Kristian er kendt for det opsigtsvækkende tyveri af Rembrandt-maleriet "Dameportræt", men han har flere andre domme på sit cv. Lige nu er han sigtet for indsmugling af automatvåben og har siddet varetægtsfængslet i syv måneder. Kristian hævder, at han er uskyldig, og nu får han langt om længe chancen for at bevise sin uskyld i retten. Carsten afsoner en dom på 2,5 års fængsel for grov vold mod sin ekskæreste. Under et kort ophold i et åbent fængsel fandt han en ny kæreste, og i dag kommer hun på besøg.