Der står amerikanske burgere på menuen - inspireret af staterne Californien, Alaska, Texas, Alabama og Louisiana. Men deltagerne får sved på panden, da de får at vide, at det ikke kun er dommerne, der skal bedømme dem - de skal nemlig servere deres burgere for den amerikanske ambassadør og hans stab i ambassadørboligen i Charlottenlund. Så deltagerne kaster sig ud i surf'n'turf-burger, cajunkrydderi og fiskeburger med hollandaise i deres forsøg på at imponere ambassadøren med deres kreative versioner af den amerikanske nationalspise.