Ugens hovedperson i 6 på date er politimanden Morten. Morten bor i en villalejlighed i Vanløse med sine to sønner på 15 og 18 og katten Diablo. Nu mangler han bare at finde kvinden, der har lyst til at dele hans passioner for sport og lækker mad. Morten er derfor vildt spændt over at skulle have hele fem damer til lammekølle á la brødrene Price, for tænk hvis ikke en af dem falder i hans smag. Heldigvis er der masser øjenkontakt og flirt i luften allerede inden desserten, og det er faktisk heller ikke svært for Morten at vælge, da han sidst på aftenen skal sende en af sine bejlere ud og dermed vælge hvilke fire skønheder, han vil lære bedre at kende.