Britisk naturserie fra 2020. (Stormborn) Der findes en iskold, klippefyldt og ugæstfri verden. Hvor stormene raser og vejret bestemmer, hvad der kan lade sig gøre. Her er det ikke let at klare en vinter. Og for at overleve kræver det intelligens og udholdenhed. Tag med til kysterne i det nordlige Atlanterhav, og se, hvordan polarræve, sæler, oddere og rener kæmper for at forsvare deres territorium, finde føde og opfostre deres unger under de barske forhold.
Britisk naturserie fra 2020. (Stormborn) Sommeren er kort og intens i de nordlige egne. Og dyrene har travlt med at sikre deres afkoms og dermed artens overlevelse. Kan polarrævene finde føde nok til deres hvalpe på Islands vulkanske kyster? Og vil hanodderungen på Shetlandsøerne nå at blive så selvhjulpen, at den kan overleve inden vinteren og mørket vender tilbage?
Britisk naturserie fra 2020. (Stormborn) Efteråret bringer nye udfordringer til dyrene i de nordlige egne. Det er nu de skal forberede sig på den lange, mørke vinter. Mens nogle unger skal til at stå på egne ben, kommer andre først til verden nu. Men fælles for dem alle er; at deres evner til at overleve vil blive sat på en hård prøve. For det er kun de mest tapre og sejlivede, der klarer sig igennem til foråret, når lyset vender tilbage.