All Seasons

Season 1

  • S01E01 Episode 1

    • September 4, 2016
    • Kanal 5 (DK)

    I aften venter der et brødreopgør uden lige i Team Ninja Warrior Danmark. I sidste års Ninja Warrior kæmpede de to ultrakonkurrerende brødre, Hodja og Djuma, mod hinanden. Og de klarede den begge hele vejen til finalen, inden de begge røg i vandet på præcis det samme sted. Men i år har brødrene hver sat et drømmehold, så der bliver kæmpet fuldstændigt vanvittigt på banen. Lillebror Djumas Team Sexy Chocolate har trænet intenst for at blive klar. Og på storebror Hodjas hold, Team Solar Eclipse, er selvtilliden helt i top. Men hvilken af de to brødre ender med at kunne juble i toppen af den sidste forhindring, Skorstenen? Og hvilken bror ender med at forlade Team Ninja Warrior drivvåd og ydmyget?

  • S01E02 Episode 2

    • September 4, 2016
    • Kanal 5 (DK)

    I aften er det calistenics-udøverne fra Team Streetcore, der udfordrer Team Desert Family, hvor holdkaptajnen Nathaniel har valgt at have sin søster og sin svoger med på sit hold. I den anden kamp finder vi Niklas alias Supermand, der i sidste års Ninja Warrior virkeligt imponerede på banen. Hans hold skal kæmpe mod Team Granitmås, hvor glædescoachen fra Aalborg, Mikkel Muhl, har sat et hold med to andre virkeligt veltrænede venner. Der er kun én plads i semifinalen på spil i de indledende runder, så deltagerne kæmper som vanvittige for at få fingre i de eftertragtede semifinalebilletter.

  • S01E03 Episode 3

    • September 8, 2016
    • Kanal 5 (DK)

    I den tredje indledende runde i Team Ninja Warrior Danmark står fire ultraseje hold klar til at kæmpe om den ene semifinaleplads, der er på spil. Og kampen står mellem 3 benhårde forhindringsløbere, 3 parkourudøvere, 3 supergymnaster og 3 frygtløse færinger.

  • S01E04 Episode 4

    • September 15, 2016
    • Kanal 5 (DK)

    Der venter nogle uhyggeligt spændende kampe i aftenens Team Ninja Warrior Danmark. Fire hold er klar til kamp. Der er kun én semifinaleplads, så der bliver kæmpet til blodet flyder. I aften skal Patrik Wozniackis Team Pacman i kamp. Patrik Wozniacki har valgt to lynhurtige parkourudøvere til sit hold. Kan de stille noget op mod to landsholdsbrydere, som også var med i sidste års Ninja Warrior? Der bliver i hvert fald kæmpet med alle midler. På de to andre hold skal tre stærke cross-fittere op mod tre forhindringsbaneløbere. Også denne kamp bliver afgjort på målstregen. Der er meget på spil for de fire hold for, da dagen ender i triumf for et af holdene i toppen af Skorstenen, må de tre andre hold forlade Team Ninja Warrior gennemblødte og iskolde.

  • S01E05 Episode 5

    • September 22, 2016
    • Kanal 5 (DK)

    Aftenen står i fodboldens tegn. Holdkaptajnen for det ene af de to første hold, der skal på banen, er nemlig en fodboldlegendes søn. Der er tale om Nicolai Laudrup, søn af Brian. Han er toptændt holdkaptajn på Team Spirit. På modstanderholder skal vi møde Theresa Nielsen, som er én af stjernerne på det danske fodboldlandshold med 77 kampe og 3 mål i bagagen. Både på Team Spirit, og på Team Attack, kæmper de til blodet flyder, og samaritanerne kommer på overarbejde for at holde ninjaaspiranterne på banen. På de to andre hold er det klatringens Godfather, Esben Seir, der har sin søn, Noah, med på sit hold. De skal i kamp mod supergøgleren Stig og hans klassekammerater fra Team Kat Crew. Hvilket hold skal i semifinalen? Hvem har modet, styrken, sammenholdet og de overmenneskelige evner? I Team Ninja Warrior Danmark kan alt ske.

