem hård genoptræning lykkedes det Carina at kæmpe sig tilbage til livet. Men hvordan er det gået, siden hun blev udskrevet fra Hammel Neurocenter? Kommunen overtager ansvaret for genoptræningen. Men de næste måneder bliver en frustrerende nedtur. Carina mister fuldstændig troen på livet. Men så pludselig vender det hele endnu en gang, og Carina overrasker igen.
Zentropa er omdrejningspunktet for fascination, intriger og ikke mindst en meget utraditionel ledelse. Peter Aalbæk Jensen er frontfiguren, der har sine helt egne regler og metoder. Zentropa bliver derfor kaldt en sekt af både venner og fjender. Hvad sker der bag dørene på det lille filmselskab, der endte med at blive en af hovedaktørerne på den internationale filmscene. Ikke mindst takket være guldkalven Lars von Trier ?
Bilisterne hader cyklisterne, cyklisterne raser over bilisterne - og bilister generer andre bilister. De gamle skælder ud på de yngre, og de unge hakker på de ældre i trafikken. Følelserne er i kog derude på asfalten, med råb, fuck-fingre og chikane. Vi opfører os som dyr på vejene, er du gepard, gnu, pingvin eller æsel i trafikken? Tag med DR2 i krig på asfalten, mød vejvreden - og dig selv!
Der er ingen slinger i valsen for 15-årige russiske Egor, der er kommet til Danmark med det ene mål at danse. Han skal danne partner med 14-årige Mie fra Hørsholm, der er den absolut bedste danske danser i sin aldersklasse. Hun stod i foråret 2011 uden partner, og efter at have søgt efter et passende match i både ind- og udland faldt valget altså på den talentfulde Egor, som må efterlade sit liv som han kender det for at danse til tops i Danmark. De skal ikke bare være dygtige dansere, som Egor formulerer det. De skal være legender. Men det er ikke en nem situation for den unge russer, der befinder sig i et fremmed land, hvor han ikke taler sproget, og skal finde sig til rette i Mies engagerede familie, mens han savner sin mor og prøver at finde sig selv på tærsklen til voksenlivet. Det unge par bærer deres raserende følelser uden på det kropsnære dansetøj, og instruktør Katrine Philps skildrer loyalt og med rørende varme, hvordan det er at være teenager i en verden, hvor ambitionerne overskygger alt.
Filmen om 'Den Blå Planet' følger byggeriet af Danmarks nye akvarium fra arkitektkonkurrencen i 2007 frem til åbningen i marts 2013, hvor mere end 20.000 fisk, havdyr og medarbejdere flytter ind. Vi møder arkitekterne, biologerne, betonsjakket, den australske akvariescenograf, og en dansk lyskunstner der fuldender oplevelsen af at være under vandet.
Selvbilledet fejler ikke noget i SAS i de første mange år og med god grund. Destinationerne er eksotiske, services er uovertruffen og stewardesserne er en fryd for øjet. Men i SAS's succes skulle også kimen til katastrofen ligge.
Dansk dokumentarserie fra 2013 Da Holger Bernt Hansen første gang er i Uganda har Idi Amin netop taget magten. Et rædsels-regime, som også Holger må flygte fra til sidst. Efter 8 år vender han tilbage for stå i spidsen for den første nødhjælp. Idi Amin er væk, landet er i opløsning og befolkningen har hårdt brug for mad og medicin.
Den 95- årige kulturradikale københavnerinde Anne-Marie Søeborg, med meget stærke holdninger og grotesk humor ligger i sengen og modtager besøg, drikker Manhattans, ryger og har meninger om alt. Barnebarnet rejser rundt og filmer for New York Times, og datteren er aktiv præst, selvom hun har mistet et ben og en arm ved en højresvingsulykke. Filmen følger de tre stærke kvinder ude i verden, i kirken og på sengekanten op til den gamles kvindes 95 års fødselsdag, mens metrobyggeriet bliver udvidet lige udenfor hendes vindue. Den gamle dame hader metroen og egne fødselsdage. I familien kan kvinderne selv, mænd er dejlige, men stort set kan de kun bruges til pynt og flirt. Og der gemmer sig hemmeligheder i familien. Til tonerne fra verden af i går, der spiller fra den gamle B&O-spolebåndoptager i stuen, bliver seerne ført ind i et fortryllende Københavner-univers fra anno dazumal med teaterforestillinger og kanapéer.
Thomas Riff har sat sit hus til salg og kæmper mod tvangsauktionen. Ifølge eksperter er det de økonomisk svageste boligejere, der nu betaler prisen for bankernes tab efter finanskrisen. Ny dokumentarserie undersøger hvor finanskrisens milliard-regning er sendt hen.
Alle er vilde med porno. Både modebranchen og popindustrien dyrker den, mens litteraturen stjæler fra den - men er denne udvikling ved at gøre pornoen overflødig og tandløs? Er pornografien simpelthen blevet så stueren, at vi ikke længere tænder på den? I DR2 Porno ser vi nærmere på pornoens plads i kunsten, i det offentlige rum - og så skal vi ind på Lars Von Triers kontor, hvor "Nymphomaniac" blev til..
Mange boligejere og virksomheder har fået et problem, der truer med at ødelægge deres økonomi. De kan ikke få lån i deres huse, fordi bolighandlen er gået i stå. DR-Dokumentar afdækker, hvordan finanskrisen forstærker det delte Danmark. I de store byer er handlen på vej op igen. Lige modsat går det i landbruget og i landsbyerne, hvor flere er truet på livet.
Gunnar og Dorte Andersen tog imod en ny type lån fra banken. Nu kæmper de for, at deres autoværksted skal overleve. Tusindvis af små erhvervsdrivende har optaget lån, de slet ikke forstod, og som får hele virksomhedens gæld til at vokse markant. DR Dokumentar undersøger, hvad bankerne fortalte om risikoen, og hvad bankerne selv har tjent på lånene.
Tusindvis af danske aktionærer tabte milliarder, da deres banker krakkede - uden at revisorerne slog alarm. DR Dokumentar afdækker, hvordan revisorerne blåstemplede regnskaberne på trods af åbenlyse advarsler.
Er der omkostninger ved at deltage i reality-tv? I "Bagom reality" får vi et kig ind i kontrolrummet og hører folk der ved hvad virkeligheden er i reality-tv. Er reality-deltagere nutidens slaver, der ikke får løn og er bundet af tv-stationen længe efter programmet er sendt? Eller får de deres livs oplevelse i luksuriøse og solrige omgivelser betalt samtidig med tv-stationen giver dem en professionel hjælp? Hør tv-producenter, en psykolog, en caster og tidligere reality-deltageres mening.
Bliver uskyldige anklaget for brandstiftelse? DR dokumentar undersøger politiets efterforskning i brandsager. I Sønderjylland står et hotel i flammer. Politiets brandteknikere fremlægger beviser på, at branden er påsat, og hotelejeren risikerer en lang fængselsstraf. Men der er noget ved politiets beviser, der ikke stemmer.
