All Seasons

Season 1

  • S01E01 Dræberklovnen

    • April 15, 2020

    I begyndelsen af 1970’erne begyndte en række unge drenge at forsvinde fra Chicago i USA. Politiets formodning var i starten, at drengene nok var stukket af hjemmefra. Men da arbejdsdrengen på det lokale apotek pludselig forsvandt og et vidne kunne fortælle politiet, at drengen havde haft en aftale med en lokal entreprenør, der hed John Wayne Gacy, vidste politiet, den var gal. Han var nemlig kendt af politiet, men samtidig elsket af alle i nabolaget som den sympatiske klovn Pogo. Politiet jagtede beviserne mod den sympatiske klovn, som om natten viste sit sande ansigt. Tidligere efterforsker Sebastian Richelsen tager os med i politiets jagt på Dræberklovnen, John Wayne Gacy.

  • S01E02 Golden state killer

    • April 22, 2020

    Igennem 40 år blev 13 drab og 45 voldtægter begået af den samme gerningsmand i Californien. Han var altid ét skridt foran politiet og det var der en bestemt grundt til. En snedig DNA-ekspert havde en opfindsom plan, der kunne hjælpe politiet med at finde nålen i høstakken og navnet på den mand, der havde hærget Californien i 40 år. Tidligere efterforsker Sebastian Richelsen tager os med i politiets jagt på Joseph James DeAngelo, the Golden State Killer.

  • S01E03 Samuel Little, Amerikas værste seriemorder

    • April 29, 2020
    • Kanal 5 (DK)

    Kvinder forsvandt sporløst. Igennem 42 år hærgede en ensom ulv på tværs af 19 stater i USA. Ingen vidste, han eksisterede. Slet ingen vidste, han havde slået så mange kvinder ihjel. Han fandt nemlig altid kvinder, han vidste ikke ville blive savnet. En ihærdig amerikansk efterforsker begyndte at se på ligheder i en række forskellige drabssager. Hun var nu på sporet af en seriemorder. Efterforsker Sebastian Richelsen tager os med i politiets jagt på seriemorderen, Samuel Little.

  • S01E04 Jeffrey Dahmer, Kannibalen fra Milwaukee

    • May 6, 2020
    • Kanal 5 (DK)

    Ud ad til var han en pæn blond mand fra Milwaukee i USA. Men det billede ændrede sig hurtigt, da en patruljevogn i 1991 så et nyt muligt offer flygte fra mandens lejlighed. Politiet ankom til den blonde mands lejlighed, og det gik op for dem, hvilken mareridtshule, de var trådt ind. Skelletterne væltede bogstaveligt talt ud af skabe og skuffer. Lejligheden var et af de mest perverterede gerningssteder, politiet nogensinde havde set. Tidligere efterforsker Sebastian Richelsen tager os med i politiets efterforskning af seriemorderen, Jeffrey Dahmer, USA’s uhyggeligste seriemorder.

  • S01E05 Gary Ridgway, Green River Killer

    • May 13, 2020
    • Kanal 5 (DK)

    Området Tacoma omkring Washington var et stille og trygt område, indtil noget ændrede sig i starten af 1980’erne. Flere kvinder forsvandt sporløst og blev senere fundet i floden Green River – voldtaget og kvalt. Politiet var overbevist om, at en seriemorder var på spil. Ét navn blev ved med at dukke op i sagerne om de forsvundne og dræbte kvinder. Navnet var Gary Ridgway. Tidligere efterforsker Sebastian Richelsen tager os med i politiets jagt på seriemorderen Gary Ridgway, monsteret fra Green River.

  • S01E06 Robert Pickton, Slagteren fra svinefarmen

    • May 20, 2020
    • Kanal 5 (DK)

    Op igennem 1980’erne og 90’erne forsvandt en lang række kvinder fra den canadiske by Vancouver. Et afgørende tip til politiet gjorde det muligt at ransage en svinefarm uden for Vancouver, og her begyndte jagten på en seriemorder. Arkæologer og retsmedicinere skulle i godt to år gennemgå godt 383.000 kubikmeter jord og mudder på svinefarmen i jagten på de menneskelige rester, der kunne være tilbage af kvinderne. Tidligere efterforsker Sebastian Richelsen tager os med i politiets jagt på Canadas værste seriemorder Robert Pickton, Slagteren fra svinefarmen.

  • S01E07 Jack Unterweger, Kvælningsmorderen

    • May 27, 2020
    • Kanal 5 (DK)

    I 1991 forsvandt fire prostituerede kvinder fra Wiens Red Light District. To af de prostituerede blev fundet dræbt i en skov uden for Wien. Efterfølgende begyndte der at dukke flere kvindelig op rundt omkring i Østrig, Prag og Los Angeles. Kvinderne var alle prostituerede og kvalt med en helt særlig løkke af en beklædningsdel om halsen. En tidligere efterforsker i Østrig begyndte at undre sig, efter han tjekkede løsladelsesdatoen på en tidligere drabsmand. Tidligere efterforsker Sebastian Richelsen tager os med i politiets hæsblæsende jagt på seriemorderen Jack Unterweger, kvæleren fra Wien.

  • S01E08 BTK-morderen

    • September 28, 2020
    • Kanal 5 (DK)

    I mere end 30 år var byen Wichita i USA en by i konstant frygt. En seriemorder var løs. Gennem årene kommunikerede han med både politiet og medierne - han tændte på det og han elskede at håne dem. Politiet måtte tænke kreativt og være ihærdige i deres jagt på seriemorderen, så da han sendte dem en diskette, var de tættere på end nogensinde i at afsløre, hvem de havde jagtet i over 30 år. Efterforsker Sebastian Richelsen tager os med i politiets jagt på seriemorderen Dennis Rader, kendt som BTK – bind, torture, kill.