Carina Madsen fra Billund er forventningsfuld på vej ud i lufthavnen for at hente sin nye au pair fra Filippinerne. Carinas håb er at, au pairen hurtigt falder til og får venner, men au pairen isolerer sig på sit værelse og skjuler sin store hjemve og ensomhed for værtsfamilien. I Rungsted er familien Rachlins au pair optaget af ikke at begå fejl, da hun frygter at miste jobbet og dermed muligheden for at hjælpe sin familie.
De tre danske kvinder, Carina, Charlotte og Christina, rejser til Filippinerne for at bo og leve som deres au pair-piger og for at møde den virkelighed, de kommer fra. Carina ender langt ude på landet hos sin au pairs familie, som hun har det dårligt med hele tiden undskylder for forholdene. Charlotte håber, at rejsen kan bringe hende og hendes au pair tættere på hinanden, og at au pairen ikke vil være så genert fremover. Og Christinas au pair har ikke været hjemme i tre år, men nu får hun mulighed for at vise Christina, hvordan hendes liv var, før hun kom til Danmark.