De fire deltagere, der tabte gårsdagens udfordring, skal i dag kæmpe for deres overlevelse i "Masterchef Jul". Per Thøstesen er gæstedommer, og dagens første udfordring er en intens én af slagsen. To og to skal deltagerne lave fuldstændig identiske juleserveringer, men helt uden at de kan se hinanden. Kommunikation er altafgørende, for at deltagerne når i mål med de to ens juleretter. Og hvis ikke det lykkes, venter en hæsblæsende duel i elimineringsrunden.