31-årige Charlotte var bare 7 år, da hendes mor fortalte hende, at hendes far slet ikke er hendes rigtige far, men derimod en mand, som moren mødte i Hillerød tilbage i 1983. I mange år har hemmeligheden ikke haft nogen betydning for Charlotte, men efter hendes stedfar slog hånden af hende, og hun selv snart er mor til to børn, har hun fået et behov for at finde ud af, hvem denne mystiske mand fra byen i Hillerød egentlig er. Så Charlotte rejser tilbage i tiden for at finde sin biologiske far, som i øvrigt slet ikke ved, at hun findes.