Det er sidste og afgørende dag i drengenes uge af MasterChef Grill 2015 og dommer Jakob Mielcke har sat de tre tilbageværende deltagere stævne i køkkenet. Han inviterer dem nemlig ud i en omgang Kokkens Efterfølger, hvor drengene skal forsøge at halse efter Mielcke, mens han laver sin version af revelsben med coleslaw.