Mange siger, at årsagen til den nuværende finansielle krise skyldes, at den amerikanske boligboble brast. Og de har ret! Da priserne på det amerikanske boligmarked styrtdykkede, rev det ikke bare en række amerikanske banker med sig, men bragte hele verdensøkonomien i en nedadgående spiral, der kan mærkes overalt.
Mer vil ha' mer: Vi har alle dage stræbt efter en evig økonomisk vækst til trods for, at vi for længe siden burde have regnet ud, at det ikke er muligt. Vi har et inflationsmål på to procent, og vi opmuntres til at købe nu og betale siden. Vi lokkes hele tiden til at købe nye varer, selv om dem vi allerede har stadig fungerer glimrende. Alt for at sikre den fortsatte økonomiske vækst.
Bankerne har penge til at låne ud, og vi låner og siger tak til. Imens stiger gældsætningen for både privatpersoner og for lande. Men hvor kommer alle de penge fra, som bankerne låner ud? Det kan vel ikke være sådan, at de selv skaber pengene ud af den blå luft? Jo, det kan det faktisk. Siden er det op til kredittagerne at betale for det!
Hvad gør man, når man ikke kan klare at tilbagebetale sin gæld? Privatpersoner og firmaer går konkurs. Det kan hele lande teoretisk set også, men er man tilstrækkelig stor, risikere man at drage alle nabolandene med sig i afgrunden, og derfor gør man alt for at undgå en konkurs. Derfor har man gjort alt for at redde Island, Irland, Italien og Grækenland.
Ikke alt der glimter er guld! Olie og metaller er produkter, som vi alle har behov for, men priserne bestemmes ikke alene af udbud og efterspørgsel. Menneskeheden har handlet med råvarer i umindelige tider, men spekulationen i dem er øget. Og det er et spil, der kræver viden og forståelse for, hvordan udbud, efterspørgsel, politik, vejrguderne og almindelig uro påvirker priserne.
På børsen er den enes død den andens brød, og så længe alting går godt, er der ingen, der klager over systemet, men når økonomien er for nedadgående, kan handel på børsen virke både umoralsk og uetisk. Moral og etik vejer ikke tungt i jagten på penge, og på børsen kan man faktisk handle med menneskers død - og tabe penge, hvis folk ikke falder døde om som forventet!
Falder euroen falder Europa. En fælles valuta i et fælles Europa lød ellers som en rigtig god ide. Men det viste sig hurtigt, at ikke alle de lande, der meldte sig ind i klubben, helt vidste, hvad de gik ind til. Problemerne begyndte allerede på dag et, da en stakkels citronavler ikke fattede værdien af den nye valuta og gladeligt lagde 360 gange mere i kirkebøssen, end han plejede.
Økonomiske bobler er svære at forudsige, fordi de, indtil de brister, faktisk ikke eksisterer. Indtil de brister er de tvætimod markeder med et enormt potentiale. Bobler og efterfølgende totalt nedbrud findes der mange eksempler på. Tulipankrakket i Holland er et typisk eksempel på, hvordan det kan gå, når investorerne bliver fartblinde og satser penge på noget, der i sidste ende viste at være varm luft.