All Seasons

Season 1

  • S01E01 Marcus

    • November 4, 2015
    • TV 2 (DK)

    Marcus på 19 år er født af to pæredanske forældre i Randers. Men helt fra fødslen vidste hans forældre, at noget ikke var som det skulle være. Marcus var nemlig meget mørk i huden, og det går det op for forældrene, at der er sket en gruelig fejl. Marcus' forældre har været i fertilitetsbehandling, og ved en fejl er Marcus' mor blevet gravid med en anden kvindes befrugtede æg. Siden Marcus fik sandheden at vide som 14-årig, har han haft et stort behov for at finde ud af, hvordan det kan ske, at man forbytter et æg - og endnu vigtigere: at finde frem til sine genetiske forældre, så han har noget at spejle sig i.

  • S01E02 Melanie

    • November 11, 2015
    • TV 2 (DK)

    I en alder af 47 år får Melanie et opkald fra sin fætter, som vender op og ned på hendes liv. Det viser sig nemlig, at den mor og far, hun altid har haft, slet ikke er hendes rigtige forældre. Da Melanie altid har følt sig forkert i den familie, hun er vokset op i, kommer hemmeligheden ikke som en overraskelse for hende. Men det nager hende, at hendes forældre aldrig har fortalt hende sandheden. Derfor beslutter Melanie sig for, at hun vil have svar på sine spørgsmål, og det bliver en rejse, som bl.a. bringer hende til England.

  • S01E03 Tina

    • November 18, 2015
    • TV 2 (DK)

    42-årige Tina er vokset op i en klassisk kernefamilie med kærlige forældre og en storebror. Men efter forældrenes er død finder Tina ud af, at hendes mor fik en søn, før hun mødte Tinas far. Og endnu mere overraskende bliver det for Tina, da det viser det sig, at denne søn - Torben - boede sammen med hendes forældre i fire år, inden han blev bortadopteret. Tina har svært ved at forstå, hvordan hendes kærlige forældre kan vælge at bortadoptere en fireårig dreng og kan slet ikke genkende det billede af dem. Derfor beslutter Tina at finde ud af, hvad sandheden om Torben er.

  • S01E04 Jeanette

    • November 25, 2015
    • TV 2 (DK)

    I 2012 bliver Jeanette kontaktet af en mand, som påstår, at han er hendes halvbror. Ifølge ham har de samme far, nemlig Troy. Troy er burmeser og efter et år i Danmark flyttede han til USA. Troy og Jeanette har hele hendes barndom bevaret en tæt kontakt, men i 1992 blev de uvenner og stoppede med at se hinanden. Et enkelt telefonopkald i 2003 er det eneste, hun siden har hørt. Nu vil Jeanette finde ud af sandheden. Er denne fremmede hendes halvbror, og hvad er der egentlig blevet af hendes far?

  • S01E05 Den ukendte storebror

    • April 26, 2016
    • TV 2 (DK)

    I 2008 dør Linda og lillebror Claus' forældre. Kort tid efter ringer deres faster og afslører en stor hemmelighed. Cirka 11 år før Linda blev født, fik deres mor en søn ved navn Bent. Som fireårig blev Bent bortadopteret, og ingen ved, hvor Bent er henne i dag. Via slægtsforskning forsøger de at finde Bent, og her finder de ud af, at han måske er død. Mere vil slægtsforskeren ikke afsløre. Så nu vil Linda og Claus en gang for alle forsøge at finde ud af, hvad der er sket med deres storebror. Lever han stadig, eller er han død? Har han familie? Hvem er Bents far? Og vigtigst: Har han haft et godt liv?

  • S01E06 Min rigtige far

    • May 3, 2016
    • TV 2 (DK)

    31-årige Charlotte var bare 7 år, da hendes mor fortalte hende, at hendes far slet ikke er hendes rigtige far, men derimod en mand, som moren mødte i Hillerød tilbage i 1983. I mange år har hemmeligheden ikke haft nogen betydning for Charlotte, men efter hendes stedfar slog hånden af hende, og hun selv snart er mor til to børn, har hun fået et behov for at finde ud af, hvem denne mystiske mand fra byen i Hillerød egentlig er. Så Charlotte rejser tilbage i tiden for at finde sin biologiske far, som i øvrigt slet ikke ved, at hun findes.

Season 2

  • S02E01 Den ukendte halvbror

    • May 10, 2016
    • TV 2 (DK)

    Da Mads' mor dør, afslører hans far, at han gennem hele Mads' liv har hemmeligholdt, at Mads har en halvbror. Hemmeligheden overrasker Mads, og han beslutter sig for, at finde ud af, hvem denne halvbror er. Men det er ikke en ubekymret Mads, der går i gang - for hvad nu hvis hans halvbror heller aldrig har hørt om ham? Eller hvad hvis han har og så har valgt ikke at tage kontakt til Mads? Kan man bare sådan uden videre bryde ind i andres menneskers liv? Og hvad siger hans far egentlig til, at Mads ønsker at møde sin halvbror?

  • S02E02 Min ukendte far

    • May 17, 2016
    • TV 2 (DK)

    Da Claire er 23 år, banker det på hendes dør. Claires mor er kommet for at afsløre, at Claires far ikke er hendes biologiske far, og at han ikke bor i Danmark, men i England og hedder John. Først 22 år senere afslører Claires mor spor nok til, at Claire måske kan finde sin far. Men hvad er årsagen til, at Claires mor ikke vil afsløre sandheden om faderen? Og vil det overhovedet lykkedes Claire at finde den far, som hun først fandt ud af eksisterede som 23-årig?

  • S02E03 Jagten på en far

    • August 10, 2016
    • TV 2 (DK)

    For to år siden tager Mads og hans far en DNA test. Mads' far vil nemlig gerne være med til at mane Mads' mistanke om, at de ikke er far og søn i jorden. Men resultatet viser noget andet. Mads mistanke er rigtig; den far, der har opdraget ham, er ikke hans biologiske far. Mads og hans lillesøster Minna prøver nu at finde ud af, hvem der så er Mads' biologiske far – og hvorfor de skulle finde ud af sandheden ved hjælp af en DNA test.

  • S02E04 De tre søstre

    • August 17, 2016
    • TV 2 (DK)

    60-årige Yvonne leder efter sin søster Ann, som bor i Canada. Sidst de så hinanden, var for 13 år siden. Men Yvonne har aldrig afsløret for Ann, at de ikke bare har samme far - men også samme mor. Yvonne er vokset op i Danmark med sin mor og altid vidst, at hendes far og lillesøster blev i Canada. Men faren har fundet en ny kone, og de har altid løjet for Ann om, hvem hendes mor var. Charlotte på 62 har også samme far som Yvonne og Ann, men hun har aldrig mødt hverken sin far eller Ann. Yvonne og Charlotte har kun kendt hinanden i 10 år, og nu er de sammen gået i gang med at rydde op i alle familiens løgne og hemmeligheder.