Kokken Claus Meyer er taget til Nordsjælland, hvor køerne græsser fredeligt på markerne. Her besøger han en økologisk landmand, der elsker sine køer over alt på jorden. Claus Meyer laver forskellige enkle, velsmagende mælkeretter og forsker i den lokale mejeritradition, før han både laver sin egen version af syllabub, en flødedessert med bær, og wienerbrød.