Medicinsk Museion rummer en på én gang grum og blodig, men også smuk og vigtig historie. Og netop den historie dykker Mads Steffensen og Flemming Møldrup nu ned i. I en vild skattejagt, der tager dem til museets hemmelige magasiner, fortidens amputationer og nutidens mikroskoper, bliver Mads og Flemming konfronteret med lægevidenskabens store etiske dilemmaer, hvilket kalder på både eftertanke og taknemmelighed.