Så er nedtællingen for alvor i gang – to uger tilbage. Deltagerne er ved at være metaltrætte, men de kan for alvor se enden på de 12 uger. Cutfather har fået en del løs hud på maven, efter at han har tabt rigtig mange kilo. Han opsøger en plastikkirurg, for at høre om der er en naturlig måde at slippe af med det på, men hendes svar kommer til at overraske ham. Esben har for alvor fået muskler i slutspurten og er for første gang i meget lang tid tilfreds med sit spejlbillede. Han mødes med en coach, der kigger grundigt på, hvorfor Esben ikke kan lide sig selv.