Anders og Torben er tilbage i Thailand, og denne gang har turen et helt særligt formål: tvillingerne skal have nye tænder. Anders og Torben har i årevis lidt af dårlige tænder, men nu vil de have ryddet munden og gjort plads til et nyt tandsæt. Det er dog ikke en nem opgave, og det bliver til flere ture til tandlægen, inden de to tvillinger kan fremvise et nyt, bredt smil.
Anders og Torben har besluttet sig for at gøre noget ved alt det, der har ligget og ventet, så nu skal de både have ny bil og ny have. Men især haven kommer til at volde problemer, for den har vokset sig tæt som en jungle. Så der skal barske midler i brug for at få ryddet haven i Holstebro. Samtidig har Torben oprettet en datingprofil i håb om at finde en kæreste, men det viser sig sværere end forventet.
Torben har fået en ny kæreste i Thailand og meget af hans tid går med at tale i telefon, mens Anders står for de hjemlige pligter. Samtidig har Anders og Torben også fået deres egen YouTube-kanal.
Anders og Torben er i Thailand for at besøge Torbens nye kæreste, men også for at kigge på hus. Tvillingerne drømmer om at flytte til Thailand og bo sammen med kæresterne.