Home / Series / Vagn på floden / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Vagn på floden

    • June 25, 1997
    • DR1

    Drømmen om at rejse tværs gennem Europa begynder i Skagen. Coasteren "Lorelei" af Nørresundby med skipper Harry Jacobsen sejler det første stykke af en rejse på mere end 5000 km. Ved Rhinens munding i Nordsøen venter flodprammen "Plevier". Sammen med skipper Peter Kesting og styrmand Christian Vinberg begynder Vagn den lange rejse mod Sortehavet.

  • S01E02 Vagn på floden

    • July 2, 1997
    • DR1

    Drømmen om at rejse tværs gennem Europa fører Vagn til bryllup i Holland. I belgiske Antwerpen mærker han den magiske tiltrækning, da han får lov at snuse til diamanter hos to diamantsliberbrødre. Han kommer til katolsk procession og smager verdens bedste øl. Og det gode skib "Plevier" bliver sendt gennem en skibs-elevator.

  • S01E03 Vagn på floden

    • July 9, 1997
    • DR1

    Flodprammen "Plevier" sejler ind på de franske kanaler. Turen går gennem mere end 70 sluser, så der er tid til at gå i land og besøge de franske mænd, der spiller petanque, - og til at gå på marked. I byen Guise støder vi på drømmen om "Utopia".

  • S01E04 Vagn på floden

    • July 16, 1997
    • DR1

    En slusemester i Nord-Frankrig forudser et tordenvejr, der fanger skibet "Plevier". Men opklaringen kommer, og der bliver tid til at gå på café - og til at lære lidt om kindkys på den franske maner. På turen op ad Mosel er der procession i Luxembourg, og i Tyskland er Alois og Gertraud Gébel i sving på vinmarken på bjergskråningen.

  • S01E05 Vagn på floden

    • July 23, 1997
    • DR1

    Det gode skib "Plevier" sejler fra Mosel ud på Rhinen. På Torneroseborgen Rheinstein sidder tidligere operasanger Hermann Hecher, der blev ejer af en borg ved et tilfælde. Vagn får et solidt indtryk af den tyske "gemütlichkeit" i Rüdesheim, og på floden Main - grænsen mellem Nord- og Syd-Europa - besøger han verdens mindste tårn-teater i byen Sommerhausen.

  • S01E06 Vagn på floden

    • July 30, 1997
    • DR1

    Skibet "Plevier" har fået tilladelse til at sejle på Donau, og nu går kursen mod øst. I Passau - sidste by i Tyskland - findes verdens største kirkeorgel - og på den anden side af grænsen møder Vagn en af Østrigs mange biodynamiske landmænd. I Wien byder 91-årige Bertha Matuchek på frokost. Hun er et af de 150.000 wienerbørn, der kom på ferieophold i Danmark i mellemkrigstiden.

  • S01E07 Vagn på floden

    • August 6, 1997
    • DR1

    Vagn siger farvel til Wien med et besøg på en af byens mest kendte cafeer - Hawelka. "Plevier" sejler videre på Donau med kurs mod Sortehavet. I Bratislava møder Vagn de unge turtelduer i parken ned mod Donau, og i Budapest er der indlagt besøg på et af byens flotte termalbade.

  • S01E08 Vagn på floden

    • August 13, 1997
    • DR1

    Vagn oplever et rigtigt, ungarsk bryllup, da Támas og Andrea siger ja til hinanden. Glæde, vemod, vovede vitser og sigøjnermusik er nogle af udtrykkene fra en lang dag, der slutter med dans med bruden. "Plevier" sejler på grænsen mellem Kroatien og Serbien og passerer den ødelagte by Vukovar, inden det når til Novi Sad.

  • S01E09 Vagn på floden

    • August 20, 1997
    • DR1

    I Beograd får Vagn et indblik i levevilkårene i Jugoslavien, da han møder søstrene Minja og Nadia, der begge har lært dansk. "Plevier" sejler gennem Jernporten - det smalleste og engang også det farligste sted på Donau. I Rumænien kommer Vagn med til Angelas begravelse, og i Bulgarien tager han en tur på landet.

  • S01E10 Vagn på floden

    • August 27, 1997
    • DR1

    "Plevier" sejler på Donau på grænsen mellem Rumænien og Bulgarien. I Bulgarien besøger Vagn et kloster med én munk og en kirke i en klippehule. I Rumænien går turen gennem hovedstaden Bukarest og mudderbadet Amara.

  • S01E11 Vagn på floden

    • September 3, 1997
    • DR1

    I Rumænien sejler "Plevier" ud i Donaus delta, et kæmpestort naturområde uden veje. I landsbyen Mila er det den opfindsomme familie Irimia, der er ved at bygge diskotek, samt drengen Nico, teenage-pigen Anisoara, fiskeren Mihai, husmor Maria og gåsemor Augustina, der giver Vagn indtryk af livet i en landsby i deltaet. Vagn besøger også fiskerne på søen Rosulet og får suppe kogt på Donau-vand, inden endemålet er i sigte: Sulina.