De er komplicerede "tilfælde" - og de lever i et smertehelvede. Nu får de gennem en hård, intensiv genoptræning en chance for at vende tilbage til en normal tilværelse. Men vil det lykkes? Tag med Per Wennick til genoptræningshospitalet Montebello i Spanien og følg en gruppe ryg- , knæ- og hofteopererede - samt rallykøreren, det gik rigtig galt for.
Christian Schou bringer en guide til det tabubelagte sexmarked og undersøger blandt andet, hvor meget sex man kan få for 1000 kroner. Og det er ikke så lidt.
90 år med Bent Fabricius Bjerre. I et veloplagt fødselsdagsprogram følger musikeren Søren Rasted, Bent Fabricius-Bjerres i nogle travle dage op til hans 90 års fødselsdag. Sammen ser de tilbage på en karriere på næsten 75 år - og frem mod de næste projekter, som fødselaren har gang i. For den folkekære komponist 'Bent Fabric' har langt fra sat tempoet ned. Tværtimod. I programmet forsøger Søren Rasted at holde trit med Bent Fabricius-Bjerre, hvad enten det gælder den daglige tenniskamp med vennerne Eddie Skoller og Erik Brandt, eller arbejdet med at skrive filmmusik og give koncerter. Og sammen går de på opdagelse i et enormt bagkatalog af klassikere fra 'Matador' til den Grammyvindende 'Alley Cat.'
Dansk dokumentar fra 2014. "Der er vold, der er tvangsægteskaber, der er arrangerede ægteskaber, der er svindel. Der er et parallel samfund i det danske samfund. Og vi bliver nødt til at se i øjnene, at vi har de her problemer for at kunne løse dem". Sådan siger den 26 årige Ahmad Mahmoud, som hører blandt de mange unge nydanskere, som lagde sig i slipstømmen af Yahya Hassan, da han i 2013 udgav sin debutdigtsamling, og hvor han beskyldte forældregenerationen blandt nydanskere for at have svigtet deres ansvar over for børnene. I "Mit Oprør" fortæller en række nydanskere, om hvordan de selv er gået op imod deres forældre og de kulturelle værdier, de er vokset op med. De har insisteret på at leve deres eget liv og for flere af de medvirkendes vedkommende, har det haft nogle voldsomme konsekvenser for dem. Medvirkende Naser Khader, Omar Marzouk, Ayse Dudu Tepe, Ahmad Mahmoud og Fabijana Popovic
Politikerne har krævet den lukket, og kritikken er haglet ned over moskeen på Grimhøjvej i Aarhus. Moskeen bliver beskyldt for ekstreme holdninger og for at påvirke unge, der drager til Syrien. DR har fået adgang til moskeen og afdækker de holdninger, der hersker på Grimhøjvej. Programmet møder nogle af de unge, der har været i Syrien.
Med et kærligt blik og en rystende hånd træder den nu voksne Kathrine på ny ind i sin fars dybt alkoholiserede verden. En verden af kaos, skidne madrasser, glemte nætter i kolde snedriver og angsten for om far aldrig vender hjem igen. Men også en verden fuld af små underfundige jokes og store drømme om et bedre liv. Og undervejs sker det utænkelige: Efter 20 års alkoholmisbrug går Kathrines far på antabus! Pludselig øjner Kathrine chancen for at få den far, hun i mange år ikke rigtigt har haft. Og Palle ser muligheden for en ny chance i livet - og griber den.
Poul er en af de sidste bundgarnfiskere i Danmark. For nogle år siden mistede han på tragisk vis alt, hvad han elskede. Men fra ruinerne af hans tidligere liv blomstrer et nyt, da Poul i en alder af 62 møder sit livs kærlighed. Han hedder Mai og kommer fra Thailand. Da Poul sprang ud er kærlighedshistorien om Poul og Mai - der minder os om, at det aldrig er for sent at ændre kurs i livet. Da Poul og Mai møder hinanden ændres deres liv fuldstændig. Poul møder den kærlighed, han aldrig har oplevet, og Mai beslutter sig for at bosætte sig i Danmark, langt fra sine børn, der stadig bor hos hans søster i Thailand. For seks år siden mødte instruktør Iben Haahr Andersen Poul og Mai. Hun har filmet dem siden de mødte hinanden og dermed fulgt udviklingen af deres forhold - fra vild nyforelskelse til hverdagens indtræden, og de udfordringer, der byder sig. Med humor og finurlighed fortæller Iben Haahr Andersen en historie om at have modet til at være tro mod sig selv, og om kærligheden, der sprænger grænser på tværs af sprog og kultur.
Et par nyfødte tvillinger får uforklarlige blå mærker. Myndighederne frygter, at der er tale om syndromet Münchausen by Proxy, hvor en forælder mishandler sit barn for selv at få opmærksomhed. Forældrene afviser anklagen. De mener, at tvillingerne lider af en sjælden sygdom. DR Dokumentar har fulgt familien gennem et år, hvor mistanken vokser. Myndighederne står i et dilemma. Tidligere sager viser, at hvis ikke der reageres på mistanken, kan det få fatale følger.
Det overrasker og chokerer mange ægtefæller, hvordan ejendele og formue skal fordeles ved en skilsmisse. Det kan udløse lange og bitre opgør. Men skal man kunne gifte sig til penge, eller bør hver ægtefælle have sit? En ny lov kan vende op og ned på hvem, der skal have hvad, når ægtefæller går fra hinanden. I dette program følger vi skilsmisseramte danskere og den hårde kamp for at få delt formuen.
Private firmaer overvåger vores færden, når vi går på internettet. DR Dokumentar afslører, hvordan disse firmaer nu er i stand til at identificere borgere med navn og adresse og meget detaljerede personprofiler. Vi tager til USA, hvor såkaldte data brokere indsamler private oplysninger og sælger dem videre. Blandt andet tilbyder et firma, at DR's journalist kan købe oplysninger om gravide kvinder med navn og adresse. Det viser sig, at amerikanske data brokere også indsamler oplysninger på danske hjemmesider.
Vi kender dem fra jagten på kendte økonomiske forbrydere. Advokaterne, der rydder op i konkursboer, så vi alle kan få de penge tilbage, vi har til gode. Men da Bent Nilssons byggefirma, hans livsværk gik konkurs, gik de mange millioner, der stadig var i firmaet, til advokaten, kuratoren. DR afdækker i en ny dokumentar, hvordan konkurser er en guldrandet forretning for advokaterne. Mens 45.000 konkurser ruller ind over landet, laver de millioner, uden at myndighederne kontrollerer arbejdet ordentligt. Blandt de flittigste kuratorer er statens egen advokat, Kammeradvokaten, der - selv om han har Skat som en af sine største kunder - ifølge førende eksperter er på kant med skattelovgivningen.
