Home / Series / Mormors vilde ungdom / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Seksuel frigørelse?

    • February 14, 2013
    • TV 2 (DK)

    Internettet bugner i dag med sex - og giver både kvinder og mænd mulighed for hurtigt at få fat i en sexpartner. Karen og Suzanne besøger den 22-årige Sara, som elsker sex - og ikke er bleg for at sige det højt. Derfor bruger hun internetsiden scor.dk til at skaffe sig frække dates. Men er det sikkert at invitere fremmede fyre hjem i soveværelset? Og burde sex ikke være en intim relation mellem to mennesker? Og hvad med kærligheden?

  • S01E02 Kvinde køb din krop

    • February 21, 2013
    • TV 2 (DK)

    Er plastikoperationer en god eller en dårlig ting? Suzanne og Karen er med Dianna, når hun skal finde ud af, hvilken størrelse hendes nye bryster skal have - og så skal mormødrene opleve en brystoperation, når Julie lægger sig under kniven og får opereret sine store bryster - endnu større. Suzanne synes, det er skønt, at kvinder i dag har modet og magten til at perfektionere deres egen krop. Karen forstår dog ikke, hvorfor kropsidealet fylder så meget i de unge kvinders liv.

  • S01E03 Fri hash?

    • March 7, 2013
    • TV 2 (DK)

    Kim ryger en masse joints om dagen, og samtidig er han universitetsstuderende og aktiv i ungdomspolitik. Han er brændende tilhænger af en legalisering af hash. For ham betyder hash, at han kan leve med den ADHD, der tidligere har gjort hans liv svært. Suzanne mener, ligesom Kim, at hash skal legaliseres, mens Karen er yderst skeptisk. Hvorfor gøre hash lettere tilgængelig, når det er skadeligt?

  • S01E04 Ud af hashtågerne

    • March 14, 2013
    • TV 2 (DK)

    Karen og Suzanne undersøger, hvilken indvirkning hash kan have på nogle mennesker. De besøger 24-årige Allan, hvis liv befinder sig i hashtåger i en lejlighed i Lyngby. Han har ingen penge, intet job og intet håb for fremtiden. Så nu forsøger de to bedstemødre at hjælpe Allan, så han kan blive fri for hashen. Men vil det lykkes?

  • S01E05 De voksnes legeplads

    • March 21, 2013
    • TV 2 (DK)

    Lever den seksuelle frigørelse videre i nutidens swingerklubber eller er det, der foregår bare bizart og grænseoverskridende? Karen og Suzanne tager med de to "sex"-veninder Jeanne og Søs i swingerklub i Jylland. Karen forventer en oplevelse af kulde og ensomhed. Suzanne kan godt se frisindet og kvindefrigørelsen i klubbens mørke. Her kan man være sig selv og stå ved sin krop og seksualitet - uanset om man er til tantra, SM eller den maskine, der står i et lille kælderrum.

  • S01E06 Friske fyre på linjen

    • April 4, 2013
    • TV 2 (DK)

    Med en mobil-app kan bøsser scanne området for andre bøsser, der har lyst til sex. Thomas er homoseksuel og stolt af sin seksualitet. Han har inviteret Karen og Suzanne med i byen for at vise dem, hvordan man med sin smartphone kan jagte et uforpligtende knald. Har de homoseksuelle her fundet den ultimative systematisering af "fri" sex? Og hvilke fordomme og regler gælder der, når man er homoseksuel og på jagt?

  • S01E07 Mormor på sengekanten - del 1

    • April 18, 2013
    • TV 2 (DK)

    Danmark frigav som de første billedpornografien i 1969, da Karen og Suzanne var unge. Hvordan er det at være en del af pornoindustrien i dag? Bedstemødrene besøger Briana på 26 år, som er pornomodel og enlig mor. Hvordan kan de to ting forenes? Karen bliver vred på Suzanne, da hun opmuntrer Briana til at optræde i skolepigeuniform i de forestående pornooptagelser. Er det en uskyldig leg eller har Karen en pointe, når hun opfordrer Briana til at holde op med at lave porno?

  • S01E08 Mormor på sengekanten - del 2

    • April 25, 2013
    • TV 2 (DK)

    Karen og Suzanne skal overvære optagelserne til en pornofilm fra første parket. Måske derfor har den mandlige pornoskuespiller fået kolde fødder. Den unge Nici på 20 bliver kaldt ind som afløser og skal medvirke i sin første girl on girl-scene med Briana. Nici er nervøs, og Suzanne springer til for at berolige og guide. Karen bliver rasende på Suzannes indblanding og hele pornoindustrien. Hun proklamerer, at hun er færdig med at lave disse programmer og går, og Suzanne må berolige de chokerede pornomodeller.