Amalies graviditet går godt, men forholdet til Mikkel er ikke lige så smertefrit. Faktisk går det rigtig dårligt mellem de to, der prøver at være et par, selvom de ikke er forelskede. Det hele kulminerer efter kønsscanningen, hvor de kommende forældre burde være glade sammen. En session hos parterapeut Martin Østergaard gør næsten mere skade end gavn, og det hele eksploderer en sen nattetime, hvor Mikkel kommer ind i huset uden at Amalie ønsker det.