I begyndelsen af 2015 fik 8-årige Magnus Andersen Eid konstateret en uhelbredelig tumor i hjernen. Han fik nul procents chance for at overleve. Via Facebook beder familien danskerne om økonomisk hjælp til at opsøge behandling i udlandet, der giver dem et håb. På bare én uge fik de indsamlet over halvanden million kroner. DR har fulgt familiens kamp for Magnus' overlevelse."Fighting for Magnus" er historien om et forældrepar, der nægter at give op, og som løbende via Facebook lader tusindvis af danskere deltage i kampen og følge deres håb.
90 års fødselsdagen. Slægt, familie og venner er samlet for at fejre den 90 årige Anna Elisabeth Gonge. Festens midtpunkt er en stærk kvinde, der hele sit liv har været det faste holdepunkt for sine døtre og børnebørn. Og dem har hun forsøgt at opdrage til at være fromme og stærke. Et muntert person- og generationsportræt om en udsædvanlig kvinde med mange kræfter fra en famile, der har været hårdt udsat for mange personlige tragedier.
Der er både dans, kortspil, facebook, fodbold og øl på bordet, når de 4 katolske ordenssøstre i klosteret nord for København holder fri. Per Wennicks dokumentarfilm fortæller også om de fodboldglade søstres liv i fattigdom, lydighed og uden mænd, sex og børn, men hvor troen på - og kærligheden til - Gud har højeste prioritet.
En skæbnehistorie. Michelle har ikke noget imod at gå med tørklæde, hvis hun skulle rejse til Iran. Hun er født og opvokset i Danmark og har haft et helt andet liv end hendes iranske mor og mormor. De er begge meget kritiske overfor at dække sig til efter ordre. Michelles mor flygtede til Danmark som 21 årig og drømte om at få et liv ligesom danskerne i deres fredelige parcelhuse. To år efter fulgte Hildas forældre, mormor og lillebror. Men livet i de trygge rammer i Danmark blev ikke helt, som de drømte om.
For første gang fortæller de første børn, der voksede på Christiania i hjertet af København i de glade hippiedage, hvordan virkeligheden så ud i børnehøjde. Og de forsøger at konfrontere deres forældre med de ubehaglige oplevelser og tabuer, som der er blevet lagt låg på gennem hele Christianias historie.
Alle børn skal lære mere i skolen. Men vil det lykkes med den nye folkeskolereform? Gennem hele reformens første år følger DR Dokumentar 8.K på Sofiendalskolen i Aalborg. Eleverne skal have længere skoledage, nye lektiecafeer og mere varieret undervisning. Men ikke alt går efter planen, når reformen rammer virkeligheden.
Alle børn skal lære mere i skolen. Men vil det lykkes med den nye folkeskolereform? Gennem hele reformens første år følger DR Dokumentar 8.K på Sofiendalskolen i Aalborg. Eleverne skal have mere motion og bevægelse, og de skal have sat mål for deres læring. Men lærerne føler sig pressede og har svært ved at finde tid til de nye opgaver. Programmet sendes med synstolkning på DR1Syn, og vil efterfølgende også være tilgængeligt på dr.dk med synstolkning
Bag murene på den lukkede. DR følger livet på et retspsykiatrisk hospital, hvor nogle af landets farligste patienter er indlagt. Per overfaldt tre kvinder og fik en anbringelsesdom. Nu er han medicineret og tæt på at kunne komme tilbage i samfundet - spørgsmålet er, hvornår lægerne tør lukke ham ud. I to programmer giver DR et unikt indblik i lægernes dilemmaer og følger patienternes kamp for at komme på fri fod. Og møder også både de pårørende og ofrene.
Alle børn skal lære mere i skolen. Men vil det lykkes med den nye folkeskolereform? Gennem hele reformens første år følger DR Dokumentar 8.K på Sofiendalskolen i Aalborg. Målet er bl.a., at eleverne bliver bedre til at læse og til at regne. Vi tester, om eleverne er på rette vej - eller om det er gået lige modsat gennem reformens år 1.
DR følger livet på et retspsykiatrisk hospital, hvor nogle af landets farligste patienter er indlagt. Kim har været i systemet i mere end 20 år, men nu vil lægerne forsøge at lukke ham ud. Imens forsøger den tidligere topmodel, Athena, at finde fodfæste efter sin udskrivelse. I to programmer giver DR et unikt indblik i lægernes dilemmaer og følger patienternes kamp for at komme på fri fod. Og møder også både de pårørende og ofrene.
Afghanistan-veteranerne taler ud. Hvordan føles det at blive skudt på af en fjende, der vil dræbe dig? Hvorfor kan du selv slå en fjende ihjel? Hvad gør det ved et menneske, at se sin ven træde på en vejsidebombe? Og hvordan er det at følge sin kammerat hjem til hans familie - i en kiste? Tre danske kampsoldater tager os med på deres skelsættende rejse som kampsoldater i krigen i Afghanistan i 2009, hvor de sammen med kammeraterne konstant kæmper på kanten af liv og død. Det hele er filmet af soldaterne selv. Sammen med en militærpsykolog giver soldaterne og deres optagelser fra krigen os et unikt indblik i, hvad det gør psykisk ved et menneske at blive udsendt i krig - og hvilken kamp det kan være at vende tilbage til Danmark. Når man er mærket af krigen for altid.
Bonnie var 18 år, da hun begyndte i prostitution. Efter sin første kunde græd hun, men efter nogle dage blev det lettere, og hun kunne bruge pengene til en ferierejse til Caribien. Det er nu tyve år siden. Bonnie er i dag mor til tre børn og bor i et rækkehus i provinsen. Ude på landet arbejder hun på bordellet. Hun er stolt af sit arbejde, er flittig og pligtopfyldende, og mændene holder i kø i deres biler udenfor bordellet. Men Bonnie er syg og hendes krop siger fra. Selvom hun forsøger at beskytte sig selv ved blandt andet at kalde sig Patricia på jobbet, så ved hun, at arbejdet forværrer lidelsen. "Folk siger, at sådan nogle som mig kobler hovedet fra kroppen. Men det kan jeg ikke. Kroppen er jo en del af mig," forklarer Bonnie. Det bliver en smertefuld kamp for Bonnie - en kamp på liv og død.
Godt 120.000 danske børn og unge vokser op med forældre, som drikker. I to programmer følger DR1 fire unge, der på hver sin måde er påvirket af forældrenes alkoholmisbrug. 19-årige Bolette frygter, at hendes mor møder fuld op til hendes eksamen. Elise vil flytte hjemmefra, men har svært ved at give slip på sin mor, der drikker. Simon på 24 år kæmper konstant med dilemmaet: Hvor meget han skal hjælpe sin far - eller leve sit eget liv? Gennem de unges hverdag får vi et indblik i en tilværelse, der ofte er fyldt med skam, skyld og svigt.
Dansk Folkeparti blev for 20 år siden dannet på ruinerne af Fremskridtspartiet, og har siden bevæget sig tæt på magtens centrum. Programmet tegner et portræt af landets næststørste parti og skildrer partiets top i dagene og ugerne efter valget i 2015. Vi følger deres forhandlinger om at gå med i regering og kampen i kulissen for at få stifteren, Pia Kjærsgaard, valgt til den ombejlede post som Folketingets formand.
