Når vennerne, Peter Frödin og Ellen Hillingsø, går på skattejagt på Københavns Museum, graver de sig bogstavelig talt ned i historien, da de tager med ud på en udgravning. Jagten fører dem også forbi 1800-tallets fornemme saloner og ind i de hemmelige gange på Det Kongelige Bibliotek, inden de i sidste ende må beslutte sig for, hvad de ønsker at udstille - for det er jo vigtigt at lave noget, der får én til at fremstå succesfuld.