Home / Series / Ranes Museum / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Afsnit 1

    • January 11, 2018
    • DR2

    Rane Willerslev starter sin første uge på Nationalmuseet som direktør. Den livsglade og energiske nye direktør skal vælge farve på sit nye kontor, tage imod en kinesisk museums direktør og hans delegation fra den forbudte by.

  • S01E02 Afsnit 2

    • January 18, 2018
    • DR2

    Rane Willerslev, Nationalmuseets nyudnævnte direktør, tager på rundtur til alle 20 museer som tilsammen danner Nationalmuseet. Planen er at finde steder hvor der kan skabes ny værdi og derved nye indtægtkilder til det trængte budget. Det kræver at han får medarbejderne med på hans vision, men de er utilfredse med de mange ledelseslag og at de konstant bliver overhørt. Kan Rane finde en hurtig sejr og få medarbejder med over på hans side og dele hans vision?

  • S01E03 Afsnit 3

    • January 25, 2018
    • DR2

    De mange ambitioner og det hårde program som direktør, er begyndt at slide på Rane. Samtidig skal han finde den kur, der kan få Nationalmuseet på rette kurs, så de kan undgå de truende nedskæringer. Men nu har han fået en ide - for museets mest besøgte afdeling er faktisk den lille børneafdeling.

  • S01E04 Afsnit 4

    • February 1, 2018
    • DR2

    Rane har været på museet i flere måneder, hvor han kæmper med at vende den økonomiske udvikling. Samtidig prøver han at finde en løsning på en kæmpe udfordring: Nationalmuseet skal nemlig indsamle og registrere alt det danefæ, som danskerne finder. Og de er ved at drukne i det.

  • S01E05 Afsnit 5

    • February 8, 2018
    • DR2

    En af Rane Willerslevs helt store udfordringer er Frilandsmuseet i Brede. Økonomien har det svært og de kæmper med dalende besøgstal, så noget må der gøres. Da Rane besøger museet mødes han tilmed af vrede og frustrerede medarbejdere. De vil lave et Ole Lund Kirkegaard Land, men ingen har ville lytte på dem.

  • S01E06 Afsnit 6

    • February 15, 2018
    • DR2

    Rane har snart været direktør for Nationalmuseet i et halvt år og problemerne står i kø. En større budgetoverskridelse presser museets årsregnskab, og i Jelling er museet med de berømte sten, måske ved at glide Nationalmuseet af hænde. Rane forsøger at redde trådene ud, inden det er for sent.

Season 2

  • S02E01 Afsnit 1

    • January 31, 2019

    Efter et år som direktør for Nationalmuseet, står Rane Willerslev foran sit livs største udfordring. En fejl i regnskabet har medført en kæmpe økonomisk krise på Danmarks største museum. Rane må handle inden det er for sent. Han skal skære i sit elskede museum, men hvor dybt?

  • S02E02 Afsnit 2

    • February 7, 2019

    Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev er havnet i sit livs stormvejr. Økonomiske problemer af et hidtil ukendt omfang på museet, har tvunget ham til at skære i budgettet og nu må han fyre blandt sin stab. Spørgsmålet er blot hvor mange, der må væk.

  • S02E03 Afsnit 3

    • February 14, 2019

    Dagen efter massefyringer på Nationalmuseet står huset på den anden ende. Det er kulturnat og publikum vælter ind. Museets direktør, Rane Willerslev, har inviteret sine venner fra eventyrenes klub til at udstille og det går ikke stille af. Hos LEGO i Billund, forsøger Rane at overtale den store koncern til at støtte sit museum.

  • S02E04 Afsnit 4

    • February 21, 2019

    Kritikken hagler ned over Rane Willerslev. Jim Lyngvild skal lave den nye vikingeudstilling på Nationalmuseet og det støder mange, at se den flamboyante designer i det fine gamle palæ. Fra Kina, hvor Rane er taget på charmeoffensiv, forsøger direktøren at redde trådene ud derhjemme, mens han samtidig underholder kineserne med kedsomhedsknap og anekdoter.

  • S02E05 Afsnit 5

    • February 28, 2019

    Mens Rane Willerslev er i Kina for at promovere Nationalmuseet, er der store problemer hjemme i Danmark. Jim Lyngvild er blevet sat til at designe Nationalmuseets vikingeudstilling, men allerede inden åbningen får projektet hårde ord med på vejen i den danske presse. Rane arbejder hårdere end nogensinde og det slider.

  • S02E06 Afsnit 6

    • March 7, 2019

    Det er blevet 2019 og Rane Willerslev er bekymret. Om kun få uger skal Nationalmuseet aflevere sit årsregnskab og meget er på spil. Et underskud kan få store konsekvenser og svække kulturministeriets tillid. Efter flere år med minus, skal det lykkes denne gang. På musikmuseet får Rane en af sine største drømme opfyldt. Han skal møde forsangeren fra DAD, Jesper Binzer.