Fransk dokumentar fra 2015. (Escape from Isis). Skjulte optagelser fra en aktivistgruppe i den såkaldte Islamiske Stat dokumenterer, hvordan især kvinder lider under det brutale regime, hvis middelalderlige barberi inkluderer piskning, stening og seksuelt slaveri. Og det kvindelige moralpoliti hører ikke blandt de blideste lovhåndhævere. Men en lille gruppe modige frivillige har skabt en flugtrute for at hjælpe især de særligt udsatte og undertrykte kvinder og børn fra yazidi-samfundet ud af den selvbestaltede stat.
Godt 120.000 danske børn og unge vokser op med forældre, som drikker. I to programmer følger DR1 fire unge, der på hver sin måde er påvirket af forældrenes alkoholmisbrug. 18-årige Cecilie er ked af, hvor meget hendes far drikker, men har svært ved at tale med ham om det. Elise på 18 år har det psykisk dårligt og kan ikke følge sin skolegang. Simon på 24 år søger professionel hjælp til, hvordan han kan tackle sin far. Gennem de unges hverdag får vi et indblik i en tilværelse, der ofte er fyldt med skam, skyld og svigt.
Thor slog to mennesker ihjel, kort efter Anders Lund Madsen havde mødt ham i TV-serien "Sindsygehospitalet". Han blev dobbeltmorder, netop som han var udskrevet fra en psykiatrisk indlæggelse. Hvordan kunne det ske, når det var en så tydeligt alvorligt psykisk syg mand Anders Lund Madsen mødte? Hvorfor blev det ikke forhindret? Hvad gik galt? Anders Lund Madsen undersøger, om det kunne være forhindret, at Thor blev dobbeltmorder, og ser på, hvad vi kan gøre anderledes, for at undgå tragedien gentager sig.
Historien bag Historien. Det kan være livsfarligt at afsone i et dansk fængsel. Stadig flere indsatte bliver overfaldet af andre indsatte, og volden er ekstrem. Meget af volden sker i det skjulte, og mishandlingen kan være langvarig - uden at vagterne opdager det. DR Dokumentar fortæller historien om vold bag tremmer.
Hvad sker der med de flygtningebørn som udvises fra Danmark? Wasi ankom alene fra Afghanistan til Danmark som 15-årig. Han lærer dansk, får danske venner, kæreste og håbet om en fremtid hvor han kan bidrage til samfundet. Men da han fylder 18 år bliver han udvist. I frygt for en tvangshjemsendelse flygter Wasi til Italien, hvor drømmen om at vende tilbage til Danmark er drivkraften for hans overlevelse. Instruktør Michael Graversen har i 4 år fulgt Wasi og rejsen fra en tryg teenagetilværelse i Danmark til det barske liv på gaden i Europa. Filmen er et unikt og personligt portræt af ét af de uledsagede flygtningebørn, der hvert år forsvinder fra landets asylcentre.
Da Palle var ung fik han foræret en marinesoldat i fødselsdagsgave. Da Bent var ung, blev han anholdt på et pissoir af sædelighedspolitiet. De to kammerater - begge i dag over 80 år - taler lige ud af posen om sex, dating, porno, kammeratskab og et langt liv som bøsse. Per Wennicks film er en tour de force gennem Danmarks homohistorie med Palle og Bent som ledsagere og med udgangspunkt i det længst eksisterende bøsseværtshus i verden, Centralhjørnet, i indre København.
Den 25-årige Stine Søholt bliver efter en julefrokost samlet op af en bil med tre unge mænd, der tilbyder at køre hende hjem. De truer hende til sex - og de voldtager hende på skift, fortæller hun. Men de unge mænd afviser anklagerne. Stine ville selv, siger de. Dermed er sagen en af de hundredvis af sager om voldtægt i Danmark, hvor det er påstand mod påstand. Stine Søholt har nu i fire år kæmpet for at få de unge mænd dømt for voldtægt, og sagen er ikke slut endnu.
Har du også undret dig over, at butikker med bland selv slik skyder op som paddehatte rundt omkring? En del af forklaringen er, at svindel med skumfiduser og marsbarer er blevet et hit blandt økonomisk kriminelle. Programmet er første del af en DR dokumentarserie, der sætter fokus på kriminelle netværk, der svindler med moms og er mistænkt for at støtte terrorister.
DR Dokumentar følger to familier, som står over for et af de voldsomste indgreb, som sociale myndigheder kan foretage: Bortadoption ved tvang. Barnet overgives til en ny familie, og de biologiske forældre mister alle rettigheder til at se deres barn eller følge med i barnets liv. Programmet følger familiernes desperate kamp for at undgå bortadoption og spørger kommunerne, hvorfor et så voldsomt indgreb er nødvendigt.
Når du sætter en kylling på middagsbordet risikerer du indirekte at støtte terror. DR Dokumentar afslører hvordan et net af mere end 56 selskaber svindler med moms og er under stærk mistanke for at sende millioner af kroner til en formodet terrorcelle i det nordlige Afrika.
Hvordan stjæler man 38 milliarder uden at myndighederne opdager det? DR Dokumentar afslører, hvordan en lille gruppe danskere var med til at orkestrere et af verdenshistoriens største svindelnumre. Nu får du et kig ind i en skyggeverden, hvor også ledende medarbejdere i en af verdens største banker er anklaget for at have medvirket til svindel.
DR afdækker nye oplysninger i sagen om et lesbisk par, der i 2014 blev chikaneret i Mariager - og taler med sagens hovedpersoner. Chikanesagen fik massiv omtale i medierne, og en mand har nu været sigtet i mere end et år. Pressenævnet har udtalt kritik af udsendelsen: www.dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-fakta
Søndag den 20. marts døde tidligere statsminister Anker Jørgensen. Anker Jørgensen blev overraskende statsminister, da Jens Otto Krag trådte tilbage efter folkeafstemningen om EF i 1972. I de næste ti år - frem til 1982 - ledede han fem regeringer. Anker Jørgensen var statsminister i en tid, der var præget af oliekriser, arbejdsløshed og underskud på betalingsbalancen. Alligevel var Anker Jørgensen til det sidste en meget folkekær skikkelse.
DR Dokumentar har fået adgang til tusindvis af dokumenter, der afslører, hvordan rige erhvervsfolk, kendte politikere og internationale sportsstjerner bruger skattely og stråmænd til at gemme store formuer. I lækket findes hundredvis af danskere og danske selskaber. Vi afslører, hvordan danske banker medvirker, når deres kunder placerer penge i skattely.
Mens resten af Danmark jublede over befrielsen i maj 1945 gik Bornholm nogle dramatiske døgn i møde. Først to dages kraftige bombardementer, og så en besættelse af russiske stormtropper. Og bornholmerne kunne ikke få oplysninger om deres skæbne, da radioen ikke fortalte om situationen. Der gik næsten et år, før Bornholm endelig kunne fejre, at de fremmede tropper havde forladt øen. Hos dem der oplevede begivenhederne er der fortsat en bitterhed og en følelse af at være blevet svigtet af det øvrige Danmark.
