Bo Bech drager langt mod vest for at sprede sit budskab om, at der ikke findes kræsne børn. Men i Harboøre ved Vesterhavet bor Harvard (37) og Kirstine (36) med deres tre kræsne børn, Jacob (12), Rasmus (7) og Rosa (5). Hos dem er ulvetimen forfærdelig. For udover stress ved middagsbordet betyder de kræsne børn også, at familiens indkøbsrutiner er ustrukturerede og idéforladte. Bevæbnet med en madplan, frugt og grønt tager kokken derfor kampen op mod dårlig struktur og kræsne unger. Men er det nok til overbevise forældre og børn om, at kræsenhed ikke er til?