Eleverne på Politiskolen skal lære at håndtere fulde mennesker i nattelivet. Det foregår i skolens kopi af et værtshus, hvor eleverne på skift sendes ind for at få styr på forskellige situationer. Ivan spiller en påvirket mand, som Mette skal forsøge at tale til ro. Samtidig skal hun forsøge at vurdere, hvad Ivan er påvirket af. Ude i virkeligheden er politieleven Søren for første gang trukket i civilt tøj for at patruljere i Helsingørs natteliv. Her står han pludselig overfor en ekstremt narkopåvirket mand, der er uden for pædagogisk rækkevidde.