Dansk dokumentar fra 2016. Danske Christian Halls kærlighedseventyr ender i et sandt mareridt, da han en dag vågner op i en hospitalsseng i Brasilien. Han har været død, men er genoplivet. En stormende forelskelse i en brasiliansk kvinde bliver startskuddet til en livsfortælling, der fører danskeren fra Rio de Janeiros ikoniske sandstrand Copacabana og ud på en personlig deroute i de frygtede slumområder. Kærligheden til sin dansk-brasilianske datter tvinger Christian ud i et blodigt drama, hvor trusler, konspirationer og overfald presser danskeren til et liv på kant med love, moral og døden. Kulturmødet mellem manden fra Gentofte og et barsk, uigennemskueligt brasiliansk samfund bliver til en sprængfarlig cocktail, når følelser, penge og en datter kommer på tværs af et forlist kærlighedsforhold.
DR's korrespondent Puk Damsgård rejser ind i verden, hvor tæsk og sexovergreb er hverdag. I denne rystende dokumentar fortæller fattige tjenestepiger om livet bag låste døre hos arabiske familier. Mange er blevet lokket til Mellemøsten med falske løfter men ender i stedet under forhold, der bedst kan beskrives som moderne slaveri.
Gennem de seneste år har afsløringer om skattely fyldt i pressen - senest sagen om Panama papers, hvor adskillige danskere tilsyneladende er indblandet. Men hvem er de mennesker som gemmer sig bag de danske navne i lækket, og hvad får - i forvejen - rige mennesker til at bevæge sig på kanten af loven, og bryde med det moralske kodeks, som vi alle troede, vi var enige om? Michael Jeppesen Michael Jeppesen forsøger at finde svar.
Retten skal fredag den 17/6 tage stilling til om man driver pirattaxi hvis man kører for Uber. Hvis retten siger ja, så har Uber et problem, hvis den siger nej, så er det taxa som vi kender det i dag, der har et problem. Men er det det danske Taxa monopol som ikke forstår at tilpasse sig eller er det Uber som konkurrerer på ulige vilkår? Lasse Spang Olsen forsøger selv at blive Uberchauffør og så opsøger han en taxaformand, en faglig sekretær, en forsvarsadvokat for de chauffører som er tiltalt ved retten og sidst men ikke mindst forsøger han at få et ansigt på Uber, når han prøver at få fat på Uber Danmarks direktør. Vi beder alle om at give et bud på hvordan det går i retten og hvilken betydning det måske har for os alle sammen.
"Det er en stor succes", har skiftende ministre fortalt danskerne. Danmark har støttet byggerier af godt 270 skoler og givet næsten en milliard kroner til undervisningssektoren i Afghanistan. Men hvor stor er succesen? DR Dokumentar er rejst ind i landet, hvor danske myndigheder og medier sjældent kommer, for at undersøge skolerne. Rejsen afdækker byggesjusk, korruption og elever, der tilsyneladende kun findes på papiret. Og på flere skoler er det Danmarks fjende, Taliban, der styrer undervisningen.
Restaurant Kong Hans Kælder i København er Danmarks ældste Michelin-restaurant. Men i 2014 mistede restauranten for første gang i 30 år sin Michelin stjerne. Da Thomas Rode afstår stillingen som køkkenchef efter 17 år i marts 2014, tiltræder den 29-årige Mark Lundgaard som ny køkkenchef med et klart mål om igen at komme tilbage til eliten af dansk gastronomi. Succeskriteriet på kort sigt er top anmeldelser i de danske aviser og gastronomiske magasiner. På længere sigt skal Michelin stjernen genvindes. Denne dokumentar følger den unge køkkenchefs indædte arbejde før, under og efter genåbningen af Kong Hans Kælder. Der er nyt personale og menuen er skabt fra bunden med Marks stilpræg. Der er et meget stort forventningspres og hele den gastronomiske scene venter i spænding på om Mark når sine mål.
100 helt almindelige danske unge deltager i et eksperiment, hvor de bliver testet for depression og angst. Eksperimentet undersøger, hvorfor flere og flere danskere bliver diagnosticeret med angst og depression. Er diagnoserne rigtige? DR Dokumentar undersøger, om almindelige menneskelige reaktioner i dag bliver diagnosticeret som psykisk sygdom og hvem, der bestemmer diagnoserne. Hvilken rolle spiller medicinalindustrien, når det afgøres, om vi er syge eller ej?
Jagten på de forbudte sexarkiver. Dansk dokumentar fra 2016. Hundredvis af danske piger har fået delt private nøgenbilleder på nettet mod deres vilje. DR2 undersøger hvor mange steder i Danmark det foregår. Og opsøger de drenge, der står bag.
Anton er 87. Han har arvet gården, som tiden næsten har taget. De 9 køer lever så længe Anton gør. Det er en pagt. Anton lever i fortiden. Hans tid med køerne, døgnets timer og årets gang, er hans eneste nutid. Livet har sin evighed, det er cyklisk og smukt; men slægtsgården er nu en ruin. Ingen har siddet i den fine lille stue i årtier og rotterne spiller på bordene. Familie og naboer holder af den gamle, stædige mand, men de er også bekymrede. For ham og for dyrene. Snart kan de offentlige myndigheder ikke lade den gamle mand være mere. Der må gribes ind. Anton sætter velfærdssamfundet på prøve, fordi han insisterer på at ville klare sig selv.
Carl er to måneder gammel. Han er født for tidligt og har brug for medicin, som hjælper ham med at trække vejret. Da en ny producent kommer på markedet, stiger prisen på medicinen med 4.000 procent. DR Dokumentar undersøger medicinalindustriens priser og går bag om de metoder, firmaerne benytter for at tjene mest muligt på deres produkt.
Mød forældre til helt nyfødte børn, som pludselig får at vide deres barn er smittet med de bakterier, der giver infektioner og blodforgiftninger frit spil. Mød dem, som pludselig føler sig ramt af den moderne pest: de resistente bakterier. Og følg os ind i de ministerielle korridorer, hvor vi afdækker en intern kamp om hvorvidt man skal sætte sig op mod et magtfuldt erhvervs interesser.
Lotus Turéll taler højt om en barndom med en far, der var alkohol afhængig. En far, som samtidig også var kendt og beundret af hele Danmark som forfatteren Dan Turéll. Lotus havde på mange måder en god barndom i et feteret og respekteret hjem, men bag hjemmets fire vægge fik hendes fars alkoholmisbrug lov til at skade hende, fordi ingen greb ind. Nu opsøger Lotus vidner fra fortiden for at få vished om, hvad omverdenen egentlig så?
