Skuespillerinden Iben Hjejle er panisk angst for snegle. Især dem, der ikke har noget hus. Så Jacob Riising prøver at hjælpe hende, ved at introducere et væld af forskellige snegle i alle størrelser. Hvis hun tør at røre ved den enorme Congo-snegl, King, så vinder hun en gavekurv bestående af blandt andet sneglekaviar og billetter til en Søren (Snegle)Huus-koncert. Så spørgsmålet er, om Iben Hjejle kan finde modet frem, når det gælder? Anders Morgenthaler er aktuel med animationsfilmen, Mugge og Vejfesten, og så lover han at lave en tegneseriestribe over Iben Hjejles intense snegle-fobi.