I dette første afsnit af 6 på date er det fem af Danmarks frækkeste Paradise-babes, der skal bejle om scorekongen over dem alle, Frederik Fetterleins, hjerte. I aften er Frederik er vært ved ugens første scoremiddag. Her møder han for første gang Tammie, Nanett, Sheila-Maria, Regitze og, ikke mindst, meget blonde Pernille. Den labre ungkarl har simpelthen inviteret de fem reality-babes på middag og hygge oppe i sin vilde penthouse-lejlighed på Island Brygge i København. Fra første minut er der tung flirt i luften - en disciplin, som alle seks singler er verdensmestre i. Men hvordan klarer frække Frederik hele fem tøser på en gang? Får han en favorit allerede første dag, og hvem vælger han at sende hjem? Efter denne første middag skal en af bejlerne nemlig sorteres fra, så Frederik kun har fire skønheder tilbage at forelske sig i tirsdag, onsdag og torsda,g inden han på fredag vælger hende, der har erobret hans hjerte.
I dag er det Tammis dag i 6 på date, hvor Frederik Fetterleins bejlere på skift både skal arrangere en solodate, hvor de er alene sammen med ham, og en festmiddag om aftenen, hvor der kan blive flirtet igennem. Den kønne krøltop har valgt, at alt skal stå i James Bonds tegn, så dagen og aftenen byder på både krudt, kjoler og kolde dry martinis - en cocktail, der hurtigt får de fem kærlighedshungrende singler til at løsne op! Ikke mindst Tammi, der, selv om hun ligner "naboens søde datter", om nogen ved, hvordan man charmerer et stykke mandfolk. Tammie har for nylig afsluttet et tre-årigt forhold til sin Paradise-kæreste Kasper, så nu leder hun efter noget nyt og mere udfordrende. Kunne det være Fetterlein?
Den labre hestepige og Paradise Hotel-deltager Nanett var i særdeles glad og fjollet, da hun tidliger epå ugen for første gang mødte Frederik Fetterlein. I dag er det hendes tur til at have styr på det hele og få både Frederik og de andre piger til at føle sig helt afslappede. Måske er det netop derfor, at den langbenede skønhed har inviteret til hyggeligt pyjamasparty? I hvert fald overrasker hun Frederik med masser af kropskontakt helt fra morgenstunden, og så har Nanett en helt særlig fortolkning af, hvordan en pyjamas ser ud: Noget, der både fører til begejstring og en del jalousi, for nu er kampen i fuld gang. Også pudekampen!
Mørke Regitze er en dame, der ved, hvad hun vil have. Hun er ligesom Fetterlein vild med at rejse, og hendes dag i 6 på date står i Afrikas tegn. Regitze har nemlig boet mange år i Sydafrika, og der er ingen tvivl om, at Frederik finder Regitze både eksotisk og dejlig. Dagen i dag er også dagen, hvor det romantiske selskab skal udfordre hinanden i en helt særlig leg og blotte helt nye sider af dem selv. "Det varme sæde" får de ellers garvede tv-personligheder til både at rødme og fnise - og mon ikke også det bringer Frederik nærmere på sin afgørelse om, hvem af de fire piger han har mest til fælles med, og hvem han måske kunne se som sin fremtidige kæreste...?
Frække Pernille har haft en god flirt kørende med Frederik hele ugen, og i dag har hun endelig chancen for at få ham lidt alene. Pernille har derfor meget, hun gerne vil nå inden afgørelsen i aften. Om formiddagen sørger den labre Paradise-babe for masser af romantik og søde ord. Aftenen byder på en helt særlig leg, som Frederik med stor begejstring mener, er den allerbedste leg, han nogensinde har leget! Frederik er kommet rigtigt tæt på både Tammi, Regitze, Nanett og Pernille i løbet af denne intense uge. Nu er tiden kommet til, at den elskovssyge ungkarl skal fortælle pigerne, hvem han er mest tiltrukket af, og om han måske endda har tabt sit hjerte til en af dem.