Lotus Turéll er på sporet af alkoholmisbrug i middel- og overklassefamilier. Lotus undersøger, hvorfor det er så svært at spotte netop disse børn og unge samt, hvilke massive problemer de ofte har både under og efter opvæksten. Lotus møder Laura og Anders, som begge er opvokset i familier, hvor enten mor eller far har haft et massivt alkoholmisbrug.
Midt i et kæmpe ørkenområde, kontrolleret af terrororganisationen IS, befinder sig 150 danske soldater. DR Dokumentar har besøgt Al Asad Basen i Irak for at følge de danske soldater, der træner irakiske soldater til kampen mod Islamisk Stat.
Ægteparret Erik og Donna Pedersen fra Odense får en dag at vide, at kommunen har besluttet at fjerne deres fem børn med magt. De får to timer til frivilligt at aflevere børnene på et børnehjem. Forud for tvangsfjernelsen er der gået ti år med intensiv familiebehandling. Hvad var det, der gik galt - og kunne tragedien være undgået?
Sascha og Mohammed har siden de blev forældre kæmpet om Mohammeds ret til samvær med sin datter. Myndighederne har afgjort, at datteren har krav på at se sin far, men Sascha nægter at udlevere barnet, da hun mener, at Mohammed har udsat hende for vold og truet med at kidnappe datteren til udlandet. Når datteren skal udleveres til sin far, vælger Sascha at lade sig fængsle, mens andre holder datteren skjult for myndighederne og hendes far. I 82 dage holder myndighederne den unge mor i forvaring, fordi hun nægter at fortælle dem hvor parrets fireårige datter opholder sig. I mens kæmper hendes advokat for at få hende ud af fængslet og Mohammed kæmper for at få sin datter at se.
De er født og opvokset i Danmark, men de føler sig ikke som danskere. De har ingen uddannelse, ingen arbejde og de lever på kanten af samfundet. DR Dokumentar følger Ali og hans brødre, der er vokset op i et af Danmarks 25 ghettoområder med en far og en mor, der aldrig har lært at tale dansk. I boligområdet lærte brødrene at kaste sten mod politiet, og de blev tiltrukket af bandemiljøet. I dag betaler de en høj pris. Programmet undersøger, hvorfor Ali og hans brødre ikke føler sig danske og ser på konsekvenserne af den manglende integration.
Den 49 årige bankdirektør, Bjørn Jacobsen, gift med Julie og far til 3 drenge, begynder at ændre adfærd, få talevanskeligheder og hukommelsesbesvær. Diagnosen kommer som et chok: Alzheimers sygdom - en fremadskridende, uhelbredelig, dødelig demenssygdom, som mange kun forbinder med mennesker højt oppe i årene. I 2 udsendelser skildrer filminstruktøren Per Wennick sorgen, de svære udfordringer og beslutninger sygdommen fører med sig - men også familiens ukuelige vilje til at få det bedst tænkelige ud af tilværelsen - under de givne omstændigheder.
Den 49 årige bankdirektør, Bjørn Jacobsen, er ramt af Alzheimers sygdom. Det er hustruen, Julie, og de tre børn også - omend på en anden måde. De skal nu - ud over sorgen - leve med, at Bjørn aldrig kan blive den, han var, at rollefordelingen i familien fremover er en anden, og at de på sigt vil miste ham. Per Wennick har i over et år - frem til Bjørns 50 års fødselsdag - fulgt Julies kamp for at holde sammen på det hele, børnenes bekymringer og håbet om en virkningsfuld alternativ behandling i USA. På trods af den svære situation er både Julie og Bjørn fyldt med optimisme. De vil ikke give op!
Nicklas og Jesper er gamle barndomsvenner og har netop taget hul på voksenlivet sammen. Da Jesper pludselig bliver syg, beder han sin ven om at følge ham med et kamera igennem det, der nu skal ske. Men ingen af dem er forberedt på, at det er langt værre end de havde forestillet sig - for det viser sig nemlig, at Jesper er alvorlig syg af kræft, og lige pludselig bliver det spørgsmål om liv eller død.
Danmark er blevet svindlet for 12,3 milliarder. DR1 tager nu på jagt efter rigmanden Sanjay Shah, eftersøgt i hele EU for at være bagmanden. En jagt, der fører os til Hamborg, Oslo, Belgien, Londonforstaden Stanmore og til popkoncert i ørkenen udenfor Dubai. Et sandt krimidrama, hvor virkeligheden om Danmarkshistoriens største svindelsag overgår selv den vildeste fantasi.
Lars Larsen er Danmarks fjerderigeste mand. Han har skabt et verdensomspændende sengetøjsimperium. Og i sin fritid spiller han golf med kronprinsen. I dette åbenhjertige portrætprogram tager Lars Larsen journalist Lillian Gjerulf Kretz med til sit barndomshjem for at fortælle om sin smertefulde og fattige opvækst. En opvækst som gav den lille, jyske dreng behovet for at vise verden, at man trods masser af modstand kan blive til noget stort. Vi møder også Lars Larsens kone Kris, hans bror Knud og sønnen Jacob til en oprigtig snak om anerkendelse, kærlighed og ofre.
De har begge deres gang i samme by, men har ellers intet til fælles. Fiskeren kalder sig patriot og er sikker på, at muslimerne har en plan om at overtage Danmark. Forfatteren er venligbo og ser de fremmede som en gave til det danske samfund. Nu forlader de sammen hjemstavnen i Hirtshals og drager ud i landet for at krydse klinger og se virkeligheden i øjnene - i moskéen, svømmehallen og asylcenteret. Spørgsmålet er, om de kan rokke ved hinandens fordomme.
Ester og Hans elsker livet og hinanden. De har tilbragt næsten hver en vågen time sammen i 50 år og glæder sig til deres Guldbryllup - også selv om de er bange for at de aldrig kommer til at opleve det. Ester og Hans forbereder sig nemlig på dommedag, som de er overbevist om er nært forestående. De har rygsækken pakket, så de kan overleve i de svenske skove, når ragnarok kommer, men nu har de ventet i 50 år og helbredet er begyndt at svigte. Isen smelter på Grønland, krige raser i mellemøsten og storme og oversvømmelser slår ind over det lille hus i Rønnebærparken. Esther og Hans er godt klar over, hvad der er ved at ske. Selvom deres helbred hastigt forværres - Esther lider af polio og Hans kæmper med eftervirkningerne af en hjerneblødning - finder de energien til at gøre en sidste indsats for at redde deres medmennesker, før det er for sent.
Hvordan reagerer danske campister, når det går op for dem, at den campingplads, de har besøgt i mange år, skal drives som flygtningeprojekt? En gruppe flygtninge fra Eritrea skal puste nyt liv i en lille, lukningstruet campingplads. Det er campisternes første møde med flygtninge, og det er flygtningenes første møde med det danske arbejdsmarked. Campingpladsen er et usædvanligt kommunalt aktiveringsprojekt, der handler om at skaffe rigtige praktikpladser til så mange flygtninge som muligt. Spørgsmålet er bare om det lykkedes?
