Et kaninbjerg af fars, en kødroulade eller blot en enorm kødbolle? Det er, hvad deltagerne får ud af dagens opgave: Lav en nyfortolkning af forloren hare. Men hvor kreative budene end er, så nytter det ikke at servere rå fars for dommerne. Så der er lagt an til voksenskældud, når deltagerne kæmper om at gå videre i All Stars-konkurrencen.