De to brødre, Emil og Magnus Millang, har begge to ting, de er virkeligt begejstrede for. Og det skal der naturligvis både snakkes om og quizzes i, når brødrene sætter sig til rette i studiet i ’Riising Late Night’. Siden de var børn, har Emil og Magnus elsket hård rock og heavymusik. Men udover de hårdtslående toner, så elsker brødrene også ost. Derfor bliver det spændende at se hvordan quizzen ”Smells like Gamle Ole” løber af stablen. Og når Jacob Riising vifter med en præmie i form af verdens bedste ost, bliver der kamp til stregen!