De fire hold mødre og døtre møder hinanden for første gang i Københavns Lufthavn. Dette års dannelsesrejse, med Lothar Friis som ekspeditionsleder, går til Colombia, hvor deltagerne allerede fra ankomsten, får turens hårde karakter at føle. Først skal de trække deres kufferter igennem ørkenen, og dernæst må de, på egen hånd, overnatte i den fri natur uden andet end myggenet og hængekøje. Og så har Lothar en speciel opgave til mødre og døtre, der bliver en øjenåbner for især mødrene.