Ekspeditionsleder Lothar Friis vil have pigerne til at tage ansvar og hjælpe til. For at bo sammen som en familie handler i høj grad om at samarbejde. Noget både mødre og døtre skal blive bedre til. Derfor giver Lothar pigerne den opgave, at de sammen skal bygge en tømmerflåde. Mødrene sætter han i en "mødregruppe", hvor han tager en snak med dem om at stille krav i hverdagen. Det bliver en øjenåbner for mødrene, der dog må afbryde gruppesnakken, da Anne Kathrine kommer slemt til skade.