Aftenens vært er indretningseksperten Jannik Martensen-Larsen. Han står i dag for den daglige drift af det succesfulde firma TAPET-CAFE, som hans forældre grundlagde. Privat er Jannik gift med Helene, som også er ansat i firmaet. Aftenens retter bliver lette, enkle og delikate, og opskrifterne er blevet udvalgt under konens kyndige vejledning. Jannik har tænkt sig at integrere sin underholdning i middagen. Hans gode ven har en celeber cocktailbar i indre by, og en af bartenderne kommer og laver og serverer cocktails, der passer til hver enkel af retterne. Jannik slutter aftenen af med en konkurrence, hvor gæsterne hver især skal blande en cocktail og cocktailbartenderen kårer herefter en vinder.