På Kastaniegården er øksesæsonen gået i gang. Det første, Frank økser, er en granstamme til hestestalden. Hesten Solvej har fået et hingsteføl, som naturligvis vækker stor opmærksomhed. Følg også Franks forsøg med at lave spegeskinker. Det er ikke helt enkelt at så tjørn, så her må Frank benytte sig af både blender, vand, jord og ikke mindst en stor portion tålmodighed.
Solveig har født sit føl i nat. En spegeskinke fra en af grisene er gnedet i salt, peber og enebær og har ligget i saltlage i to måneder. Den skal nu ligge i vand i 60 timer og skal derefter røges. Den anden spegeskinke har ligget i tørlage som eksperiment. Efter at have ligget i vand i 2½ dag hænges skinkerne til tørre før de røges. Frank piller bageovnen og skorstenen over bageovnen pilles ned. Frank vil så enkeltgriflet tjørn, og prøver at skille stenene fra frugtkødet ved at blende dem. Tjørnefrøene lægges derefter i muldjord, så de kan forrådne og få frost, så de derefter kan spire. Frank vil lave et brændeskur af træet, der blev hentet fra skoven i vinters. Der skal laves et bjælkelag til hestestalden, og en af stammerne dertil økses til, så den har en flad side. Frank viser forskellem mellem en dansk bredbil og en nordnorsk namdalsbile som Frank brugte i Norge, og som begge er økser til at lave bjælker med. Resten af bjælken afbarkes med en båndkniv, så træet holder sig bedre.