En butiksejer bliver en sen nat udsat for indbrud. Han går til kamp imod indbrudstyvene, og det udvikler sig til et slagsmål, hvor en af tyvene bliver kvæstet. Nu er butiksindehaveren på vej i retten - tiltalt for grov vold. DR Dokumentar følger retssagen, for hvor går grænsen mellem ulovlig selvtægt og lovligt nødværge? Programmet undersøger flere sager, hvor borgere er grebet til fysisk magt. Blandt andre politikeren Jens Rohde, der en nat overrasker en indbrudstyv i sit hjem. BEMÆRK Denne udsendelse er blevet ændret efter, at den blev sendt første gang. I dokumentaren omtales en dom på 8 måneders ubetinget fængsel til en butiksejer. I vurderingen af, om dommen kunne gøres helt eller delvist betinget, lagde dommerne vægt på en række forhold, herunder voldens karakter, de påførte skader, samt at butiksejeren tidligere er straffet for vold. Et familiemedlem blev derudover idømt en betinget dom, fordi han var til stede i den sidste del af forløbet og ifølge dommerne støttede op om butiksejeren. Oplysningen om den tidligere dom og familiemedlemmet var ikke medtaget i programmet, hvilket nu er rettet. For yderligere oplysninger.
De kan have fotografisk hukommelse, tegne som Rembrandt eller lære sig islandsk på en uge. Alligevel står de ofte uden for arbejdsmarkedet. I denne serie sætter DR Dokumentar fokus på autistiske menneskers usædvanlige evner, og på hvordan de ser og oplever verden. Louise kæmper hårdt for at sikre sig et fast job hos Novo Nordisk. Hun har løst to års arbejdsopgaver på tre måneder. Til gengæld har hun svært ved at forstå og indgå i det sociale liv. Nina har et ekstraordinært stort talent for at tegne, men vil det lykkes hende at møde den verdensberømte sangerinde, Adele og få signeret et portræt?
Mange danskere bevæger sig ud på det det sorte marked og kriminaliserer sig selv for at skaffe cannabis til medicinsk brug, fordi de mener, det hjælper dem mod forskellige lidelser og sygdomme. Søs Egelind, der selv har brugt ulovlig cannabis i forbindelse med sin kræftsygdom for godt 10 år siden, møder nogle af disse danskere og undersøger, hvilke lovlige alternativer, der findes i dagens Danmark.
Dansk reportage fra 2016 Der bor omkring 170.000 danskere uden for Danmark. Knap 1000 af dem bor i Putins Rusland. Umiddelbart kan det være svært at forstå hvorfor nogen frivilligt vælger at slå sig ned i et land, der i vesten mest er kendt for korruption, bureaukrati og en aggressiv udenrigspolitik. Jakob Thygesen er taget til verdens største land for at møde nogle af de danskere der bor der og finde ud, hvorfor de elsker Rusland.
De kan have fotografisk hukommelse, tegne som Rembrandt eller lære sig islandsk på en uge. Alligevel står de ofte uden for arbejdsmarkedet. I denne serie sætter DR Dokumentar fokus på autistiske mennesker og deres ofte gode evner. Men også på hvordan de ser og oplever verden. Niels Jørgen er uddannet atomfysiker, og har været forsker i den absolutte verdenselite, men han ender med at køre nattaxa. Trine udfordrer en hjerneforsker i at lægge puslespil på tid.
Et flertal på Christiansborg blev i 2016 enige om en fireårig forsøgsordning, der fra 2018 giver danske læger mulighed for at udskrive recepter på rå og uforarbejdet cannabis til medicinsk brug. Skuespilleren Søs Egelind, der selv brugte ulovlig cannabis i forbindelse med sin kræftsygdom for godt 10 år siden, møder nogle af de syge danskere, der måske kan få glæde af forsøgsordningen og undersøger hvordan det officielle Danmark forholder sig til pludselig at skulle omfavne lovlig og lægereguleret anvendelse af rå cannabis.
Dansk dokumentarfilm fra 2016 Cannabismanden fra Holbæk følger Claus "Moffe" Nielsen, der i flere år, ulovligt, har produceret og solgt cannbaisolie til syge mennesker fra hjemmesiden moffes.com, og frem til hans pludselige anholdelse.
De kan have fotografisk hukommelse, tegne som Rembrandt eller lære sig islandsk på en uge. Alligevel står de ofte uden for arbejdsmarkedet. I denne serie sætter DR Dokumentar fokus på autistiske mennesker og deres ofte gode evner. Men også på hvordan de ser og oplever verden. Kristian er et musikalsk geni, der imponerer og fascinerer mange, men hans liv er samtidig præget af dyb ensomhed. Louise skal for første gang deltage i en konference med hundredvis af mennesker. Det skræmmer hende.
De kan have fotografisk hukommelse, tegne som Rembrandt eller lære sig islandsk på en uge. Alligevel står de ofte uden for arbejdsmarkedet. I denne serie sætter DR Dokumentar fokus på autistiske menneskers usædvanlige evner, og på hvordan de ser og oplever verden. Nina tager mod til sig og viser sine tegninger til en af landets mest anerkendte portrætkunstnere. Thorkil har held med at overbevise verdensomspændende IT-virksomheder om, at de skal ansætte autistisk arbejdskraft. Daniel lærer sig islandsk på blot én uge og skal bestå den ultimative test.
Folk på kontanthjælp skal i arbejde, og derfor skal deres ydelser sættes ned. Regeringens kontanthjælpsloft har skabt en heftig debat om fattigdom og pligter. DR Dokumentar opsøger fire familier, går tæt på deres økonomi og følger, om de kommer i arbejde, når de mister flere tusinde kroner om måneden. Eller om de må gå fra hus og hjem.
Regeringens kontanthjælpsloft har skabt heftig debat om fattigdom og pligter. Ved at skære i ydelserne, håber man at motivere folk til at komme i arbejde. DR Dokumentar følger fire familier og undersøger deres økonomi efter reformen. 25-årige Maria må skære ned på udgifterne. Amina taler ikke dansk - men hun skal finde et job for at redde familiens økonomi. Og selvom selvtilliden har det skidt, finder Conni et job.
Antallet af børn og unge, der bliver indlagt med psykiske sygdomme, stiger. DR Dokumentar har fulgt behandlingen på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense og de dilemmaer, som lægerne og familierne står i hver dag. 15-årige Sofie lider af anoreksi og er kommet så langt ned i vægt, at lægerne frygter for hendes liv. 11-årige Jess ankommer til afdelingen for første gang. Jess lider af tvangstanker og tvangshandlinger, som gør det svært at leve et normalt drengeliv, og familien søger nu hjælp. 10-årige Nur kommer i behandling for en lidelse, som rammer flere og flere unge i Danmark.
Mød en gruppe håndværkere, der ikke er ligesom alle de andre. På Nørrebro har de sammen et byggefirma, hvor alle er chefer, hvor de alle tjener det samme, og hvor der er plads til dem, som de andre ikke vil have.