  • S01E06 Episode 6

    • September 29, 2016
    • Kanal 5 (DK)

    I det sidste indledende program skal fire vidt forskellige hold dyste mod hinanden. Den første kamp står mellem tre århusianske muskelbundter i Team Aestetics. De er bomstærke, men spørgsmålet er, om de også er smidige nok, og om de har balancen i orden? De skal i direkte kamp mod Team Tahlia, der består af tre musicalstjerner, der kender hinanden fra de skrå brædder. I den anden kamp venter opgøret mellem Team Legebørn og Team Lightning. De tre legebørn er holdkaptajn, Mikkel Vraa, der har Andreas og Emilie med på holdet. Og udover holdkaptajn Luca la Pia, består Team Lightning af den 16-årige elitegymnast, Uffe, og af landsholdskajakroeren, Julie. Der er kun én plads tilbage i semifinalen. Men hvem har modet, styrken, hurtigheden og balancen? På verdens vildeste forhindringsbane venter en række episke opgør, hvor kun det allerstærkeste hold kommer videre - og de tre andre må tage hjem skuffede og drivvåde.

  • S01E07 Episode 7

    • October 6, 2016
    • Kanal 5 (DK)

    Det er nu blevet tid til semifinalen i Team Ninja Warrior Danmark, og de tre hold, der skal kæmpe i den store finale, skal findes. I semifinalen er hele seks hold klar til at komme op på verdens vildeste forhindringsbane. Seks hold, der vil gøre ALT for at få en af de eftertragtede pladser i finalen. Pelle Hvenegaard og Christiane Schaumburg-Müller byder velkommen til den ekstremt dramatiske semifinale. Kian Fonoudi er klar til at kommentere på deltagernes anstrengelser. Det her er sidste chance for at komme i den store finale. Men hvem har modet, styrken, hurtigheden og balancen? På verdens vildeste forhindringsbane venter en række episke opgør, hvor kun de allerstærkeste står tilbage som finalister.

  • S01E08 Episode 8

    • October 20, 2016
    • Kanal 5 (DK)

    Så er det nu - det store finalebrag i Team Ninja Warrior Danmark. 24 hold har kæmpet på verdens vildeste forhindringsbane. Nu er der kun tre hold tilbage, og alle går de på banen med en glubende sult efter sejr. Pelle Hvenegaard og Christiane Schaumburg-Müller byder velkommen til finalebraget over dem alle, mens Kian Fonoudi er klar til at kommentere det intense drama. Der er lagt op til et brag af et finaleprogram, hvor ét hold til sidst kan løfte det store trofæ og lade sig hylde som det allersejeste, vildeste, stærkeste og modigste hold i Team Ninja Warrior Danmark 2016.

  • S01E09 Episode 9

    • October 20, 2016
    • Kanal 5 (DK)

    Nu blænder vi op for et helt særligt afsnit af Team Ninja Warrior Danmark. En specialudgave, der viser dig alle de optagelser, der går bag om det verdensomspændende fænomen. Se for eksempel, hvordan verdens vildeste forhindringsbane bliver bygget, se hemmeligheden bag nogle af ninja-banens ekstreme forhindringer, og se de fraklip, der var for frække til TV. Og så har vi en stor overraskelse; det store stjerneløb. I det store stjerneløb mødes fire meget forskellige personer på verdens vildeste forhindringsbane. Basket-kæmpen, Chris Christoffersen, skal med sine 218 centimeter og 140 kg forsøge at forcere forhindringerne mod den lille spirrevip, håndboldboldstjernen, Kristina 'Mulle' Kristiansen. Den tidligere cykelrytter, Jesper Skibby, også kendt fra 5. Halvleg, skal på banen mod Ninja Warrior-værten, Pelle Hvenegaard. Pelle hopper i dagens anledning ned fra sit kommentatortårn for at prøve kræfter med de ekstreme forhindringer, som han normalt kun ser på afstand. Team Ninja Warrior Special bliver et overflødighedshorn af kendis-præstationer på banen, forrygende fraklip og en masse bag-scenen-guf, der afslører, hvordan dette vanvittige show bliver til.