Amalie Szigethy er tilbage! Selvom hun har været ude af mediernes søgelys et par år, så er der sket rigtig meget med den 24-årige tv-darling, siden vi så hende sidst; hun er nemlig blevet gravid. Faren til barnet er hendes ven, Mikkel Skelskov. Selvom de to aldrig har været et par, skal de nu være forældre. Derfor har de besluttet at give deres forhold en chance, men det er ikke helt let at være kærester, når man ikke engang er forelsket.