Behandlingen med Retrovir var kun en stakket frist, men i løbet af 1990'erne udviklede forskerne en kombinationsbehandling, der viste sig at have en forbløffende virkning. Med denne anti-retrovirale medicin var hiv-diagnosen ikke længere en dødsdom. Problemet var prisen på omkring 100.000 kroner om året. Patienter i den udviklede del af verden kunne få medicinen betalt over deres sygeforsikringer eller af det offentlige sundhedssystem. Patienter i udviklingslandene havde ikke en chance. Hiv spredtes gennem stof- og sex-industrien og bredte sig til Østeuropa videre gennem Sydøstasien til Indien og til Kina, og mange af disse landes regeringer valgte at ignorere fænomenet. I 1999 var hver femte voksne sydafrikaner smittet, men præsident Mbeki benægtede, at der var en sammenhæng mellem hiv og aids og forbød endog kombinationsmedicinen med den begrundelse, at den var giftig.