I denne uge er det party-pigen Jeanett Ørtoft, der skal se, om hun kan finde en kæreste mellem de fem charmerende og meget forskellige singlefyre, der vil gøre alt for at bejle behørigt til hende. Jeanett inviterer fyrene indenfor i sin fede lejlighed på Christianshavn i København, og det er ikke kedeligt. Champagnepropperne springer, og hanekampen er så heftig, at dejlige Jeanett både må lege sygeplejerske og dele sit første kys ud. Første dag er også dagen, hvor Jeanett skal vælge en af bejlerne fra. Et valg, der er voldsomt følelsesladet for den søde og frække brunette, der virkelig tror på, at dette måske er ugen, hvor hun finder den eneste ene.
Jesper vælger at bruge sin solodate med ugens hovedperson Jeanett på at udfordre hende både fysisk og psykisk. Og udfordret bliver den pyntesyge pige, der både skal holde øje med Jespers muskler og sit eget hår og makeup. Til gengæld føler Jeanett sig som en fisk i vandet ved Jespers scoremiddag om aftenen, hvor han til gengæld igen skal konkurrere med de andre handyr om hendes opmærksomhed.
Dagens vært er fotografen Peter, der lige fra første dag har følt sig ret sikker på, at han er den helt rette til at få frække Jeanett til at falde til ro. Han lægger derfor også voldsomt offensivt ud allerede på dagens solodate, hvor han har Jeanett helt alene. Jeanett kan godt lide friske fyre, men Peters meget direkte facon har indtil videre gået Jeanett på nerverne. Mon det hjælper, at han skruer op for romantikken?
Ugens hovedperson Jeanett har haft et kærligt øje til Lucas fra første dag. Lucas er den yngste af de fire bejlere, men har fået både kys og kropslig omsorg i løbet af ugen. I dag er det hans tur til at styre slagets gang. Kan han det, eller vil Sebastian, Jesper og Peter benytte sig af, at Lucas skal tilberede mad i køkkenet. Intet er afgjort endnu.
Afgørelsens dag er også Sebastians dag. Det er i hvert fald ham, der har dagens solodate med dejlige Jeanett. Og der har været masser af flirt og god kemi mellem de to i løbet af ugen, så det er nu, han skal sætte slutspurten ind, hvis han skal løbe med Jeanetts hjerte. Dagen begynder med, at Sebastian beder Jeanett tage tøjet af. Og så går middagen ellers med, at den smukke piges bejlere positionerer sig.
I denne uge er det ungkarlen og alenefaren Anders, der leder efter den eneste ene. Anders går meget op i en sund livsstil, tid med sin 8-årige datter og musik, som han spiller selv. Men det er også ret vigtigt for ham, at hans kommende kæreste er lidt af en frækkert. På førstedagen er det Anders selv, der er vært for hele fem dejlige singlekvinder, og han bliver noget overvældet, da de ankommer til hans lejlighed, hvor han skal stå for scoremiddagen.
I dag er det frækkerten Mies dag. Det er hende, der skal holde scoremiddag for Anders og de tre andre piger, men først har hun arrangeret en solodate, hvor hun kan vise Anders, at hun er mere en bare et par lange ben og et nydelig bagdel. Mie afslører op til flere meget personlige ting om sig selv, og formiddagen er så succesfuld, at de andre tøser allerede på andendagen kan mærke, at de har hård konkurrence.
Michelle er ikke bare en kærlighedssyg singlepige. Hun er også en nærmest tro kopi af Carrie fra "Sex & the City", og så kan hun lide at have styr på alt. I dag er det hendes dag, og planen er at score singlefyren Anders med en eksklusiv dag i klassisk stil. Michelle virker måske lidt snerpet, men mens hun har travlt med at få sin middag til at sidde lige i skabet , går Anders og de andre piger i Michelles skuffer. Det er bestemt ikke kedeligt det, som de finder, og heller ikke særlig artigt. Michelle viser sig at være både et stilikon og noget af en frækkert. De andre piger skal passe på.
