215 km vest for Esbjerg'. Som prikker på vandoverfladen ligger olieboreplatformene ude i Vesterhavet. Står man på dem, forbavses man over deres størrelse. Som gigantfabrikker med en hotelafdeling står de på deres stålben på havbunden og producerer tonsvis af olie døgnet rundt. Vitek har besøgt felterne Gorm og Skjold.
Vitek har besøgt en keramiker, et lille glasværk og en mindre porcelænsfabrik. De fleste af råmaterialerne kan hentes i den danske undergrund.
I et privathjem på Østerbro har Vitek haft en hjemmecomputer på prøve for at se, hvad ikke mindst Dømene kunne bruge den til. En anden computer bruges som led i undervisningen af nye bankfolk. Og endelig præsenterer Vitek de nye lazergrammofon- og videoplader.
Professor Preben Plum fortæller om mystiske oplevelser og fænomener, som han og andre har oplevet. Som eksempel vises uddrag af en film med den indiske vismand Sai Baba, og en film med en russisk dame, der kan flytte rundt med ting, uden at røre dem.
Vitek har i 3 dage med et filmhold fulgt containerskibet 'Alva Maersk' fra Rotterdam via Bremerhaven til Hamburg.
De to studieværter Egon Schmidt og Lisbeth Hermansen gennemgår nyrernes funktion. Fra Århus Kommunehospital følger vi en udrykning til en trafikdræbt, hvis nyrer kan bruges til transplantation.
Om atomer - naturens mindste byggesten. Udfører forsøg for at vise hvad en kædereaktion er.
I det andet program om atomkraft forsøger redaktionen at demonstrere, hvor små atomer er, dels ved forsøg i studiet, dels ved en sammenligning med universets uendelighed.
Der lægges ud med et besøg i en munkecelle fra omkring år 1000 og i et Gutenbergtrykkeri, der er 500 år gammelt. De to bogværksteder er lige så forældede som det blysætteri, udsendelsen også har besøgt. I dag foregår fremstillingen af en bog med al den moderne teknik, der kan opstilles, det er forfatteren Thøger Birkelands bog nr. 50, der skal fremstilles, og undervejs fortæller forfatteren selv om arbejdet med bogen.
Takket være bl.a. rumforskningen ved vi i dag en masse om vort solsystem og universet. Men der er mere, vi ikke ved - eller kun har en anelse om. I udsendelsen fortæller vi om nogle af universets gåder: Hvornår blev det til og hvordan? Hvor startede det hele? Hvor stort er universet? ; Har det en begyndelse og en ende? Er tiden den fjerde dimension? Krummer universet ind i sig selv? Og så prøver vi at forklare Einsteins relativitet (eller lidt af teorien) ved hjælp af rullende fortove - og slutter med at spå om universets død.
Naturkatastrofer. Orkaner, stormfloder og isvintre i Danmark. En film om et lynnedslag i et træ (den eneste, der eksisterer). Tacomabroen, der styrter sammen på grund af storm. Jordskælv i Japan. Vulkanudbrud på Island.
Det fejrer vi med en times festforestilling, hvor vi ikke blot byder på et gensyn med nogle af højdepunkterne fra de gamle udsendelser - men hvor vi også præsenterer verdens største Storm P.-maskine og mange andre overraskelser.
Tidens gårde. Vitek undersøger så besynderlige spørgsmål som: Kan man rejse i tiden? Hvem bestemmer, hvad klokker er? Kan man opleve to torsdage i samme uge? Blandt de mange forbløffende ting, Vitek også fortæller om, er et kugleur, der rummer en raffineret overraskelse.
Hvad foregår der under jorden i Danmark? Vitek har besøgt Absalons Borg og Københavns Slot, der ligger under det tredie Christiansborg Slot. Vi skal på besøg i Københavns kloakker og i Mønsteds gamle kalkminer. Og så foregår der også andre ting i Danmarks undergrund, som man ikke kan komme ned til.
Hvor gammel er jorden? Hvordan så fortidsdyrene ud? Hvornår begyndte der at leve mennesker på jorden? I nært samarbejde med Geologisk Museum i København forsøger Vitek at give svar på disse spørgsmål.
I seks udsendelser fra Japan fortæller Vitek om modsætningerne mellem det moderne elektroniske samfund og den gamle japanske kultur. I den første udsendelse får vi glimt af Japans historie siden anden verdenskrig, og vi skal bl.a. besøge 'Japans have', det store fiskemarked i Tokyo, som hver dag modtager millioner af kilo frisk fisk.
I den anden udsendelse fra Japan vises der eksempler på, hvordan robotterne mere og mere overtager det manuelle arbejde på fabrikkerne. Programmet slutter med en prøvetur i fremtidens satellitnavigerede bil år 2000.
