Det er ikke ligefrem lutter glæde, der præger stemningen hos familien Sommer; Jakob er rastløs og vil gerne tilbage til Afrika, Mille trives bare ikke rigtigt, Lærke ryger ud i konfrontationer med både Yasin og Lotte, og Adam forsøger ihærdigt at få en afvisende Anna i tale igen. Mens Sophia er taget en tur til Polen sammen med en veninde, forsøger Christian at råde bod på mange års forsømmelser over for Nelly.