Antallet af børn og unge, der bliver indlagt med psykiske sygdomme, stiger. DR Dokumentar har fulgt behandlingen på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Odense og de dilemmaer, som lægerne og familierne står i hver dag. Sofie på 15 år er stukket af fra afdelingen. Hun vil ikke have behandling for den spiseforstyrrelse, som lægerne ellers mener er livstruende for hende. 13-årige Jonas bliver indlagt med en svær depression, og Rikke har været inde og ude af afdelingen 70 gange, fordi hun kommer i fare for at begå selvmord. Jess på 12 år får det værre med sine tvangstanker, og nu skal personalet og familien tage stilling til, om medicin skal være næste skridt i behandlingen.
Mød et helt specielt byggefirma på Nørrebro. Her er alle chefer, og alle får det samme i løn. Og så ansætter de dem, som de andre ikke kan bruge. I andet afsnit skal lærlingen Victor op til sin svendeprøve, og han vil gerne gøre både sine kolleger og sin familie stolt.
Antallet af børn og unge, der bliver indlagt med psykiske sygdomme, stiger. DR Dokumentar har fulgt behandlingen på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Odense og de dilemmaer, som lægerne og familierne står i hver dag. 3-årige Liam kommer til udredning for første gang på afdelingens spædbørnsdel. Rikke på 18 år har flere selvmordsforsøg bag sig, men nu skal overlægen tage stilling til, om hun er stabil nok til at blive udskrevet. Jess på 12 år har fået medicin mod sine tvangstanker, men da pillerne begynder at virke, opdager personalet en ny lidelse.
Håndværkerne i byggefirmaet Logik og Co er alle chefer i firmaet, de får den samme løn, og så ansætter de dem, som de andre helst ikke vil have. Men de kræver også meget af hinanden. For eksempel at kollegerne skal bruge deres fritid på at lave frivilligt arbejde sammen.
Sten siger op. Han har fået nok af grænsekontrollen - et liv som pendler er slut. Andre steder har en dansk virksomhed brugt op mod en million kroner på at transportere deres ansatte hurtigere igennem kontrollen. DR Dokumentar går tæt på grænsekontrollen godt et år efter indførelsen. Programmet tjekker, hvor effektivt den reelt fungerer og undersøger, hvor meget politiets grænsearbejde koster - og hvilke politiopgaver, de ikke får klaret, mens de vogter ved grænsen.
Mød et helt specielt byggefirma på Nørrebro. Her er alle chefer, og alle får det samme i løn. Og så ansætter de dem, som de andre ikke kan bruge. Det kan både være handicappede, socialt udfordrede og kriminelle. Og de giver ikke op, selv om en af kollegerne, som lærlingen Amro, ryger en tur i fængsel.
I løbet af det seneste år har tre teenagedrenge mistet livet til smitsom meningitis. I dette program søger drengenes familier et svar på, om sundhedsvæsnet fejlede, da deres sønner mistede livet til sygdommen. Gennem deres fællesskab forsøger de at hjælpe hinanden videre og forhindre at det sker igen.
Kort DR-UNG dokumentar fra 2006 der handler om Danskernes coke-vaner.
Kort DR-UNG dokumentar fra 2006 der omhandler testforsøg med kokain og aber...
DR hentede sølvprisen i kategorien ’Bedste dokumentar’ for DR2-programmet ’En perfekt dag’, der handler om ældres kærligheds- og sexliv. Dokumentaren er tilrettelagt for DR Aktualitet af Trine Mølgaard, og prisen blev modtaget af redaktør Else Bro Thuestad.
Med udgangspunkt i Oswald Helmuths foredrag af visen "Havnen" krydser Kim Larsen og Klaus Rifbjerg klinger omkring ægthed og sentimentalitet i både foredrag af sangen og i tekstens indhold. Findes der en særlig dansk sut- filosofi?
Kendte danske mænd fortæller om deres forhold til deres skæg. Vi skal bl.a. møde Kasper Eistrup og Mogens Lykketoft.
Nissepiger og julemænd, flæskesteg og rødkål, gaver og grantræer, julesure og juleglade. Nogle vil ønske at den varede helt til påske, andre rejser hellere væk. Lige meget hvad, så har alle en mening om julen og dens betydning. Som det meste af landet har Danmarks Radio holdt jul år efter år. I aften er der gensyn med de bedste øjeblikke. Mød en gnaven Dan Turèll, en veloplagt Magnus Tagmus og en masse andre danskere, der alle har noget at sige om julen gennem de sidste 50 år.
En tidlig novembermorgen i 2008 begyndte en ny dag som så mange gange før for den lille pige Esther og hendes familie i en flygtningelejr i Uganda. Esther var alvorligt syg og havde brug for hjælp. Den hjælp kom få uger senere, da der blev sat ny rekord i Danmark, og siden er Danmarks Indsamling blevet en national begivenhed. I løbet af de seneste seks år er mere end en halv milliard kroner samlet ind, og hjælpen er kommet frem til en lang række afrikanske befolkninger gennem mere end 70 forskellige projekter. Derfor er DR rejst til Afrika og har fundet Esther og hendes familie i gang med at leve et helt nyt liv - og for at besøge nogle af de samfund, hvor indsamlingerne fra de seneste seks Õr har gjort gavn. I Uganda og Burkina Faso møder programmet også nogle af de mennesker, der har hårdt brug for at få hjælp ved den kommende Danmarks Indsamling - fredag 8. februar 2013.
"Skal vi gøre hash lovligt? ", spørger værten Thor Möger Pedersen en gruppe debatlystne deltagere i Ringkøbing. Der findes nok ikke ét svar på det aktuelle emne, men vi giver mikrofonen til alle dem, som er optaget og berørt af emnet. Dem, vi sjældent hører i den offentlige debat.
I fobindelse med serien Myginds Mission ser 11 kendte dansker tilbage på deres skoletid og fortæller åbenhjertigt om, hvordan mobningen ramte dem - enten som offer, som mobber eller som tilskuer. Mød bl.a. Mathilde Norholt, Bertel Haarder, Anne-Grethe Bjarup Riis, Lotte Heise, Line Gertsen, Manu Sareen, Bo Spellerberg.
Om musikken, dansene og den unge generation, som får tid og penge til at være forbrugere af de nye toner - iført maxifrakker og beatleshår.
I de gode gamle dage var en mand en mand, og en kvinde var en, der gjorde hvad der blev sagt. I 1970'erne er det slut, rødstrømperne går på barrikaderne, de smider bh-en, går som mændene rundt i bar overkrop, kvinderne er socialister og kræver ligeløn og kønskvo-tering. Imens ser mændene undrende til, mens kvindebevægelsen ændrede sig fra en gangart til en politisk manifestation.
Thomas Skov og YouTuberen, Rasmus Brohave præsenterer 2016's vildeste og mest sete klip på Internettet. I løbet af programmet får de besøg af Voksenbaby'en fra DR3, politikeren Inger Støjberg og YouTuberen, Lakserytteren.