TV-værterne, Emil Thorup og Ibi Makienok, gæster Jacob Riisings sofa. Ibi fortæller om sin fobi, som hun godt ved virker lettere vanvittig. Ibi Makienok er nemlig hundeangst for indendørs planter. Hun har en idé om, at planterne er ude på at vikle sig omkring hende, når hun sover og kvæle hende. Og så er Emil Thorup gået med til at lege legen, SMS-Sabotage, hvor Jacob Riising får lov til at sende en pinlig besked til alle kontakterne i Emil Thorups telefon. Og Emil Thorup bliver virkelig pinlig berørt, når beskederne vælter ind fra bekymrede venner og familiemedlemmer, der tror, at han er blevet skingrende skør.