Der er 1000 kilometer til nærmeste landkending og 4000 meter vand under kølen. I flere dage har Nordkaperens mandskab sejlet uden at se andet end delfiner og hav. De er på vej til Oman, der gennem årtusinder har været en velbevaret arabisk hemmelighed. I dag fremstår hovedstaden, Muskat, som en driftig, moderne storby. I Oman fortæller Troels Kløvedal om landets vigtigste råstof, vand, han besøger nogle ørkenbeduiner og tager seerne med til kamelvæddeløb.