Anders er vild med modellen Milles hemmelighedsfulde dådyrøjne, men i dag er det Milles dag som vært, og så er det ikke nok at sidde og sende søde blikke. Det har Mille nu bestemt heller ikke tænkt sig. Anders bliver virkelig sat på sit livs udfordring, og det her er dagen, hvor det er pigernes tur til at tjekke, om Anders er lige så godt skabt, som de selv er.
I aften skal ungkarlen Anders afsløre, hvem af de fire piger, som han nu har datet intenst i en uge, der har vundet hans hjerte. Men først skal blonde Camilla have sin formiddag alene med Anders, og det er også hendes tur til at sørge for lækker mad og vin til ham og rivalinderne på den sidste aften. Som en slags morgengave har Camilla en ganske særlig overraskelse til Anders.
Smukke 30-årige Tanja har styr på alt. En stor lejlighed i København, masser af gode veninder, et godt job. På alle måder det liv, hun vil have. Bortset fra en enkelt lille ting. Der er ingen mænd, og Tanja vil faktisk gerne have en kæreste. Han skal bare være perfekt. I aften åbner hun døren for hele fem kække singlefyre, men vil der overhovedet være en eneste, der falder i hendes smag og vil de gide at knokle for hendes gunst? Sikkert er det i hvert fald, at det er fem meget forskellige bejlere, så grobunden for en vild og romantisk uge er optimal og måske gemmer den også på den store kærlighed.
I går undgik Martin med nød og næppe at blive sendt hjem af smukke Tanja. I dag er det så hans tur til, som den første af de fire tilbageblevne bejlere, at nyde noget tid alene med hende. Marin er noget af en mundfuld, men den højrøstede spradebasse overrasker faktisk Tanja på deres solodate, hvor både han og Tanja kommer i nærkontakt med Lone, som bringer dem tættere sammen. Aftenens scoremiddag bliver også hurtigt intim, både fordi Tanja afslører frække ting fra sin fortid, men også fordi det bliver klart, at den 30-årige skønhed er en rigtig hjerteknuser.
Daniell har fra første dag gjort Tanja blød i knæerne. I dag er det ham, der er vært for Tanja og hans tre rivaler. Så nu får han virkelig mulighed for at træde i karakter, som den storcharmør han ligner. Under solodaten får han i bedste Hollywoodstil Tanja til at flyve i mere end en forstand, men ved middagen hjemme i hans lejlighed dukker der pludselig nye sider at Daniell op, som kan vise sig til at have fatale følger i kampen om Tanjas hjerte.
Dagens vært i 6 på date er 26-årige Pierre. Han er fire år yngre end ugens prinsesse Tanja. Aldersforskellen har nu ikke virket, som om den betød noget, men måske er Pierres meget drengede valg af solodate for meget for hende. Kapløbet om Tanjas hjerte er også ved at snævre ind. Selvom alle gutterne gør deres ypperste for at få den dejlige divas opmærksomhed, så har hun sine favoritter. Under dagens spørgeleg det varme sæde kommer svesken virkelig på disken, og det bliver klart, at der er mange og ægte følelser i spil i det lille selskab.
Dramatik er overskriften på finaledagen i denne uges 6 på date. Det er tydeligt, at der for både Tanja og flere af hendes bejlere ikke længere er tale om bare en leg. Jimmy vil gøre alt for at give Tanja en perfekt dag, men hun er i et meget mærkeligt humør. Under middagen holder alle gode miner, men noget ulmer under overfladen, og aftenen ender i et drama, hvor alle rammer sprænges. Hvem ved? Måske sejrer den ægte kærlighed.
Ugens hjerteknuser i 6 på date er Sebastian, kendt fra Paradise Hotel. Han er en normalt en særdeles kæk playboy, men i denne uge får han mulighed for at vise, at han også kan være den generte romantiker, der drømmer om den eneste ene. Sebastian er vant til at kysse og hoppe i kanen med lækre piger ved allerførste møde, men han har gjort helt klart, at hvis nogen af ugens fem piger skal have en chance for at blive hans fremtidige kæreste, så er hurtige kys og knald et no go. Lever pigerne op til Sebastians standard? Synes de, at det er okay, at han har knaldet rundt på Paradise Hotel? Kan han holde løftet til sig selv om også at lade det indre tælle?
