Skuespilleren Esben Dalgaard og Lina Rafn fra Infernal sidder klar i ’Riising Late Night’. Jacob Riising har opsnappet, at Esben Dalgaard har en seriøs fobi for noget så underligt som navler. Derfor er Esben noget presset, da han skal lege ”Sæt Navn på Navlen”. Og det går helt galt, da Esben tror, at hans egen kones navle sidder på én af 80´ernes kendte fodboldspillere. Lina Rafn har haft en vild ungdom i byen Herlev, så derfor tager Jacob Riising hende med tilbage til barndomslandet for at lade Herlev hylde deres ikoniske bysbarn.