Selv om der har været vist robotter i de to første Vitek-udsendelser fra Japan, er dagens program nærmest et overflødighedshorn af eksempler på muligheder for at erstatte den menneskelige arbejdskraft. I Danmark er der i dag 250 robotter. I Japan er der 250.000. Og de første robotter, der fremstiller nye robotter, når de gamle er slidt op, er taget i brug.
Vi besøger et såkaldt forsøgssupermarked, hvor man afprøver nye ideer til supermarkeder. Her er verdens eneste runde rulletrappe, og her er også en selvkørende indkøbsvogn, der automatisk følger kunden med rundt.
I mange år har det været et problem for japanerne, at deres skriftsprog har mange tusinde tegn. For det første skal de japanske børn gå meget længere i skole for at lære at skrive, og for det andet har det været næsten umuligt at anvende for eksempel tekstbehandlingssystemer. Det sidste problem skulle nu være løst, Egon Schmidt demonstrerer den sidste nye opfindelse.
I den sidste Vitek-udsendelse fra Japan er der eksempler på elektroniske hjælpemidler, som er ved at blive indført i den japanske hverdag. Kæmpestore datalagre, som man nemt kan komme i kontakt med via telefonen. Døvetelefoner og video-telefoner, hvor man på en lille skærm kan se den, man taler med. Den 1. januar 1988 indfører japanerne fremtidens fjernsyn. Hi-Fi-Vision, med billeder i cinemascopeformat, et seks gange tydeligere billede end det vi kender, og selvfølgelig med super stereo-lyd.
Havehusmordet. Vitek fortæller historien om en forbrydelse. En mordhistorie i fire afsnit med drama, spor og en retfærdig slutning, men alligevel en kriminalhistorie, der er anderledes.
Vitek fortæller historien om en forbrydelse. En mordhistorie med drama, spor og en retfærdig slutning, men alligevel en kriminalhistorie: 2. afsnit: 'Vidnet'.
Et puslespil af spor og vidneudsagn bliver lagt, men der mangler endnu en del brikker. Ofret i sagen om havehusmordet er endnu ikke identificeret, og de afgørende spor eller vidner er ikke fundet.
Afsnit 4: Opklaringen.
Vitek fortæller historien om en forbrydelse. En tilsyneladende banal brand i et skib i Københavns havn viser sig ikke blot at kræve hele det københavnske brandvæsens ekspertise, men også at begyndelsen til en bølge af pyromanbrande.
En forureningskatastrofe på rangerområdet ved Nørrebros station. En opgave som så mange andre, men Alarmcentralen frygter nye hilsener fra Hanne. Og opkaldet kommer: Det brænder i nogle togvogne. Sig bare, at det er en hilsen fra Hanne. Politiet er stadig på bar bund, mens Københavns Brandvæsens ressourcer udnyttes til bristepunktet.
Pyromanen med de ulykkelige hilsener til Hanne øger aktiviteten, men røber også mere og mere af sin identitet. Hans nødråb er måske et råb om genkendelse, men situationen tilspidser sig og ender i et kapløb mellem politi, brandvæsen og pyroman for at hindre den helt store katastrofe: mordbranden.
Vitek ser på forskellige slags rollespil. D & D, computerspil, flysimulatorer, krigsspil på højt niveau og virksomhedspil.
Vitek undersøger hvordan konstruktører og fabrikanter balancerer mellem det elegante, smukke og driftige og det sikre, som kan holde til det daglige slid.
Vitek ser på metaltræhed, testning af livliner, gennembrænding af døre, eksploderende gasflasker og meget andet.
Rejsen til månen - 20 år efter. I udsendelsen fortæller vi om baggrunden for rejsen og ved hjælp af de enestående optagelser fra dengang prøver vi at genskabe de dramatiske timer, da hele verden fulgte turen ved hjælp af direkte TV-udsendelser.
Denne uges Vitk er et forundringsprogram. Et program om alt det, vi ikke ved om universet: om universets grænser, om den fjerde dimension, om rejser frem og tilbage i tiden, om tyngdebrønde, om rejser i rummet med lysets hastighed (og hurtigere), om sorte og hvide huller. Der gives ikke mange svar, men programmet sætter tankerne og fantasien i sving.
Viteks miniserie om bioteknik og gensplejsning handler om mennesket som biologisk fabrik. Vitek har lavet forskellige modeller der forklarer, hvordan DNA molekylerne i cellerne styrer den livsvigtige fremstilling af enzymer, hormoner, proteiner og alle de andre stoffer, vi hele tiden har brug for. Sidst i udsendelsen fortælles om enzymerne og deres virkemåde i menneskelegemet og i industrien.
Bioteknik og gensplejsning (2). Om forsøgene på at få bakterier og gærceller til at fremstille stoffer, vi har brug for: enzymer, hormoner, vaccine osv.