Sarah, der er dagens vært, har besluttet sig for at give den kække Sebastian modstand. Men spørgsmålet er, om Sarah trods sin festlige og sprudlende udstråling er for naturlig, intellektuel og moden for Sebastian? Eller er det mon netop en pige som Sarah, Sebastian søger, så han kan realisere den seriøse drøm om familie og børn. Og Sarah er ikke den eneste der gør modstand. Paradise Hotel-spøgelset svæver over scoremiddagen; en udfordring som Sebastian må se, om han kan tackle, samtidig med at han får luret af, om der kunne gemme sig en kommende kæreste blandt de fire skrappe damer.
Sebastian har en super solodate med 26-årige Line, der ligesom ham selv har været i tv. Line var med i Sommer i Sunny Beach, og da hun afslører, at hun stadig arbejder som bartender, sætter det tanker i gang hos Sebastian. Han bliver dog ikke mere snerpet end, at han kæmper hårdt for at få Line til at smide tøjet i løbet af aftenen; på trods at han faktisk er begyndt at få følelser for én af de andre piger.
Lækre lille Louise har været hård imod Sebastian i løbet af ugen, men nu er det hendes tur til at charmere ham. Det lykkes hende faktisk at opfylde én af hans store drømme, og de to kommer meget tættere på hinanden. Konkurrencen mellem pigerne spidser til under middagen. Under spørgelegen Det varme sæde dukker der ting op, som kan være afgørende for Sebastian, når han skal vurdere, om der er nogen af pigerne, der kan vinde hans hjerte.
Nanna, der er vært for den sidste middag i denne uges 6 på date, er ret sikker på, at hun har en god chance hos Sebastian. Det lykkes hende da også at komme endnu tættere på ham i løbet af aftenen. Nanna er sød som naboens datter, og på den måde er hun jo lige det Sebastian leder efter, hvis han skal have en ordentlig kæreste. Men ender han alligevel med at lade drifterne og sit playboy-gen vinde? Og kan han styre sig, når de andre piger sætter spurten ind inden den endelige afgørelse.
Ugens hovedperson i 6 på date er politimanden Morten. Morten bor i en villalejlighed i Vanløse med sine to sønner på 15 og 18 og katten Diablo. Nu mangler han bare at finde kvinden, der har lyst til at dele hans passioner for sport og lækker mad. Morten er derfor vildt spændt over at skulle have hele fem damer til lammekølle á la brødrene Price, for tænk hvis ikke en af dem falder i hans smag. Heldigvis er der masser øjenkontakt og flirt i luften allerede inden desserten, og det er faktisk heller ikke svært for Morten at vælge, da han sidst på aftenen skal sende en af sine bejlere ud og dermed vælge hvilke fire skønheder, han vil lære bedre at kende.
Sheila har helt klart været én af Mortens favoritter helt fra første øjekast. Hun ligner Cameron Diaz, og så gør det hende jo heller ikke mindre fræk, at hun er sygeplejerske. Men hvad synes Sheila om Morten? Lykkes det hende at få en lidt vildere side frem hos ham under deres solodate? Der er i hvert fald ingen tvivl om, at manden kommer op i Morten, da han genforenes med de andre piger ved Sheilas middag. Både Pia og Pernille ved, hvordan de skal spille deres kort, så Sheila kan vist ikke føle sig helt så sikker, som hun troede
Pia er helt sikkert ugens mest hæmningsløse bejler. Og der er bestemt heller ikke noget snerperi over den solodate, hun har planlagt for sig selv og Morten. Stemningen er stadig lummer, da Pia åbner dørene for resten af damerne til aftenens scoremiddag, og da det kommer frem, at hun og Morten faktisk har været i nærkontakt under dagens date, bliver det starten på et seriøst jalousidrama, som sætter mange tanker i gang hos Morten, der indtil nu mest har set det hele som en leg.
