Home / Series / Politiskolen / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Afsnit 1

    • November 17, 2014
    • TV 2 (DK)

    Denne gang er vi med Ivan, der skal i praktik på politistationen i Gentofte. Det er hans første dag i patruljevognen. Men efter kun få timer på gaden må Ivan og hans vejleder Daniel trække i skudsikre veste, da en psykisk syg mand skal anholdes. Senere samme dag er Ivan alene om at berolige en anden ustabil mand på gaden og han må bruge alle sine pædagogiske evner for at få ro på situationen. Pistolen er betjentenes sidste udvej i livstruende situationer. Og det er afgørende, at de kan håndtere våbnet - også i tilspidsede situationer. Men for den 27-årige Sara er skydebanen en grænseoverskridende oplevelse. Hun har aldrig før affyret et våben, og hun skal hun ikke kun skyde men også ramme helt præcist for at bestå eksamen.

  • S01E02 Afsnit 2

    • November 18, 2014
    • TV 2 (DK)

    Eleverne på Politiskolen skal lære at håndtere alt fra indbrud og ulykker til psykisk syge og terrorbekæmpelse. Det er en af de mest udfordrende uddannelser i Danmark, og hver dag er en prøve. Hvis du ikke består, bliver du ikke betjent. Kristina og Emil skal sammen med resten af klassen på gaden for første gang med uniform og pistol. De skal hjælpe Færdselspolitiet med en kontrol i København. Og sandsynligheden er stor for, at de her får lov til at skrive deres første bøde.

  • S01E03 Afsnit 3

    • May 20, 2015
    • TV 2 (DK)

    Eleverne på Politiskolen skal lære at håndtere fulde mennesker i nattelivet. Det foregår i skolens kopi af et værtshus, hvor eleverne på skift sendes ind for at få styr på forskellige situationer. Ivan spiller en påvirket mand, som Mette skal forsøge at tale til ro. Samtidig skal hun forsøge at vurdere, hvad Ivan er påvirket af. Ude i virkeligheden er politieleven Søren for første gang trukket i civilt tøj for at patruljere i Helsingørs natteliv. Her står han pludselig overfor en ekstremt narkopåvirket mand, der er uden for pædagogisk rækkevidde.

  • S01E04 Afsnit 4

    • May 27, 2015
    • TV 2 (DK)

    Det er blevet tid til den store eksamen på kørebanen. Her bliver elevernes evner bag rattet sat på den ultimative prøve. De skal gennemføre en kompliceret bane på tid og uden en eneste fejl. Det er sjældent et helt hold elever består første gang. Men i dag kunne godt blive dagen, hvor det lykkes. I Herning får Emil lov til at demonstrere sine evner i patruljevognen, da han og vejlederen Jakob får en melding om et værtshusslagsmål i nabobyen Ikast. Ifølge meldingen er der 40 mennesker impliceret i slagsmålet, og vidner har set en kniv på stedet. På Politiskolen skal eleverne til endnu en eksamen. De skal bevise, at de kan håndtere stav og håndjern.

  • S01E05 Afsnit 5

    • TV 2 (DK)

    Eleverne fra Politiskolen er taget til Kalundborg, hvor de skal deltage i en stor øvelse sammen med Midt- og Vestsjællands Politi, Beredskabsstyrelsen og det lokale brandvæsen. Mette bliver bedt om at spille rollen som en voldelig demonstrant, der snart vil finde ud af, hvor effektive politiets reaktionsstyrker er. Stine er på patrulje i Frederikssund, og her må hun trække i den skud- og stiksikre vest, da en psykisk syg kvinde forskanser sig med en kniv. Senere bliver hun sendt til et færdselsuheld og et indbrud, hvor der blandt andet er stjålet et våbenskab med automatvåben.

  • S01E06 Afsnit 6

    • TV 2 (DK)

    Der er nu kun få uger tilbage af grundforløbet på Politiskolen, og eleverne skal træne de mere alvorlige og komplicerede opgaver. I dag skal de lære at håndtere en gidselsituation på en dansk skole. Skoleskyderier sker ofte i USA, men også landene omkring os har oplevet det, og i 1994 fandt det første sted i Danmark. I en skov nær Gentofte finder Ivan og hans vejleder en forladt spejderhytte, hvor ti rumænere er flyttet ind. Ingen af hyttens ubudne gæster taler dansk, engelsk eller tysk. Betjentene skal nu finde ud af, hvordan rumænerne fandt frem til hytten, og hvor de skal sendes hen efterfølgende.