Den store pyramides hemmeligheder. Hvordan kunne man bygge sådan et gigantisk mesterværk for 4.500 år siden? Har man nogensinde fundet den rigtige kongegrav i Cheops-pyramiden.
Det sorte guld. Danmark er blevet et olieland. Vitek fortæller historien om oliens og gassens vej fra undergrunden under Nordsøen til bilen og gasfyret.
Fransk Guyana i Sydamerika er hjemsted for de europæiske rumraketter. Ariane - men det er også regnskovens land, og en smeltedigel af folkeslag, der forsøger at skabe sig en eksistens i ugæstfrit, men utroligt smukt land.
Historien om en straffefange. Vi følger i fodsporene på en dansker, som i 30'erne tilbragte mange år i de frygtelige dødslejre i junglen. Vi følger hans skæbne i lejrene i den tropiske regnskov, på floderne og på den frygtede Djævleø.
Alle tiders køretøjer på Egeskov. Vi følger alle mulige køretøjers udvikling - fra karat til Rolls-Royce med Egeskovs smukke park som kulisse.
Vitek i Fransk Guyana. Det europæiske rumeventyr (1). Vitek har besøgt den europæiske rumbase i Kourou i Fransk Guyana, hvor Ariane-raketterne sendes op med en - om end beskeden - dansk andel. I dette program følger vi en opsendelse af en satellit med Ariane 4-raketten.
I den anden af to udsendelser fra den europæiske rumbase i Fransk Guyana er vi med under forberedelserne og opsendelsen af en INTELSAT-satalit med en Ariane 2-raket. Og vi ser lidt ind i den nære fremtid for europæisk (og dansk) rumudvikling.
Vitek beskriver forløbet af AIDS, fra smitten med HIV-virus til AIDS-sygdommen. På grundlag af vores viden i dag fortælles om kampen mellem vort immunforsvar og den indtrængende HIV-virus - en nødvendig baggrund for at forstå, hvorfor man skal beskytte sig mod HIV - og hvordan.
Vitek viser nye og gamle opfindelser, præsenterer den professionelle opfinder Palle Jensen - og tester Viteks egen opfindelse - en manddrevet helikopter, som flyver og manøvrerer som en rigtig helikopter. Dan Frost forsøger at få den i luften, og vi prøver også med en 10-HK motor.
Tycho Brahe og stjernehimlen. Vitek har i dag tre hovedemner, som hænger nøje sammen: Tycho Brahe Planetariet - historien om Tycho Brahe, verdensastronomen, der ingen kikkert havde - og stjernehimlen. Vi bygger vort eget lille planetarium i studiet og viser, at det slet ikke er så svært at finde rundt blandt nattehimlens stjerner og stjernebilleder. Og så forklarer Vitek, hvorfor stjernehimlen hele tiden ændrer sig.
En dramadokumentarisk fortælling fra fly og lufthavnsverdenen. Mens fly SK 552 er på vej ind i dansk luftområde, modtager politiet i Københavns Lufthavn en melding fra Amsterdam: Vi har fået et tip om, at der sandsynligvis er en narkokurer om bord.
Mellemlanding. Toldere og narkopoliti har lagt et fintmasket net omkring passagerne fra SK 552 i Københavns lufthavn. Er der en narkokurer blandt dem? Eller andre med dårlig samvittighed.
Sidste akt i dramaet om en formodet narkotransport fra Amsterdam med SK 552. Det er narkopolitiet, tolderne og hele det store apparat i Københavns Lufthavn, der spiller hovedrollen i smuglerdramet.
Vitek tager seerne ud på en tur med en DC 10'er. Ikke i passagerkabinen, men i sædet bag kaptajnen.
00:00 Introduktion 05:26 Gamle mønter 09:30 Nye mønter 20:14 Sedler og inflation 25:29 Falske penge 30:52 Nye penge 32:28 Mange penge
Filateri er den foretrukne samlerhobby for børn og voksne. I udsendelsen følger vi produktionen af frimærker fra tegning til tryk. Vi besøger Danmarks ældste frimærkehandel - ser på frimærkets historie - almindelige og sjældne mærker fra hele verden - og fortæller nogle filatelistiske historier.
Vitek fortæller om nogle af de højteknologiske sider af landbruget: den gensplejsede roe - forædling af svineracerne og computerudstyret, fuldautomatisk kødkontrol, skræddersyet efter vores ændrede smagsvaner. Staldcomputeren og stald - TV - den elektroniske kartoffel og de nye kæmpemæssige mejetærskere og traktorer.
Næsten alt i det menneskelige legeme kan erstattes i dag. Vitek viser en hofte- og en hjerteoperation og demonstrerer den moderne medico-teknik fra elektronisk styrede kunstige hænder til høreapparater og proteser af enhver art.
Giver gode råd om fyrværkeri.