Sosu-assistensen Christina er dagens vært i 6 på date, og der ligger noget af en opgave foran hende, hvis hun gør sig forhåbninger om at vinde Mortens gunst. Men hun gør, hvad hun kan, og Morten er stadig åben og positiv. Ved middagen bliver det dog meget tydeligt, hvem af de fire kvinder, der ligger forrest i kapløbet om Mortens hjerte. Pernille bliver i den grad grillet i aftenens spørgeleg Det varme sæde, og Morten afslører, at der er to af pigerne, han rent faktisk godt kunne se sig selv sammen med i fremtiden.
Ugen har budt på masser flirt, men her på sidste dag er det også helt klart, at Pernille faktisk er blevet mere end lun på Morten. Heldigt for hende skal hun have ugens sidste solodate med Morten, men selv her bliver det meget tydeligt, at den smukke kvinde føler sig presset over, at hun senere på dagen vil blive målt og vejet overfor de tre konkurrenter til Mortens hjerte. Under middagen er der stadig vild gang i scorekonkurrencen, inden Morten sidst på aftenen kan afsløre, om han også er blevet ramt af Amors pil - eller er det pile?
I denne uge skal Peter, en helt almindelig dejlig fyr, se, om han kan tackle hele fem piger, der alle har været med i TV3-programmet "For lækker til love". Har han lige netop det, der kan slå benene væk under de ultrakræsne tøser - og kan han overhovedet holde dem ud, når de kommer dér med alle deres mere eller mindre vanvittige krav? I aften skal han for første gang møde Kia, Melanie, Helene, Nadia og Julie og allerede vælge én af pigerne fra - noget, der ikke helt går som forventet.
I går måtte Helene indrømme, at hun stadig er alt "For lækker til love". Nu står ungkarlen Peter tilbage med fire meget selvbevidste tøser, som alle skal prøve en helt ny rolle. I denne uge er det dem, der skal slås om en fyrs hjerte. Kia er den første af pigerne, der får lov til at få Peter på egen hånd. Vil han falde for hendes party-gen, og hvad synes hun om ham? Og hvad med hendes konkurrenter? Kommer Melanie langt med sin bitchede facon, og kommer Nadia mon nogensinde ind i kampen?
Den selvsikre drengepige Nadia er fem år ældre end Peter, så gider hun overhovedet at bruge sin energi på ham, selvom hun påstår, at hun gerne vil finde kærligheden? Dagens solodate afslører dog, at det umage par måske har meget mere til fælles, end de først troede. Og det er ikke kun Nadia, der er ved at få øjnene op for, at Peter faktisk er en ret så dejlig fyr. Konkurrencen spidser til i hønsegården, hvor de kølige krager er ved at udvikle sig til kærlighedssultne turtelduer.
Blondinen Julie er umiddelbart det perfekte match til Peter, og hun har da også tænkt sig at bruge sin dag som vært til at se så meget af det flotte stykke mandfolk som muligt. I dag er også dagen, hvor spørgelegen "Det varme sæde" kan afsløre nye og mere ærlige og private sider af både Peter og hans fire bejlere. Men vil de nye afsløringer gøre det lettere for Peter at vælge mellem pigerne, eller vil den intime leg i stedet skabe splid og ballade i noget, der ellers var ved at udvikle sig til ægte romantik?
Melanie, der er kendt som den hårdeste mandedræber, er vært ved ugens sidste solodate og scoremiddag. Her afsløres det måske, om Peter har gjort hende blød i ugens løb, og synes han overhovedet, at han er kommet bare lidt ind bag hendes bitch-facade? Sikkert er det, at der her på ugens sidste aften sker ting, som ingen havde regnet med. Da Peter endelig skal afsløre, hvem hans hjerte banker mest for, viser alle pigerne helt nye sider af sig selv.
Denne uges hovedperson er en vaskeægte popprinsesse fra Færøerne, der har sat sig for at finde sin prins i Danmark. Hun hedder Lilian og kommer fra Thorshavn, hvor hun har spillet i to bands og udgivet flere cd'er, og så har hun også spillet på det færøske landshold i fodbold. Den smukke blondine skal date hele 5 jyske fyre, og hun har rigtig mange krav til, hvordan hendes kommende udkårne skal være.