August begynder langsomt at kunne mærke sig selv igen efter udsendelsen. Hans tro på Gud er begyndt at vakle, og familieforøgelsen, som han og Emilie drømte om, synes stadig at være langt væk. Da Christian opsøger Amira i et forsøg på forsoning, opdager han, at hun og Mark ikke længere er sammen. Amira ser potentialet i Christians dagbogsskriverier fra Nepal og vil udgive det som en bog, men Christian er afvisende overfor idéen. Johannes kæmper fortsat for at redde sit ægteskab - alt imens Elisabeth glider længere og længere væk fra ham - og tættere på Liv.
Johannes forsøger også at råde bod på den anspændte stemning blandt de ansatte ovenpå sin affære med graveren og lader sig derfor overtale til at afholde en påskefrokost for at ryste personalet sammen.
Christian und Amira kommen sich bei dem gemeinsamen Herausbringen des Buchs näher, das Christian über seine buddhistischen Erfahrungen in Nepal verfasst. August kehrt peu à peu zu seinem alten Leben zurück, dennoch ist er emotional noch nicht stabil genug, um die Familienplanung anzugehen.
Christian visits Amira in an attempt at atonement; Johannes is still getting the cold shoulder from Elisabeth.
Christian rend visite à Amira, qui a quitté Mark. August reprend pied mais il rencontre encore des difficultés dans sa vie de couple. Surtout, sa foi en Dieu, autrefois si puissante, vacille. Johannes, toujours en froid avec sa femme, lutte pour garder le contrôle de lui-même, de sa paroisse et de son équipe. Mais le repas de Pâques organisé au presbytère dégénère.
Johannes arrangerer påskelunsj for å få opp stemningen, men det går ikke som planlagt, og festen får store følger for alle på prestegården.